Hos Impact Insider arbejder vi altid for at levere relevant og givende indhold til dig, der læser med. Det har vi samlet i otte principper.
1. Vi udvælger historier, der gør en forskel
Vi prioriterer historier, der er væsentlige for mennesker og organisationer, som vil skabe reel samfundsforandring.
2. Vi siger tingene, som de er
Vi stræber efter ærlighed – også når virkeligheden er kompleks eller udfordrende.
3. Vi er nysgerrige på det, der endnu ikke er afklaret
Vi stiller spørgsmål dér, hvor der stadig er noget at forstå, og undersøger nye idéer og løsninger.
4. Vi går et spadestik dybere
Vi prioriterer grundighed, så du får indsigt i sammenhænge – ikke bare enkeltstående historier.
5. Vi forbinder mennesker, idéer og systemer
Vi skaber overblik og sammenhæng på tværs af sektorer og perspektiver.
6. Vi er kritisk-konstruktive
Vi udfordrer antagelser og gransker løsninger kritisk for at styrke kvaliteten af beslutninger og handlinger.
7. Vi er ydmyge i vores tilgang
Vi lytter, lærer og udvikler os løbende i dialog med vores læsere og kilder.
8. Vi insisterer på et realistisk håb
Vi tror på forandring og arbejder for at formidle løsninger med både nuancer og retning.





