Af Christian Ingemann og Christine Brochdorf, Operate
Prøv at dvæle lidt ved ordet: Techno-trivsel.
I første omgang virker det måske en smule selvmodsigende. Vi er vant til at opfatte teknologier som kolde, rationelle og optimerende kræfter. Som en uomgængelig og til tider brutal udvikling – en form for “kreativ destruktion”, som økonomer har beskrevet det, hvor ny innovation rejser sig fra murbrokkerne af det gamle, vi må efterlade. Også tidens stjernesociolog, tyske Hartmut Rosa, anser teknologien for helt central i den generelle og potentielt skadelige acceleration af samfundet.
Trivsel, derimod, refererer til det dybt menneskelige: relationer, nærvær og oplevet balance. Vi forbinder det med sundhed, mental ro, arbejdsglæde og en høj livskvalitet.
Men hvad nu, hvis disse to paradigmer ikke er hinandens modsætninger? Hvad hvis de snarere har en fælles zone, hvor de kan berige og blive hinandens forudsætninger? Så får fortællingen om den digitale fremtid et helt nyt og tiltrængt perspektiv. Et perspektiv, hvor målet med teknologi ikke blot er hurtigere processer, men et sundere arbejdsliv. Det kommer ikke af sig selv, men vi kan sætte retning, udforske muligheder og invitere med ombord på ekspeditionen.
Det konkrete problem: En trivselskrise i effektiviseringens skygge
For at forstå, hvorfor techno-trivsel er en nødvendig dagsorden, må vi kigge på det konkrete problem, der i dag udspiller sig på det danske arbejdsmarked. Danmark er generelt præget af en høj digital optimisme i hverdagen. Vi tager hurtigt nye teknologiske løsninger til os, fordi de gør hverdagen nemmere og samfundet mere smidigt. Men denne optimisme skygger over en dyb og veldokumenteret bekymring.
Vi befinder os i en national trivselskrise. Danskerne har årligt cirka 1,5 millioner stressbetingede fraværsdage. En halv million af vores besøg hos de praktiserende læger handler om stresssymptomer, og 300.000 danskere lever med alvorlig stress. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har tidligere beregnet, at denne ubalance koster samfundet mere end 16 milliarder kroner om året.
Dette enorme tal kan ikke isoleret set tilskrives kunstig intelligens eller nye IT-systemer, men det hænger uløseligt sammen med et arbejdsliv, hvor det digitale arbejdsmiljø i stigende grad belaster os i stedet for at aflaste os.
Under overskrifter som “techno-stress” og “digitalt stress” peger forskere på, at konstante digitale forstyrrelser, uklare forventninger til svartid og tilgængelighed online, følelsen af inkompetence i mødet med komplekse systemer, og mere generelt en vedblivende uro omkring af blive hægtet af udviklingen, fungerer som en konstant mental belastning. Grænserne mellem arbejde og fritid viskes ud, og teknologien opleves ofte som en stressmotor frem for en hjælp.
I Operates seneste Change Tracker for 2026 angiver 45% af danskerne, at det går godt med digitalisering og AI. Samtidig påpeger to tredjedele (66 %), at de frygter tempoet i den teknologiske udvikling og er bange for, at nye teknologier implementeres hurtigere, end vi kan overskue konsekvenserne af. Mange har således et tvetydigt forhold til teknologiudviklingen, accept og frygt lever side om side.
Når ledere og medarbejdere i forvejen føler sig pressede, og den eneste fortælling om ny teknologi er en “effektiviseringshammer”, der skal presse citronen yderligere, opstår der naturlig modstand. I en aktuel måling fra Copenhagen Business School svarer 47% af medarbejderne på danske arbejdspladser, at de ikke mener, AI bør anvendes i deres virksomhed. Hvis teknologi kun præsenteres som et redskab til besparelser, acceleration og fyringsrunder, taber vi mennesket på gulvet. Vi skal derfor holde op med at se teknologi som en hammer. Det er et kompleks af værktøjer, der lige så vel kan designes og anvendes til at genoprette balancen.
