Jeg sidder og skriver dette på vej hjem fra Folkemødet efter en overflod af debatter om bæredygtighed. Hvilket både er nødvendigt og inspirerende. Men det er også forvirrende.
For der er mange holdninger til, hvad bæredygtighed er og ikke er. Holdninger, der kan komme fra et personligt kompas, kommende lovgivning, de seneste opdagelser fra videnskaben, hvem man repræsenterer, hvor drastisk vi skal gå til værks eller noget helt sjette.
Debatter om investeringer fyldte også en del med titler som ”Skubber Ukraine-krigen vores syn på ansvarlige investeringer?”, ”Hvad er den bæredygtige udvej af fossil økonomi?” og ”Er corporate activism vejen til grøn omstilling?”
Vi må finde måder at håndtere kompleksitet på
Jeg var selv med i en debat om bæredygtige investeringer i aktivismens højborg Information – på den suverænt mest røde scene på Folkemødet! Her var der stor nysgerrighed omkring bæredygtige investering, og hvordan man kom i gang. Der var også flere spørgsmål til nuancerne i bæredygtige investeringer – hvad er bæredygtige investeringer helt præcist?
Jeg har på det seneste lagt mærke til en del frustration og talen forbi hinanden, når snakken falder på dette emne.
Jeg er selv af den holdning, at vi ikke kommer til at kunne give et simpelt og entydigt svar på, hvad en bæredygtig investering er. Kompleksiteten er for stor til at komme nuancerne til livs.
Men vi skal finde nogle måder at håndtere denne kompleksitet på, så man som investor kan forholde sig til de valg, der er og tage stilling.
Adskil ESG og tematisk impact
Til en start er der et relativt enkelt greb, som ofte kan gøre debatten skarpere og i hvert fald komme noget af støjen til livs. Det er ved at skelne tydeligere mellem to begreber, jeg introducerede i min første klumme: ESG og tematisk impact. Begge handler om bæredygtige investeringer, men det er to forskellige (men komplementære) prismer.
ESG står for Environment, Social og Governance. Det handler om hvordan man driver sin virksomhed. For eksempel om man er ressourceeffektiv i sin produktion (E), giver sine ansatte gode forhold (S) og betaler sin skat (G).
Alle typer virksomheder har eller kan få en ESG-rating. Også et klassisk energiselskab, en mine- eller våbenproducent. ESG-ratings regnes oftest ud relativt til den industri, man opererer i.
Tematisk impact handler om, hvad virksomheden producerer. For eksempel energi, fødevarer og biler. Her kan man have en holdning til, at virksomheder, der producerer vindmøller, plantebaserede fødevarer og elbiler, er bæredygtige, mens virksomheder, der producerer olie, bøffer og dieselbiler, ikke er det.
Sammenblanding skaber forvirring
I min optik bliver de to perspektiver ofte blandet sammen i debatten. For eksempel når man opponerer mod, at en fossil energivirksomhed, kødproducent eller traditionel bilfabrikant er inkluderet i en ESG-investering. Eller når Elon Musk undrer sig over, at Tesla bliver udelukket i en ESG-investering mens Exxon er inkluderet.
Forvirringen opstår, fordi man lægger et tematisk impactperspektiv ned over en bred ESG-investering – eller modsat.
I min seneste klumme forsimplede jeg selv analysen af afkast på bæredygtige investeringer ved at fokusere på ESG.
Det gjorde jeg, da data her er overvældende og giver nogle relativt klare svar. Men det gav også nogle berettigede kommentarer med på vejen efterfølgende omkring mit syn på bæredygtighed.
Så for lige at slå det fast: Hos os i DoLand har vi både fokus på ESG og tematisk impact i alle vores temaer – og det sidste er det drivende for os.
Forskellige forventninger til afkast
Konklusionen sidst var, at ESG-investeringer historisk har leveret afkast, der overvejende er højere eller på linje med traditionelle investeringer. Det giver en rimelig solid baggrund for at forvente fremtidigt afkast mindst på linje med markedsafkastet.
Når vi taler tematisk impact, forventer vi også (mindst) et markedsafkast fremadrettet. Som rådgiver skal jeg også skynde mig at sige, vi ikke kan sige noget håndfast om fremtiden.
Men der er større usikkerhed om det langsigtede afkast, da man investerer mere snævert. Det gør investeringen mere eksponeret for skift i teknologi, politisk regime eller forbrugsmønstre. Hvis man investerer tematisk, giver det derfor mening at sprede sin investering på flere temaer.
Og så tilbage til dagens pointe. Det er komplekst at tale om bæredygtige investeringer. Det vil det blive ved med at være.
Men et greb, der kan gøre dialogen skarpere, er at være spids på, hvornår vi taler ESG, hvornår vi taler tematisk impact, og hvornår vi har begge dele i spil.
Jakob Lage Hansen er founder og CEO i den digitale investeringsplatform DoLand. Jakob er uddannet økonom og har tidligere arbejdet med investering i banker og kapitalforvaltere.
Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.
