Alle os, der arbejder med at dokumentere resultater, møder på et eller andet tidspunkt betegnelsen Den Logiske Model. Eller måske udtrykket Theory of Change forkortet til ToC eller begrebet forandringsteori.
Det er gået op for mig, at det er begreber, vi ofte bruger uden nødvendigvis at have samme forståelse af, hvad de dækker over. Og prøver man at google ”Den Logiske Model”, får man en mangfoldighedsbuket af illustrationer og beskrivelser. Nogle meget enkle, andre voldsomt komplicerede.
Foundgood er udtænkt efter Den Logiske Model
I vores arbejde med at bygge Foundgood platformen er kernen netop principperne i Den Logiske Model. Og jeg vil gerne dele min version af fortællingen om modellen. For det er en måde at arbejde på, som giver rigtig god mening
Men allerførst skal rammen kridtes op, og det gør man med sin forandringsteori.
Det skal fremgå tydeligt, hvad organisationen ønsker at opnå med den indsats, der er ved at blive sat i gang. Der er søgt penge til et projekt ud fra en forventning om, at hvis projektet bliver gennemført, så sker der noget nyt, noget bedre, noget der kommer nogen til gode.
Det allerførste trin i den logiske model er altså en fortælling om, hvilket problem der skal løses, og hvad organisationen ønsker at opnå. Alt det, man sikkert har beskrevet rigtig godt i sin ansøgning, og som fonden også ønsker skal ske.
I den version af platformen, som vi netop har lanceret, er det meget tydeligt, at vi herfra følger rækkefølgen i Den Logiske Model med tre hovedafsnit: Input, aktiviteter og resultater.
Input
Input handler om de ressourcer, der er til et givent projekt.
Det er selvfølgelig penge – hvor store donationer eller investeringer organisationen samlet har fået. Men det er også de mennesker, der løfter opgaven og den tid de har til rådighed, og de kompetencer, der bringes til bordet – enten fra ansatte eller vigtige samarbejdspartnere.
Lad mig give et eksempel: En organisation med tre deltidsansatte projektledere har for eksempel fået penge fra én fond, men også fra en kommune til at afhjælpe ensomhed blandt unge og har desuden indgået en alliance med en anden organisation, som stiller lokaler og andre faciliteter til rådighed.
Alt dette er input, som kan få tingene til at ske.
Aktiviteter
Det næste trin er at få planlagt og gennemført forskellige aktiviteter for at nå de ønskede mål.
Organisationen står med nogle ressourcer og har formuleret de ønskede forandringer. I denne fase arbejder organisationen bevidst eller ubevidst med hypoteser. Man planlægger og igangsætter aktiviteter, som man tror skaber den ønskede forandring.
Organisationen kan ikke vide det med sikkerhed, medmindre der er tale om et virkelig velafprøvet koncept som for eksempel at afhjælpe tørst ved at dele vand ud.
Men der er medarbejdere med en faglighed eller nogle erfaringer, der kan trækkes på, og på den baggrund beslutter organisationen sig for at gøre noget bestemt i en given rækkefølge.
Det kan være begivenheder, der samler en masse mennesker. Det kan være en-til-en coaching. Det kan være noget, der skal skrives og udgives eller noget helt fjerde. Det afhænger helt af, hvad formålet er, og hvad organisationen ønsker at opnå – og så selvfølgelig hvor mange ressourcer, der er.
I vores eksempel med at afhjælpe ensomhed blandt unge kan det være, at der sættes et digitalt mødested op eller etableres en hotline med frivillige.
Resultater
Efterhånden som de forskellige aktiviteter bliver gennemført, er det muligt at samle op på de resultater, der bliver skabt.
På dette trin er der forskellige begreber i spil, nemlig output, outcome, og impact. Samlet set kalder vi disse for resultater.
Der er nogle umiddelbare resultater – som for eksempel at et frivilligmøde blev afholdt, og der deltog 100 mennesker. Denne form for resultater er det, man kalder output. Der kom noget tælbart ud af aktiviteten: antal deltagere i en særlig målgruppe eller ting, der er skabt, såsom et afprøvet rekrutteringsforløb for frivillige.
Så er der nogle afledte resultater af aktiviteterne og deres output. Det kan for eksempel være, at ud af de 100 mennesker, der deltog i mødet, meldte 10 sig efterfølgende som frivillige. Altså et målbart outcome i form af en adfærdsændring på baggrund af et output – at 100 mennesker mødte op.
Endelig er der så de resultater, som er udtryk for en langsigtet forandring. Altså at noget ændres for målgruppen på grund af projektet.
Hvis nu det omtalte frivilligmøde handlede om, hvordan unge bedst motiveres til at søge ind i fællesskaber, og det efterfølgende var muligt at konstatere, at 30 unge var begyndt at deltage i de digitale mødesteder, OG de gav udtryk for, at de nu er mindre ensomme, så er der tale om en forandring.
Det kalder vi langsigtede outcomes. Men vi kan ikke være helt sikre på, at de skyldes vores aktivitet.
Hvis vi skal helt op og ramme ordet impact, så vil det handle om, at livskvaliteten i Danmark på sigt bliver bedre for unge. Her bliver det endnu sværere at påvise en entydig sammenhæng med input og aktiviteter.
Men logikken tilsiger, at der bør være en sammenhæng. Man kan bare ikke helt tage æren i det enkelte projekt.
Den Logiske Model er en cirkulær model
Dette tredje trin i Den Logiske Model er ofte der, hvor folk farer vild. Det er ganske enkelt svært at finde rundt i de mange begreber.
Derfor kan jeg godt lide bare at kalde det resultater. For det vigtigste ved at arbejde med Den Logiske Model er at komme i gang. Få struktur på input og aktiviteter og så stille og roligt begynde at forstå resultaterne.
At arbejde med Den Logiske Model er ikke en lineær proces, hvor man begynder med at putte noget ind i den ene ende, og så trækker man noget ud i den anden ende. Nej, det er langt mere en cirkulær proces, hvor man bliver bevidst om, hvad man puttede ind, hvilke aktiviteter man afprøvede, og hvad der måske, måske ikke virkede. Og så deler man erfaringer og justerer på input og afprøver nye aktiviteter. Man styrker sin forandringsteori.
Denne værdifulde cirkulære proces, hvor man langsomt bliver bedre, kan man kun overskue, hvis man på en eller anden måde dokumenterer og systematiserer sin viden. I al beskedenhed, så er det det, Foundgood platformen gør for fonde og bevillingsmodtagere.
Platformen er et værktøj til at arbejde inden for rammerne af Den Logiske Model.
Og gør din organisation det, så vil I opleve, at I løbende opsamler læring og langsomt bliver bedre til at forstå de resultater, som organisationen skaber eller fonden støtter.
Jeg håber, du kunne bruge denne lille gennemgang af Den Logiske Model og sammenhængen til forandringsteorien, og jeg glæder mig til at fortælle mere om, hvordan rigtige projekter arbejder med logikken.
Hanne Brinch stiftede i 2017 den formålsdrevne virksomhed Found Aid, der driver platformen Foundgood. Hanne har tidligere været 20 år i erhvervslivet hos Mærsk og som partner i konsulentvirksomheden Accenture. Hun er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og sidder i bestyrelsen for foreningen 2030 Beyond. Du kan kontakte Hanne på hannebrinch@found-aid.org
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
