Velfærdsrådet: Her er 12 anbefalinger til fremtidens velfærdssamfund

Velfærdssamfundet er stærkt, men har brug for morgenluft. Det konkluderer Velfærdsrådet – 33 organisationer, som har arbejdet mere end et år på at beskrive fremtidens velfærd – i en ny analyse, der blev præsenteret mandag. 

Vi står på et solidt fundament, men der er hverken penge eller personale nok til at møde de stigende krav fra borgerne. Derfor er der behov for dels at tænke nyt og dels at arbejde bedre sammen på tværs af sektorer, hvis velfærden skal bevares og udvikles, fremfører rådet. 

I sin rapport udpeger rådet tre fokusområder, som er centrale for fremtidens velfærdssamfund. Det er sundhed og forebyggelse, medarbejderne inden for velfærdssektorerne samt ældre- og socialområderne. 

Rådet har udarbejdet 12 anbefalinger til, hvordan vi fremtidssikrer velfærden. Dem bringer vi her. 

1. Rette hjælp i rette tid for mennesker med komplekse problemer 

Hvordan sikres mennesker med komplekse problemer en mere helhedsorienteret indsats med inddragelse af både borgerens konkrete perspektiv og medarbejdernes faglighed? Hvordan kan vi skubbe beslutningerne længere ud til den enkelte medarbejders faglige vurdering af det enkelte menneskes problemer – samtidig med, at vi sikrer borgerens grundlæggende ret til hjælp samt retssikkerhed? 

Anbefaling: Velfærdsrådet anbefaler, at en helhedsorienteret og koordineret indsats for mennesker med komplekse problemer styrkes på tværs af social-, beskæftigelses- og sundhedssystemet med de rette økonomiske incitamenter og lovgivningsmæssige rammer, der sikrer mere fokus på at finde den rette hjælp til rette tid med inddragelse af borgerens egne perspektiver og medarbejdernes faglighed. 

2. Flere frivillige og mere civilsamfund i løsningen af velfærdsudfordringer 

Kan rammerne om civilsamfundet styrkes, så det i højere grad kan bidrage til at løse de store velfærdsudfordringer? Hvordan kan vi styrke civilsamfundets rolle i velfærden, så flere engagerer sig? Der skal findes en samarbejds- og finansieringsmodel for civilsamfundet på social- og sundhedsområdet, for at sikre en sammenhængende og langsigtet indsats målrettet samfundets udsatte grupper. Fokus skal vendes fra projektmageri til langsigtede indsatser.

Anbefaling: Velfærdsrådet anbefaler, at der skabes gode rammer for, at civilsamfundet kan bidrage til at løse velfærdsudfordringerne. Det gælder organisatorisk i form af bedre samarbejde med for eksempel kommuner og regioner. Der skal desuden findes en finansieringsmodel, der sikrer en langsigtet finansiering af civilsamfundet på social- og sundhedsområdet, hvor en transparent proces underbygger en varig og stabil drift og indsats med rum til udvikling – i modsætning til kortsigtet, usikker puljefinansiering fra hus til hus. 

3. Velfærdsuddannelser der matcher fremtidens behov 

Kan vi revidere økosystemet af de uddannelser, der uddanner fremtidens medarbejdere i velfærdsfagene? Hvordan får vi flere til at vælge velfærdsuddannelserne og gennemføre dem? Hvordan sikrer vi, at de nyuddannede er klar til den faktiske opgave ude i praksis? Og hvordan skaber vi faglige udviklingsmuligheder, som ikke fjerner den fagprofessionelle fra de borgernære opgaver? 

Anbefaling: Velfærdsrådet anbefaler en revision af velfærdsuddannelserne med det formål at sikre en tæt sammenhæng mellem uddannelserne og det, som arbejdsgiverne – fra alle sektorer – efterspørger af kompetencer gennem en tæt kobling til praksis. Desuden bør revisionen tage højde for, hvordan uddannelserne kan blive mere attraktive for kommende studerende at vælge. Endelig bør revisionen forholde sig til, hvordan videreuddannelse ikke fører medarbejderne væk fra borgernære opgaver, men lader specialisten forblive i kontakt med borgerne/patienterne. 