Techno-trivsel som forandringskraft
Tænk hvis det netop er teknologien, vi har brug for til at skabe bedre rammer og vilkår for jobudførelse, nærhed i ledelse og planlægning af et arbejdsflow, der tager afsæt i individuelle styrker og begrænsninger.
Frygt og uro er som bekendt en glimrende drivkraft i forandringsarbejdet. Men det udmatter i længden. Hvis vi bruger håb, mod og handlekraft som en driver for den brændende begejstring, så er det en helt anden forandringsdagsorden.
Så lad os skifte perspektiv. Lad os se teknologien som den største invitation til at gentænke, hvad et godt arbejdsliv er. Vi har en enestående chance for at bruge teknologien som løftestang til at designe et arbejdsmarked, der er mere fleksibelt, mere meningsfuldt og mere menneskeligt. Et arbejdsmarked, hvor teknologi fjerner det opslidende og frigør tid til det, vi er bedst til: kreativitet, empati og komplekse løsninger. Et arbejdsmarked, hvor data ikke bruges til kontrol, men til at skabe nærvær og forebygge stress. Hvor nye værktøjer ikke skaber kløfter, men bygger bro mellem generationer og kompetencer.
Vores drivkraft er ikke frygten for at falde fra, blive overhalet og være overflødig, men en brændende begejstring for at bygge bedre og mere nærværende arbejdspladser med balance i alle livsfaser.
Hvordan skaber teknologien en dokumenterbar positiv effekt?
Techno-trivsel er ikke et fluffy og teoretisk begreb. Det handler om at implementere konkrete, målbare løsninger, der aktivt tager udgangspunkt i medarbejdernes mentale sundhed og reducerer sygefraværet. Teknologien kan skabe målbare positive effekter via bare fire konkrete eksempler:
- Datadrevet stressforebyggelse: I stedet for først at reagere, når en medarbejder sygemelder sig, kan data fra mail- og kalender- og tidsregistreringssystemer fungere som et tidligt advarselssystem. Hvis data viser, at en afdeling systematisk sender e-mails uden for normal arbejdstid, eller at medarbejdernes kalendere er fuldstændig plastret til uden tid til fordybelse, kan ledelsen proaktivt gribe ind og omfordele opgaverne, før stressen slår ud i sygdom.
- Kognitiv aflastning og “Deep Work”: Mange medarbejdere lider under digital fragmentering – konstante notifikationer, der afbryder tankestrømmen. Ligesom mange organisationer og ansatte for tiden oplever cirkulerende AI slob og stigende brain fry når sprogmodellerne anvendes ukritisk og ensidigt som motor for øget hastighed og output. Ved at udrulle dedikerede “deep work”-værktøjer, der automatisk muter forstyrrelser i fokuserede tidsrum, hjælper vi hjernen med at finde ro. Samtidig kan intelligente “pause-warnings” integreres i arbejdsdagen, som guider medarbejderen gennem mikro-pauser med meditation, ergonomiske strækøvelser eller hurtig stresshåndtering.
- VR-simulering til følelsesmæssigt krævende opgaver: Inden for brancher med høj kundekontakt eller svære borgerforløb kan Virtual Reality (VR) anvendes til at simulere konfliktfyldte samtaler. Ved at træne svære situationer i et trygt, digitalt miljø opbygger medarbejderen en stærk faglig selvtillid og robusthed, hvilket dokumenterbart reducerer den efterfølgende følelsesmæssige udmattelse i det virkelige arbejde.
- Gamification og skræddersyet opkvalificering: En stor kilde til technostress er følelsen af ikke at kunne følge med de nye systemer. Gennem gamificerede læringsforløb og AI-understøttet, personlig opkvalificering kan medarbejdere lære i deres eget tempo og foretrukket læringsstil. Det erstatter afmagt med en følelse af mestring og faglig stolthed.
Hvad kræver det i praksis af ledere og organisationer?
