Af Mette Dalsgaard Myrup og Tine Hjernø Lesner
Kommunerne står lige nu midt i budgetforhandlingerne for 2027. Budgetterne er pressede, samtidig med at forventningerne til velfærden vokser.
Det understreger vigtigheden af, at kommunerne hele tiden har fokus på, hvordan de bruger deres penge, og om det blandt andet kan betale sig at investere tidligere og forebygge, at borgernes udfordringer vokser sig større og dyrere.
Interessen for den måde at tænke på oplever Den Sociale Investeringsfond blandt andet hos de kommuner, der har søgt om at deltage i et nyt udviklingsforløb om sociale investeringer, som er lavet i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen.
Svendborg, Norddjurs og Odsherred Kommune er blevet udvalgt til det ti måneder lange forløb. Alle tre kommuner har allerede erfaring med sociale investeringer, men vil gerne taget skridtet videre. Deres motivation er blandt andet at blive bedre til at bruge erfaringerne på tværs af kommunen og ikke kun i enkelte investeringer.
”Pressede budgetter gør det svært at finde penge til nye indsatser. Men nogle gange kræver det netop en investering i dag, hvis man vil forebygge større problemer og udgifter senere. I udviklingsforløbet skal vi sammen med kommunerne blive klogere på, hvordan man kan arbejde mere systematisk med den balance,” siger Stine Højland Pedersen, der er programchef i Den Sociale Investeringsfond.
I slutningen af august 2026 mødtes de for første gang. Her delte de erfaringer, forventninger og udfordringer i arbejdet med sociale investeringer.
Hvem tager risikoen, og hvem får gevinsten?
En af de overvejelser, kommunerne kommer med ind i forløbet, handler om den usikkerhed, der følger med at investere. For man kan ikke altid vide på forhånd, om en indsats vil skabe de forventede resultater, eller hvor en eventuel økonomisk gevinst ender.
Svendborg har blandt andet erfaring med Unge Navigator. Det er en tidlig forebyggende indsats for unge mellem 13 og 19 år, som har brug for en ekstra voksen ved deres side.
Her investeres der tidligt med en forventning om, at bedre trivsel på længere sigt kan mindske behovet for mere omfattende hjælp. Men hvis kommunen selv finansierer indsatsen, bærer den også hele risikoen, hvis resultaterne udebliver.
I en social effektinvestering kan risikoen fordeles anderledes. Her stiller en ekstern investor risikovillig kapital til rådighed til at finansiere indsatsen. Kommunen betaler investeringen tilbage, hvis de aftalte resultater bliver nået. Hvis de ikke bliver nået, får investoren kun en del af pengene eller ingenting tilbage.
Det giver mulighed for at investere i indsatser, der kan styrke kvaliteten i velfærden og samtidig have potentiale til at mindske kommunens udgifter på længere sigt.
Men regnestykket er ikke altid enkelt og kun lokalt.
Det kender de blandt andet til i Odsherred Kommune, som har erfaring med en social effektinvestering sammen med Den Sociale Kapitalfond.
”Det kan sommetider være svært at gennemskue, hvad den reelle nettobesparelse vil være på grund af de strukturer og overlap, der både findes på tværs af kommunens områder og i forhold til de gevinster, der tilfalder blandt andre staten og regionen,” siger Andreas Hegnsvad, centerchef for Social og Arbejdsmarked i Odsherred Kommune.
For selvom en indsats virker, er det ikke sikkert, at en økonomisk gevinst ender dér, hvor pengene blev brugt. Den kan vise sig på et andet kommunalt område, i regionen eller hos staten.
Effekt er også noget af det, kommunerne skal blive klogere på i løbet af de næste ti måneder. Her skal de blandt andet arbejde med SØM som redskab til at vurdere de økonomiske konsekvenser af sociale indsatser.
”Business casen er et centralt element i sociale investeringer. I forløbet lærer kommunerne at bruge SØM som et relevant værktøj til at følge effekten og vise de økonomiske gevinster for kommunen og for det bredere samfund, når borgerne får en indsats, der virker,” siger Tine Lesner, faglig koordinator i Social- og Boligstyrelsen.
Fra enkelt investering til varig praksis
En anden fælles ambition går igen hos de tre kommuner: Arbejdet skal ikke stoppe ved den enkelte investering. De vil blive bedre til at bruge investeringstænkningen som en mere fast del af den måde, de udvikler velfærd på.
I Norddjurs er ambitionen, at erfaringerne med sociale effektinvesteringer ikke skal stå alene, men bruges mere bredt i kommunens arbejde.
”Investeringslogikken skal blive en integreret måde at arbejde på,” siger Susanne Hvolgaard Mikkelsen, børne- og familiechef i Norddjurs Kommune.
Det samme ønske findes i Svendborg.
”Vi ser ikke sociale effektinvesteringer som et projekt, men som en vej til at omstille vores arbejde,” siger Jonas Wittendorff, direktør for Børn, Unge, Kultur og Fritid i Svendborg Kommune.
Det er derfor også en del af de næste ti måneders arbejde at se på, hvordan kommunerne kan organisere sig, så arbejdet ikke bliver bundet op på enkelte projekter eller personer.
Her bliver samarbejdet på tværs vigtigt. Borgernes udfordringer følger ikke nødvendigvis kommunens opdeling i forvaltninger og budgetter. En indsats på ét område kan have betydning for både beskæftigelse, sundhed, trivsel og behovet for sociale indsatser.
Derfor skal kommunerne blandt andet arbejde med at skabe et fælles sprog mellem faglighed og økonomi og finde ud af, hvordan de kan arbejde mere på tværs. De skal også arbejde med konkrete investeringscases, forandringsteori, SØM og betalingsmål og finde den organisering, der passer til den enkelte kommune.
Målet er altså ikke nødvendigvis tre nye sociale effektinvesteringer. Det er også, at kommunerne bliver bedre til selv at finde, udvikle og vurdere sociale investeringer og får en tilgang, der kan blive en varig del af deres arbejde, når udviklingsforløbet slutter.
Mette Dalsgaard Myrup er kommunikationschef i Den Sociale Investeringsfond, hvor hun arbejder med strategisk kommunikation, presse og markedsmodning af sociale effektinvesteringer i Danmark. Fra tidligere stillinger har hun erfaring med blandt andet politisk kommunikation og formidling af samfundsforhold. Hun er uddannet cand.public. fra Aarhus Universitet.
Tine Hjernø Lesner er chefkonsulent og faglig koordinator for arbejdet med SØM – Den Socialøkonomiske Investeringsmodel – i Social- og Boligstyrelsen. Hun har mere end ti års erfaring med sociale investeringer, effekt- og økonomiske analyser på socialområdet og rådgivning af kommuner om data og regnemodeller. Hun er uddannet cand. oecon. og ph.d. i økonomi fra Syddansk Universitet.
