Kronik: Nedskæringer i USAID har efterladt den globale udviklingsbistand i en fatal krise. Sådan hjælper vi bedst muligt

Af Ulrik Koefoed Johnsen

I årtier har amerikanske skattekroner stilfærdigt reddet millioner af liv gennem udviklingsagenturet USAID. 

Nu har Trump-administrationen planer om at eliminere op til 90 procent af USAID, som i 2024 finansierede 20-25 procent af verdens samlede udviklingsbistand, svarende til cirkA 445-551 milliarder kroner. 

Og det er ikke kun USA, der skærer bistandsmidler ud af statsbudgettet – det samme planlægger Frankrig, England og Holland. 

Medmindre det enorme finansieringshul lukkes af andre bidragsydere, er det muligt, at årtiers fremgang i kampen mod sygdom, sult og fattigdom skubbes tilbage. 

Alt dette betyder, at bistandsmidler og velgørenhedsdonationer fra andre aktører er vigtigere end nogensinde. Samtidig rækker pengene længere – simpelthen fordi behovet for hjælp er vokset verden over. 

For at bidrage optimalt er det dog afgørende at prioritere omkostningseffektivt. Der kan nemlig være markante forskelle på, hvad velgørenheds- og bistandsmidler udretter.