Af: Japan Chapagain
Click here to read this article in English
Dybt under jorden skrabede de afrikanske og eurasiske plader hen over hinanden i september 2023 og udløste Marokkos dødeligste jordskælv i mere end 60 år.
Deres bevægelse udløste også noget andet: en forsikringsudbetaling.
I 2020 tegnede Marokkos regering en politik, der forsikrede mod ethvert jordskælv over 5,0 på den modificerede Mercalli-skala, der bruges til at måle intensiteten af jordrystelser.
Septembers jordskælv nåede 6,8 på skalaen, og Marokkos regering menes at have modtaget mange millioner dollars til at finansiere genopbygningen.
Forsikringer mod dårligt vejr
Begrebet forsikring er ikke ligefrem nyt. De fleste af os, der har råd, forsikrer vores huse, biler og sundhed. Regeringer bruger såkaldt parametrisk forsikring til at forsikre sig mod specifikke begivenheder.
Nogle gange fungerer det godt. Det er blevet brugt til at forsikre afgrøder i Afrika mod at blive ødelagt af dårligt vejr, at forsikre ejendom på tværs af et orkanudsat Caribien og endda til at sikre sig mod et fald i mælkeproduktionen, når køer bliver for varme i Indien.
Læs også: Røde Kors har forsikret ti vulkaner. Nu vil de udstede forsikringer mod oversvømmelse
Men parametrisk forsikring har sine begrænsninger. Ved at forsikre sig mod en udspecificeret hændelse udelader man alt, der ikke er specificeret eller ikke – helt – alvorligt nok. Uanset hvor høje tabene er, vil en forsikring ikke blive udbetalt, hvis ikke jorden ryster nok, hvis ikke vindstødene under en storms helt rammer en bestemt hastighed, eller hvis ikke køerne får det varmt nok.
Hjælpepulje med et presset budget
Mere typisk finansierer regeringer og det globale donorsamfund svar og inddrivelser direkte eller gennem hjælpeagenturer.
For eksempel har Den Internationale Sammenslutning af Røde Kors og Røde Halvmåne (IFRC) i mere end fire årtier hjulpet lokalsamfund gennem vores Disaster Response Emergency Fund.
Fonden er kendt som DREF og har været uvurderlig for kriseramte samfund. Det har hjulpet med at finansiere humanitære indsatser i årtier og nået mere end 220 millioner mennesker. Donorer betaler penge ind i fonden, så vi kan betale, når de akutte behov opstår.
DREF er ikke et bundløst hul, og budgettet er ofte strakt til det yderste. Et stigende antal globale konflikter og klimarelaterede begivenheder betyder, at antallet af humanitære kriser – katastrofer – bliver værre.
DREF er også følsom over for serier af uheld. Storskalakatastrofer kan være som busser: I evigheder kommer der ingen, og pludselig kommer der tre eller fire på én gang. Hvis tidligere nødsituationer allerede har drænet sparebøssen, er der muligvis ikke nok tilbage.
En anden fare er, at vi holder for meget tilbage i forventning om farer, der ikke bliver til noget. Det er økonomisk ineffektivt og kan lægge unødige begrænsninger på den hjælp, nogle har desperat brug for.
Innovativ forsikring dækker DREF
Røde Kors’ løsning på dette problem er den første i den humanitære sektor. Det er en innovativ erstatningsforsikring, der forsikrer selve puljen (DREF), snarere end specifikke begivenheder. Hvis kravene til DREF på et hvilket som helst år når en fastsat tærskel, træder forsikringen i kraft. Udløseren er ikke en naturfare, men et samlet økonomisk tab.
Vi kan betragte det som den selvrisiko, de fleste forsikringer indeholder. Pt er det et overskud på godt 38 millioner dollars (lidt over 260 millioner kroner). Hvis dette beløb bruges, vil forsikringen finansiere yderligere godt 23 millioner dollars (knap 160 millioner kroner).
Med en præmie på 5,8 millioner dollars om året kan forsikringen effektivt firedoble en donors finansiering, når det er nødvendigt. I et særligt katastrofalt år er det én dollar ind og fire ud.
Fordelen er stabilitet: Intensiteten og hyppigheden af katastrofer er uforudsigelige faktorer, men det behøver finansieringen af svarene ikke at være. Donorer til DREF – typisk regeringer – kan bidrage med et bestemt beløb, vel vidende at de ikke vil blive bedt om mere med kort varsel, hvis et år bliver særligt travlt. Det kan tilskynde til større generøsitet, hvis donorer ved, at deres bidrag til DREF kan multipliceres i tilfælde af et akut eller uventet behov.
Øget forudsigelighed var en motivationsfaktor for den britiske regering, som har bidraget til forsikringen. Også Tysklands InsuResilience Fund (ISF), de britiske og danske Røde Kors-foreninger og donorer fra den private sektor har bakket op økonomisk. Den britiske regering har haft et explicit mål om at gøre forsikring til en søjle i sin internationale udviklingsstrategi.
Hvis vores forsikring kan blive et eksempel for andre humanitære aktører, vil der åbne sig et vigtigt forsikringsmarked. For forsikringsselskaber er dette ikke velgørenhed, hvilket betyder, at det er bæredygtigt på lang sigt. I rolige år vil forsikringsselskaberne tjene penge – de vil indkassere præmier uden at skulle betale – men de vil selvfølgelig skulle bære en risiko.
Forsikring giver mere transparens
Vi er ikke i mål. Forsikringsselskaber skal overbevises om, at moralrisiko i stor målestok ikke vil være et problem: På samme måde som forsikrede chauffører kan køre hensynsløst vel vidende, at de får en ny bil, hvis de kører galt, kan en katastrofefond med forsikring bruge sine penge hurtigere end én uden, i visheden om at mangler vil blive dækket.
Erfaaringerne tyder imidlertid på det modsatte: Forsikring forbedrer risikostyringen gennem større gennemsigtighed, ansvarlighed og klarere regnskabsføring af omkostninger. DREF har en lang track record med årtiers statistikker om katastrofer, og hvordan vi har brugt penge på hjælp.
De mæglere og forsikringsselskaber, der har bakket op om vores forsikring, har brugt deres egne algoritmer til at overvåge vores data. Det vil de fortsætte med for at kontrollere, at vores fremtidige udgifter matcher tidligere kriterier.
I takt med at risikoen for naturkatastrofer forværres, ønsker vi at opmuntre donorer. Vi sigter mod at øge DREF’s potentiale til godt 116 millioner dollars (knap 800 millioner kroner) i 2025, med en femtedel dækket af en forsikringsudbetaling, hvis det er påkrævet.
DREF har allerede været en af de hurtigste og mest effektive måder for donorer at støtte humanitære nødberedskaber. Med forsikringen som bagstopper har vistørre kapacitet til at reagere – ikke kun på hændelser, efter de er sket, men også inden forventede farer rammer. Penge brugt på forberedelse er altid bedst brugt.
Der vil opstå farefulde begivenheder. Jorden vil ryste, vinde vil blæse, ild vil rase. Klimakrisen vil gøre problemerne værre, men det er gennem deres påvirkning, farerne bliver til katastrofer gennem deres påvirkninger. Med pålidelig finansiering kan vi forhindre, at konsekvenserne bliver for frygtelige.
Ganske som ulykkelige hændelser kan udløse forsikringer, så kan forsikringer udløse en mere stabil, mere human verden.
Denne artikel er tidligere bragt hos World Economic Forum Agenda.
Japan Chapagain er generalsekretær i Den Internationale Sammenslutning af Røde Kors og Røde Halvmåne.
Støt Impact Insiders impactjournalistik. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