4. Arbejdspladser der både kan tilbyde fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne 

Kan det blive lettere for fast- og fuldtidsansatte i velfærdssektorerne at opnå bedre muligheder for medindflydelse og fleksibilitet, så ansættelser i højere grad kan tilpasses behov og livsstil i de forskellige liv, medarbejderne lever? Det gælder for eksempel seniorer, som kan forlænge arbejdslivet med mulighed for delpension og gradvis tilbagetrækning, forældre med små børn, som har brug for mere luft i hverdagen, eller mennesker med nedsat arbejdsevne, som alligevel kan bidrage. Kan det blive mere attraktivt at lade sig fastansætte – og dermed opbygge viden, kompetencer og en kultur på samme arbejdsplads til gavn for borgere og kollegaer? Samtidig med at der fortsat anvendes midlertidige medarbejdere og vikarer, når vagtplanerne ikke hænger sammen, eller der er et ønske om udpræget fleksibilitet? Kan flere opnå beskæftigelse i velfærden via fleksjob?

Anbefaling: Velfærdsrådet anbefaler, at arbejdspladserne bør kunne tilbyde både fleksibilitet og forudsigelighed til medarbejderne og ikke mindst understøtte, at medarbejdere med de rette kompetencer løser de rette opgaver. Det kan ske med større fleksibilitet, frihed og indflydelse på vagtplanlægningen og arbejdsvilkår gennem hele arbejdslivet. 

5. Nemmere at få anerkendelse for uformelle kompetencer 

Hvordan kan det blive enklere for den enkelte og for virksomheder at finde den korteste og billigste vej til opkvalificering? 

Anbefaling: Velfærdsrådet ønsker en lettere vej for medarbejdere, der ikke nødvendigvis har formelle papirer på deres kompetencer, ved i højere grad at anerkende praksiserfaring i stil med mesterlære, når der skal laves uddannelsesforløb. Der skal foretages et eftersyn af, i hvilken grad og på hvilke faglige områder praksiserfaring og anciennitet kan kvalificere til formelle kompetencer med merit. Velfærdsrådet har noteret sig Reformkommissionens anbefalinger om samme problemkompleks og bakker op om disse. 

6. Samarbejde og fleksibilitet om opgaverne – rette kompetencer til rette opgaver 

Kan manglen på kvalificerede medarbejdere i sundheds- og velfærdsfagene imødekommes ved, at man udfordrer faggrænser, styrker samarbejdet mellem faggrupper og skaber mere fleksibilitet i opgaveløsningen?

Anbefaling: Velfærdsrådet anbefaler, at der mere systematisk arbejdes med samarbejde, fleksibilitet og tværfaglighed i opgaveløsningen, så ledere og medarbejdere drøfter faggrænserne og opgavedeling fordomsfrit og med udgangspunkt i at skabe løbende revision af de eksisterende faggrænser til gavn for en mere effektiv opgaveløsning. Samtidig skal det sikres, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse opgaverne.

7. Velfærdsinstitutioner skal kunne levere skræddersyede tilbud til borgerne 

Kan der skabes større mangfoldighed i velfærdstilbuddene til gavn for borgerne ved, at alle velfærdsinstitutionerne – offentlige og ikke-offentlige – får øgede frihedsgrader til at tilbyde borgerne en bredere vifte af tilbud?

Anbefaling: Der skal foretages et servicetjek af velfærdsinstitutioners rammer for at tilbyde skræddersyede velfærdsløsninger til borgerne – inden for rammerne af kvalitets-, tilsyns- og ledelsesmodellerne. Kan plejehjemmet levere mad til lokalområdet, eller kan der leveres praktisk hjælp uden for plejehjemmet – uden at det skal ske til hele kommunen? Kan flere offentlige velfærdsinstitutioner få en klar profil, så borgerne kan vælge mellem flere forskellige offentlige og private tilbud? 

8. Øget samarbejde og sammenhæng mellem sektorer – herunder bedre rammer for sociale effektinvesteringer 

Hvordan skaber vi stærkere incitamenter til, at der kan laves investeringer eller igangsættes indsatser, der her og nu er udgiftskrævende, mens gevinsten ligger i en anden forvaltning eller langt ude i fremtiden? Er der nogle områder af velfærden, der er særligt velegnede til sociale investeringer? 

