Af Nanna-Katrine Gram Lange
Hvorfor er det, at nogle teenagere kan forestille sig at starte virksomhed som en del af deres fremtid, mens andre slet ikke kan se sig selv i den rolle?
Det spørgsmål er kernen i min forskning.
Meget forskning, heriblandt også min egen, peger på, at drenge i gennemsnit er mere interesserede i iværksætteri end piger. Forklaringen har ofte været, at drenge er mere risikovillige eller selvsikre.
Men da jeg begyndte på min ph.d. i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og Københavns Universitet, valgte jeg at starte et andet sted: med åben nysgerrighed.
Og det, jeg har fundet, er noget andet : et spørgsmål om identitet – ikke personlighed.
Et identitets-mismatch
Når unge forestiller sig iværksætteri, ligger det ofte langt fra deres egne drømme og interesser.
Særligt for mange piger opstår der et identitets-mismatch.
Hvis drømmen er:
- en spændende uddannelse
- at gøre en forskel i verden
- et arbejdsliv med mening og balance
- tid til familie, fritid og interesser
… så kan billedet af iværksætteren som én, der arbejder døgnet rundt og balancerer budgetter og varelogistik, virke som et helt andet liv. Og selv om det ikke er sådan, de fleste virksomhedsejere lever, er det ofte de fortællinger, unge møder.
Forskning viser, at især piger bruger fremtidsdrømme som en aktiv del af deres ungdomsidentitet, og derfor skærer de her billeder tilsyneladende ekstra meget hos dem, fordi de allerede ser deres voksenjeg på en helt anden måde end som iværksættere.
Hvad sker der, hvis vi ændrer fortællingen?
En vigtig del af min forskning handler om at undersøge, hvad der sker, når vi nuancerer unges billede af iværksætteri.
Og der sker faktisk noget.
Når iværksætteri bliver præsenteret som et fleksibelt karrierevalg, et mulighedsrum for egne interesser og en måde at skabe værdi på egne præmisser, så bliver det pludselig langt mere relevant og meningsfuldt for flere unge.
Og forskellen i interesse mellem piger og drenge? Den mindskes markant.
Kønnet ulighed starter ved fremtidsdrømmen
Mit arbejde handler ikke om at få flere piger til at blive iværksættere for enhver pris.
Det handler om noget mere grundlæggende: Hvem føler, at iværksætteri er relevant for dem?
Den tidlige forskel i iværksætterinteresse siger noget om, hvordan kønnede uligheder i indkomst og magtbesiddelse allerede starter ved fremtidsdrømme.
Nogle gange er ungdommens små stød i forskellige retninger lige så systematisk determinerende som strukturelle uligheder i for eksempel adgang til funding og netværk.
Når jeg lytter til de unge, bliver det tydeligt, at det ikke er håb og drømme, der mangler – men forbindelsen mellem deres fremtidsjeg og det, vi forstår som iværksætteri.
Og hvem har lyst til at blive en helt anden end sig selv?
Nanna-Katrine Gram Lange er i gang med en virksomheds-ph.d. hos Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Fonden for Entreprenørskab. Hun forsker i teenageres interesse i og forståelse af iværksætteri som karrierevej. I sin forskning undersøger hun især, hvorfor piger har mindre lyst til at arbejde med iværksætteri end drenge.
