“Sådan er dét bare.”
Fire simple ord. Men samtidig en ret effektiv måde at lukke døren for nye muligheder på.
For Mette Vesterbæk Mortensen er mangel på forestillingsevne en af de største barrierer for forandring. Derfor skal vi ikke kun dele mere viden, mener hun. Vi skal også skabe rum, hvor vi kan vende tingene på hovedet, stille de svære spørgsmål og forestille os, at der findes andre veje.
Det er noget af det, hun arbejder med gennem GRASP – Roskilde Festival Gruppens almennyttige platform for viden og netværk.
Læs hendes svar på vores spørgsmål i ugens Impact-stafet.
Serie: Impact-stafet
Det vrimler med mennesker, der brænder for at gøre en positiv forskel og tage samfundsforandring til nye højder.
I Impact-stafetten fortæller personer på tværs af sektorer om deres formålsdrevne arbejde i et kort format. Formålet er at inspirere og videregive værdifulde erfaringer, så flere kan lære af hinanden og skabe positiv forandring.
Hver deltager nominerer personer til en “impact-pulje” til fremtidige stafet-artikler. Du kan også bidrage: Send dine forslag til stafet@impactinsider.dk.
Hvilken problemstilling eller mulighed arbejder du med?
I en verden præget af store og komplekse udfordringer mærker vi et voksende behov for og en stærk lyst til at skabe rum for samtaler, der udfordrer vanetænkning og åbner for nye idéer og løsninger. For mig er GRASP – festival for nye idéer et samlingspunkt og et sted for fællesskab, samskabelse, kreativitet, refleksion og ikke mindst håb.
GRASP er et refleksionsrum, hvor vi kan gå i dybden med al den læring, vi tager med os fra vores hovedbegivenhed, Roskilde Festival, og sammen med partnere sætte det i spil i forhold til et bredere publikum. Jeg ser det som en unik mulighed, at vi kan være med til at bidrage til en mere bæredygtig og håbefuld fremtid ved at insistere på viden, kunsten, tværfaglighed og nysgerrighed.
Samskabelse er kernen i programarbejdet, som er organiseret i et fagligt partnernetværk, hvor vi mødes på tværs af fagligheder og brancher (kommuner, uddannelsesinstitutioner, NGO’er, vidensorganisationer, lokale og nationale kulturaktører) med et fælles ønske om at dele viden, udvikle nye idéer og finde løsninger sammen.
Det handler om at skabe rum for møder på kryds og tværs, og der opstår hele tiden nye samtaler og relationer. Det er samarbejdet i partnernetværket, som for mig gør GRASP helt særligt.
Hvilken konkret forskel har dit arbejde skabt – for hvem og hvordan?
GRASP skaber et rum, hvor mennesker med forskellige fagligheder, erfaringer og perspektiver mødes om viden. Her er plads til at fordybe sig, lære, nørde og afprøve idéer. Studerende, undervisere, kulturaktører, iværksættere, kommunalt ansatte, kunstnere og nysgerrige borgere deltager på lige fod. Den mangfoldighed skaber nye forbindelser og gør os klogere sammen. Dét tror jeg gør en forskel.
Med GRASP inviterer vi kunsten ind som en aktiv del af festivalens måde at skabe viden på. Vi arbejder ud fra klare kuratoriske principper og udvikler formater, hvor kunsten er en integreret og bærende del af programmet, som åbner for samtaler, skaber oplevelser og udfordrer den måde, vi normalt forstår komplekse problemstillinger. Kunsten er ikke flødeskummet på toppen, men en metode til at sætte viden i spil. Når vi insisterer på kunstens betydning for oplevelse og formidling, håber jeg, vi er med til at skabe en ny måde at mødes om viden på.
Det kræver vedholdenhed at holde fast i den ambition. Vi har valgt en vej, der bygger på samskabelse og ikke følger de gængse konferenceformater. GRASP er hele tiden i udvikling, hvor vi justerer, lærer og bygger videre sammen med vores partnere og deltagere, og det er netop den proces, jeg oplever, gør den største forskel.
Hvad er din største impact-udfordring lige nu?
I arbejdet med GRASP er den største impact-udfordring efter min mening ikke mangel på viden, men mangel på forestillingsevne. Alt for ofte accepterer vi status quo som uforanderligt: “Sådan er det bare.” Det er ikke kun en barriere for handling, men en medvirkende årsag til, at der ikke sker forandringer. Med GRASP insisterer vi på håbet som drivkraft for en bedre, mere ansvarlig og retfærdig fremtid.
Vi har brug for steder, hvor der ikke blot deles viden, men hvor viden aktiveres. Hvor vi tør drømme større, stille os på kanten af det mulige og spørge: Hvordan kunne det ellers være? Fremtidshåb handler om at turde forestille sig andre veje, stille de svære spørgsmål og finde nye løsninger i fællesskab. Om at tage ansvar for kommende generationer og have modet til at handle nu.
Med GRASP insisterer vi på fællesskabets kraft og på, at viden først for alvor får værdi, når den omsættes til handling. Impact handler ikke kun om at formidle det, vi ved, men om at skabe det, vi endnu ikke har forestillet os. Og det kræver både mod, nysgerrighed og fællesskab.
Hvad motiverer dig til at fortsætte?
For mig er det utroligt meningsfuldt at være en del af en værdibåret begivenhed, hvor fokus er på at skabe fælles værdi og udforske, hvordan vi skaber håb i en tid præget af kriser og store forandringer. Jeg er stolt af, at vi som organisation insisterer på at integrere kunsten i alle formater og prioriterer tiden til samskabelse. Det er netop i det rum, hvor vi ikke bare formidler viden, men også åbner op for nye måder at tænke og være sammen på, og hvor vi i fællesskab virkelig kan skabe noget nyt og vigtigt.
Det motiverer mig, at programindholdet bliver skabt i tæt samarbejde med en bred gruppe partnere, og at det engagement og den begejstring, de lægger i samskabelsen, er helt fantastisk. Sammen kan vi mere. GRASP er i konstant udvikling i tæt dialog med vores partnere, og det gør projektet til et unikt og levende univers i bevægelse.
Jeg oplever GRASP som en vigtig stemme med modet til at sætte nødvendige og ofte komplekse emner på dagsordenen. Samtidig er det en platform for fælles håb, tværfaglige løsninger og et nyt blik på verden, og det er den dynamik, der gør arbejdet så meningsfuldt for mig.