Anbefaling: Kommunernes og regionernes incitamenter skal i højere grad benytte sig af logikkerne fra sociale investeringer, så det kan betale sig at investere i forebyggelse og den enkelte borgers sundhed og trivsel. Det skal være muligt at tænke mere helhedsorienteret – også på tværs af forvaltninger og budgetår. 

9. Bedre partnerskaber mellem offentlige og ikke-offentlige samfundsaktører 

Hvordan får vi skabt bedre partnerskabsmodeller, der i højere grad end i dag inviterer til, at de ikke-offentlige samfundsaktører kan og vil bidrage til danskernes velfærd, sundhed og forebyggelse? Det er ikke kun den skattefinansierede velfærd, der har kapaciteten til at skabe grundlæggende forandringer i måden danskerne lever og trives på. Der er store samfundsaktører i det danske samfund i form af bl.a. den almene boligsektor, de finansielle aktører og fonde, som kan være med til at gøre en stor forskel på velfærdsområdet. 

Anbefaling: Der skal skabes flere partnerskabsmodeller samt klare rammer og incitamenter for, at de ikke-offentlige samfundsaktører bedre kan bidrage til velfærd, forebyggelse og sundhed blandt danskerne. Herunder skal de forebyggelses- og sundhedsindsatser, der allerede i dag leveres af en stor række samfundsaktører, kortlægges og indgå i arbejdet. 

10. Nemmere udveksling af viden og data skal styrke indsats og forebyggelse 

Danmark er på mange måder et foregangsland, når det handler om digitalisering af sundhed og velfærd. Men hvordan kan vi blive bedre til at bruge vores viden og data på tværs af sektorer til gavn for borgerne?

Anbefaling: Der skal iværksættes effektiv datadeling og anvendelse af data på social- og ældreområdet til gavn for borgerne, særligt i forhold til at styrke rådgivningen af den enkelte og til mere effektiv forebyggelse på sundhedsområdet. Al data bør samles i en stor fælles database, hvorfra relevante aktører skal kunne trække den nødvendige information og dermed blive i stand til at levere den bedst tænkelige service til borgerne. Realisering af denne anbefaling forudsætter digitaliseringsparat lovgivning og fælles kvalitetsmål. 

11. Styrke udbredelsen af velfærdsteknologi 

Hvordan fremmes udbredelsen af – og investeringer i – velfærdsteknologi? Nogle barrierer er økonomiske og juridiske, men der kan også være modstand blandt borgere, pårørende eller i implementeringen på den enkelte arbejdsplads. 

Anbefaling: Styrke incitamenter til, at den helt nødvendige velfærdsteknologi implementeres og udbredes ved at identificere begrænsningerne for udbredelse og fjerne begrænsningerne– hvad enten det er budgetmæssige, administrative eller organisatoriske hindringer. Indledningsvist bør fokus være på teknologi, der hjælper medarbejderne og på implementering af løsningerne i en skala, så der kan foretages en reel efterprøvning af effekter. 

12. Digital velfærd til gavn for borgerne 

Kan vi sætte yderligere skub i digitaliseringen af velfærdsområdet? Og hvilke velfærdsområder egner sig særligt i den forbindelse? Der er et stort potentiale i at udvikle og udbyde flere velfærdsydelser digitalt til de borgere, der efterspørger det, da det kan spare både transport og tid, men også give borgerne mere fleksibilitet og mere privatliv. Spørgsmålet er dog også, hvor det efterlader de ca. 20-25 pct. af danskerne, der er kategoriseret som digitalt udsatte . Og endelig: Vil det blive oplevet som en kvalitetsforbedring hos borgerne? 

Anbefaling: Borgerne skal ud over den analoge velfærd, de i forvejen tilbydes, have ret til en digital løsning, i de tilfælde en sådan kan tilbydes. Det kan eksempelvis være muligheden for at tage sin medicin fra en pilledispenser, hjemmetræne via skærm eller på et onlinekald i stedet for at have besøg fra en hjemmehjælper. Digitale tilbud skal gøres mere attraktive ved at supplere med muligheden for at kontakte en (i visse tilfælde døgnåben) enhed som en del af det digitale tilbud.

---

Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.