Connect with us

Hvad søger du?

Viden udefra

Klumme: Investeringerne i impact stiger. Nu er det tid til at måle, om de gør en forskel

Venturekapital til nordiske impactstartups udgør i 2022 18 milliarder kroner, viser Danske Banks rapport “State of Nordic Impact Startups”. Og det er godt, skriver Richard Georg Engström. Men det er ligemeget, hvis de ikke også gør en positiv forskel i verden.

Startups, der har sat sig for at ændre verden, har vist sig i stand til at tiltrække investeringer, som muliggør innovative, bæredygtige løsninger, skriver Richard Georg Engström. [Foto: JumpStory]

Investeringerne i nordiske impactstartups er i vækst. Det kan man læse i den seneste udgave af Danske Banks årlige rapport ”State of Nordic Impact Startups”. Og rapporten er frydefuld læsning, hvis man går op i den grønne omstilling.

Sammenlignet med resten af Europa er vi i Danmark og resten af Norden langt fremme inden for den teknologiudvikling og innovation, der skal til for at finde bæredygtige løsninger. Og det har investorerne opdaget.

Siden 2018 er venturekapitalen til nordiske impactstartups i gennemsnit steget med 45 procent om året fra 0,6 milliarder amerikanske dollars i 2018 til 2,4 milliarder – mere end 18 milliarder danske kroner – i 2022.

Sverige og Norge fører an. Og som region er vi helt fremme i skoene. I Norden går 26 procent af venturekapitalen til impactstartups, mens tallet er 18 procent i Europa som helhed. I USA går 8 procent af venturekapitalen til bæredygtige løsninger.

Impactstartups tiltrækker medarbejdere

Det er godt. For det betyder, at små, nystartede virksomheder, der har sat sig for at ændre verden, er i stand til at tiltrække investeringer, som muliggør deres innovative, bæredygtige løsninger.

Og så er det godt af en anden grund. For det betyder, at disse startups også kan tiltrække flere medarbejdere.

I 2018 udgjorde opslag fra impactstartups 4 procent af alle jobopslag fra nordiske startups. I 2021 var tallet 17 procent. Det er en stigning på mere end 300 procent på bare tre år. Og det medfører, at hver tiende af de ansatte i startups i dag arbejder virksomhed med fokus på at skabe en positiv impact.

Flere og flere af de virksomheder, der har set dagens lys den seneste håndfuld år, er slet ikke så små længere.

Med hjælp af venturekapital vokser de meget hurtigt. Specielt i Sverige er en del impactstartups vokset sig meget store. For eksempel Oatly, der laver havrebaserede mejeriprodukter, Northvolt, der producerer batterier, og Voi, der arbejder med elektrificeret transport.

Samlet set er markedsværdien (baseret på investeret kapital) af de nordiske impactstartups vokset fra 21 milliarder amerikanske dollars i 2017 til 78 milliarder dollars – små 600 milliarder danske kroner – i første halvdel af 2022.

Vi taler med andre ord om et signifikant marked, der ud over løsninger på nogle af vores største sociale og miljømæssige udfordringer, beskæftiger titusindvis af mennesker, og bidrager med gode skatteindtægter.

Nu er det tid til at snakke impact

Så vidt så godt.

For fremadrettet er det nogle helt andre tal end størrelsen på investorkapitalen, vi skal have fokus på.

Forestil dig, at de markedsanalyser, som Danske Bank og andre bringer, handler om, hvor stor en impact disse fremtidsorienterede startups har. Hvor mange tons drivhusgasser de reducerer, hvor meget madspild de mindsker, hvor mange sårbare borgere de hjælper til job, hvor mange transportkøretøjer, som bliver elektrificeret eller hvor mange tons plastikindpakning der erstattes af nedbrydeligt materiale.

Det, mener jeg, vil være det vigtigste signal om, at vi som samfund er på vej i den rigtige retning.

