Givet det alvorlige emne kan vi passende starte med en vittighed:
En ingeniør, en fysiker og en økonom er strandet på en øde ø. De finder noget dåsemad, der er skyllet i land, men de har ingen dåseåbner. Ingeniøren og fysikeren går i gang med finde smarte måder at åbne dåserne med de redskaber, der findes på øen. Så siger økonomen: "I gør det alt for indviklet! Lad os bare antage, at vi har en dåseåbner."
Den er selvfølgelig sat lidt på spidsen, som vittigheder nu engang er, men som alle gode vittigheder rummer den også en sandhed: De økonomiske regnemodeller, som embedsmænd i dag benytter for at beregne effekterne af politiske tiltag, tager ofte udgangspunkt i ”alt andet lige” – det vil sige; hvis alt andet fortsætter som nu, hvilken forskel vil tiltaget så gøre?
Men i en tid, hvor ”alt andet” på ingen måde er ”lige”, kan det forekomme verdensfjernt ikke at inddrage faktiske forhold som klima, biodiversitet, social sammenhængskraft og trivsel i beregningerne. Næsten lige så verdensfjernt som at arbejde med antagelsen om en dåseåbner, når man helt åbenlyst ikke har en.
Nogenlunde sådan lyder rationalet bag et nyt projekt, hvis formål netop er at udvikle en trivselsøkonomisk regnemodel, der kan indfange effekten af politiske beslutninger på klimaet, samfundet og menneskers trivsel.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.
Få inspiration og lær af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