At flytte en organisation fra techno-stress til techno-trivsel sker ikke af sig selv. Det kræver en koordineret indsats på tre niveauer: det strategiske, det kulturelle og det ledelsesmæssige.
Det strategiske niveau: Trivsel-by-design
Virksomhedens ledelse og bestyrelse skal integrere techno-trivsel som en strategisk konkurrencefordel. Fremtidens vindere er de arbejdspladser, der formår at tiltrække og fastholde talenter ved at tilbyde det bedste digitale arbejdsmiljø.
I praksis kræver det en “Trivsel-by-design”-tilgang, når nye IT-systemer og AI-værktøjer indkøbes. Det betyder, at algoritmer skal være transparente og etisk forsvarlige, så medarbejderne ikke føler sig overvåget, men derimod understøttet. Medarbejderne skal inddrages direkte i udvælgelsen og implementeringen af digitale systemer og værktøjer for at opbygge den nødvendige psykologiske tryghed.
Det kulturelle niveau: Digital energi som en begrænset ressource
Organisatorisk skal vi indse, at medarbejdernes digitale energi ikke er en ubegrænset ressource, vi frit kan trække på døgnet rundt. Der findes kognitive og menneskelige grænser, ligesom der findes planetære. Det kræver nye, fælles digitale spilleregler. Vi skal turde tale om digital dannelse og sætte hårde grænser for den støj, vi sender til hinanden. Det kan f.eks. være konkrete politikker om “ingen cc-modtagere uden klar relevans”, begrænsning af unødige notifikationer og en klar definition af “retten til at koble fra” efter fyraften.
Samtidig kan teknologien bruges som en generationel brobygger. Ved at etablere omvendte mentorordninger, hvor yngre, eller mere digitalt kompetente og selvsikre medarbejdere lærer seniorer, eller dem, der er udfordret at navigere i nye AI-værktøjer, mens seniorerne deler ud af deres uvurderlige faglige og menneskelige erfaring, styrkes det sociale sammenhold på tværs af generationer.
Ledelsesniveauet: AI frigør til nærvær
For lederen handler techno-trivsel om at lade teknologien overtage de administrative og koordinerende opgaver, så der frigøres tid til det, en algoritme aldrig vil kunne: empatisk og nærværende ledelse.
Ledere kan i hverdagen anvende AI-assisterede prioriteringsværktøjer og dynamisk planlægningssoftware til at forudse spidsbelastninger i opgaveløsningen og fordele ressourcerne sundt. De kan desuden gøre brug af intelligente mødeanalyseværktøjer, der giver anonym feedback på de digitale møder – f.eks. om der er en lige fordeling af taletid, og hvordan stemningen i det digitale rum generelt opleves.
Den tid, lederen sparer på administration, skal geninvesteres direkte i medarbejderne gennem fysisk nærvær, etisk dømmekraft, feedback og tæt dialog om den enkeltes trivsel.
Christian Ingemann er Director for Digital Samfundsomstilling i Operate. I 15 år har han arbejder med at forstå, hvordan den teknologiske udvikling udfordrer og forandrer, de måder vi skaber værdi på i samfundet – fra virksomheder og arbejdspladser til forbrugere og borgere. Han har bl.a. været udviklingschef i Tænketanken Mandag Morgen samt Rådet for Bæredygtigt Byggeri og har bl.a. beskæftiget sig med analyser, rådgivning og innovationsprojekter indenfor især mental sundhed, grøn omstilling, demokratiudvikling og uddannelse.
Christine Brochdorf er Chefrådgiver i Operate. Hun har 20 års erfaring bag sig som kommunal topleder, herunder som kommunaldirektør i Furesø og Egedal Kommune. Her har hun bl.a. arbejdet med forandringsledelse, innovative designløsninger, mobiliseringsindsatser, byudvikling og bæredygtig velfærd. I de seneste år har hun været dedikeret til at understøtte offentlige og private virksomheder med at skabe fremtidens arbejdspladser. Christine underviser derudover på kursusforløb i ledelse.