Danske Banks rapport sender meget tydelige signaler om, at kommercielle virksomheder i dag i væsentlig grad medvirker til den bæredygtige omstilling. Men vi er langt fra en virkelighed, hvor vi vurderer fremskridt på den impact, virksomhederne skaber.

I min optik er det ligemeget, hvor mange milliarder kroner, euro eller dollar der bliver investeret i impactstartups, hvis ikke vi analyserer, hvor stor en forskel virksomhederne gør.

Viljen til at allokere investorkapital til den bæredygtige omstilling af vores samfund med ny teknologi er ikke nok. Vi er nødt til at få de rigtige målesystemer på plads, internationalt omtalt som ”impact metrics”.

Det er rammer, som med tiden kan blive til lovgivning, der stiller krav om, at man kan vise, præcis hvilken impact der kommer ud af hver investeret krone.

De tal har en enorm værdi for os som borgere, samfund og investorer. Mere end hvor mange milliarder der bliver investeret i bæredygtighed.

Hvorfor er impact vigtig?

Hvorfor egentlig?

Fordi vi alle skal kunne træffe sikre daglige valg omkring vores forbrug, handel og investeringer. Vi skal vide, hvilke af vores handlinger der har den største impact.

Hvis jeg køber havredrik i stedet for komælk, er det vigtigt for mig, om Oatly, Naturli’ eller Änglamark reducerer mest drivhusgas pr. liter havredrik.

Hvis min virksomhed udskifter sin bilflåde, vil det fremadrettet få stor betydning fremadrettet, om en Tesla S, en Volkswagen iD3 eller en Polestar har den længste batterilevetid.

Og det helt afgørende punkt er, at flere og flere investorer vil stille øgede krav om, at alle de impactstartups, de investerer i, kan måle og rapportere på deres impact, og hvad det koster at skabe den impact.

Hvordan skulle de ellers kunne benchmarke, hvilken teknologi inden for reduceret madspild eller øget brug af naturbaserede emballage, de skal investere i?

Vi skal investere meget mere i bæredygtige løsninger og teknologi, som kan omstille vores samfund til at være i balance og mindske den negative effekt på vores klimasystemer, natur, miljø og borgere. Men øget investorkapital er ikke et mål i sig selv. Det er et middel. Og det virker kun, hvis vi ved, hvilken positiv effekt hver enkelt løsning og teknologi skaber, og vi kan kvantificere det.

Jeg bakker fuldt op om Danske Banks analyser, som jeg med stor interesse har læst siden 2018. De fremmer udviklingen.

I ”State of Nordic Impact Startups 2023” håber jeg på at se nogle analyser af, hvilke teknologier og startups der skaber den største impact pr. krone.

For hvis ikke vi holder fokus på målet i stedet for midlerne, risikerer vi, at mange investerede danske investorkroner er rent og skært spild.


Richard Georg Engström har siden midten af 1990’erne arbejdet inden for teknologi, forretning og finansiering. I dag investerer han i startups med bæredygtige løsninger og rådgiver om impactinvestering.I 2017 etablerede han virksomheden The One Initiative, som har matchet 200 nordiske impactstartups med internationale investorer.
Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens holdning.


Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.

Mere du kan læse:

Artikel

Impact Insider skal hjælpe organisationer, virksomheder, fonde, investorer og offentlige institutioner med at finde ud af, hvordan de bedst gør gavn for samfundet –...

Inspiration

Socialt iværksætteri er noget af det mest meningsfulde, man kan foretage sig, og rammevilkårene er overordnet gode. Men der mangler sparring om bæredygtige forretningsmodeller,...

Artikel

Innovation er som en bibelsk plage, der fejer hen over organisationerne, mener professor ved Stanford Universitet Christian Seelos. Et vist mål af innovation er...

Inspiration

Foreningen FISKEN vil gerne måle, hvilken forskel den sociale organisations værested gør for brugerne. Men hvordan kan man det uden at spolere det fristed,...

Copyright © Impact Insider