Forandringens vinde blæser hos fondene: Tillidsbaseret finansiering vinder frem

Af Julie Arnfred Bojesen

Projekter, projekter, projekter. Man skal løbe hurtigt og implementere aktiviteter – og søge midler til nye projekter. 

Selvfølgelig skal man gøre det professionelt og sikre compliance, institutionel læring og strategisk koordinering, men uden at kunne lægge drift og udvikling ind i projektfinansieringen. 

Dermed har man ikke overskud til strategisk, langsigtet udvikling. Lyder det velkendt? 

I mange år har præmissen i civilsamfundet været, at man ikke kan søge midler til drift. Og det på trods af, at de fleste projekter kræver en velfungerende organisation. Dette fænomen har et navn: non-profit starvation cycle.

Samtidig stiger forventningerne til civilsamfundet i disse år, og de problemer organisationerne skal løse, er for komplekse til, at simple projekter er nok. 

Så både inden for og uden for Danmarks grænser stiger erkendelsen af, at der er behov for at ændre fondenes finansieringslogik: fra at investere i afgrænsede indsatser til at investere i missioner og dermed styrke organisationerne som helhed. 

Internationalt bliver mange private fondsmidler nu uddelt som ubunden støtte. Og i Danmark har vi over de seneste par år set de første skridt hen imod en ny finansieringstilgang hos flere fonde. 

Men forankringen af en bredere og mere tillidsbaseret finansiering kræver nytænkning, tillid og ikke mindst et nyt fælles sprog.

”Når vi har definitionerne på plads, så kan vi komme i arbejde. Civilsamfundet og fondene er gensidigt afhængige, og vi har ikke lyst til at spilde hinandens tid. Derfor er tydelighed vigtig,” sagde Laura Thatt, projektchef i den filantropiske forening Østifterne, ved et event om finansiering ved Folkemødet. 

Hun fremhæver relevansen af, at civilsamfundet er med i denne forandringsproces. 

Sammen med Oak Foundation Denmark, Ole Kirks Fond og Det Obelske Familiefond har Østifterne skubbet på arbejdet med at skabe tydelighed om de finansieringsmodeller, som nu spirer frem og blev testet i mødet med civilsamfundet på Folkemødet. 

”Når vi taler om ubudne midler, er det en helt anden måde at tænke på end projektfinansiering,” siger en anden af initiativtagerne, Esther Nørregaard-Nielsen, direktør i Oak Foundation Denmark. 

“Her ser vi på hvor organisationen skal hen. Vi som fond er interesseret i en langstrakt vision og håber, vi i højere grad kan støtte op organisationen,”. 

Esther Nørregaard-Nielsen har tillid til, at organisationerne selv allerhelst vil overleve og ved, hvor de skal lægge ressourcerne. Så længe, deres arbejde er i tråd med fondens fundats, slipper hun kontrollen på det operationelle og implementerende.

”Nogle gange støtter vi selve organisationen, andre gange en afgrænset del af arbejdet. Der er intet sted, hvor ubundne midler fungerer så godt som i små organisationer,” siger hun. 

Frihed til at reagere

Stenbroens Jurister er en af organisationerne, der har fået både etableringsstøtte og ubundne midler fra Oak Foundation. 

”Ud over at udføre vores primære arbejde med at tilbyde retshjælp til de mest udsatte har dette givet os kapacitet og frihed til at reagere på det, man ikke kan tænke sig til på forhånd,” siger Maja Løvbjerg Hansen, direktør i Stenbroens Jurister. Hun henviser til eksempelvis ændringer i lovgivning, nye politiske vedtag og uforudsete situationer. 

”Det er en læring for organisationerne, som ikke længere behøver at ringe til mig for at spørge, om de nu må bruge penge på en særlig udgift. Det er også vigtigt ikke at hvile på core funding, men at sørge for at de andre fonde betaler deres del af driften,” siger Esther Nørregaard-Nielsen. 

Hun fremhæver også, at begrebet ’core funding’ – og herunder den danske oversættelse ’kernefinansiering’ – kan fremstå misvisende, fordi nogle tror, midlerne udelukkende skal gå til lys og varme. 

”Derfor er vi glade for at udvikle en fælles forståelse. Fonden er stadig meget interesseret i, hvad pengene bliver brugt på, selv om der står ’ubundne’ foran midlerne,” understreger Esther Nørregaard-Nielsen.

Støtte med ubundne midler kræver både tillid og ærlig dialog. Én ting er, at mange er vant til at ”pakke driftsudgifter ind” i projektbudgetter, og at core funding modsat stiller krav om ærlighed også i krisetider. Et andet element er, at de ubundne midler også har en udløbsdato, og at organisationen har brug for, at fonden er åben om fremtidsudsigterne. 

”Man skal snakke om exit, og vi vil vide det i god tid og lave en plan. Til gengæld tror jeg, det er sundt jævnligt at tage den snak og tænke over, hvad man faktisk laver, og om budgettet og tilgangen er rigtige,” siger Maja Løvbjerg Hansen. 

Et vigtigt aspekt er dog, at mange fonde ikke opererer med ubundne midler. Det stiller høje krav til organisationer, som så skal navigere i forskellige finansieringsmodeller, hvoraf nogle er projektorienterede og andre eventuelt er langsigtede og strategiske. 

Styrkelse af fundamentet

Hvad skal organisationen kunne? 

Rækken af udviklingsområder er lang, når man taler om det brede begreb kapacitetsopbygning. 

”Usikkerhed om begrebet afspejler den proces, mange er i. Vi går ind i dialogen med åbent sind og spørger organisationen, hvilken kapacitet den har brug for,” siger Lotte Bak Sørensen, seniorrådgiver i Augustinus Fonden, som længe har fokuseret på finansiering af kapacitetsopbygning. 

Augustinus Fonden deler kapacitetsopbygning op i forskellige kategorier: organisatorisk (ledelse, strategi), operationel (systemer, IT), økonomisk (bæredygtige finansieringsmodeller), og programmatisk (implementering, forskning). 

De har siden 2019 uddelt ni bevillinger til kapacitetsopbygning, og en nylig evaluering viser, at bevillingerne har været værdifulde for modtagerne. 

”Vi ser, at det skaber modenhed, stabilitet, højere ambitioner, øget medarbejdertrivsel og bedre balance mellem udvikling og drift,” fortæller Lotte Bak Sørensen. 

Det samme viser undersøgelser på internationalt niveau, som også fremhæver større evne til at tænke langsigtet. 

Café Exit er et initiativ, som har modtaget kapacitetsopbygningsstøtte fra Østifterne.

Organisationen er vokset fra en lille til en mellemstor organisation og har sat ind på områder som økonomi, kommunikation og identitet og udvikling af en ny beskæftigelsesindsats for tidligere indsatte.

”En af Østifternes missioner er et godt liv uden kriminalitet. Til det har vi brug for Café Exit. Og de skal netop kunne levere opgaven,” forklarer Laura Thatt.   

”For mig var det en øjenåbner at skulle tænke på, hvordan vi skaber vores egen økonomi og får styrket vores fundament,” fortæller Peter Dexters, organisationschef i Café Exit. 

”Det er netop dét, vores rolle er: Stille spørgsmål udefra. Vi kan forskellige ting, og vi ser organisationerne og arbejdet fra forskellige vinkler. De konkrete behov manifesterer sig undervejs, og vi har tillid til, at organisationen selv ved, hvad der er vigtigt for dem selv og målgruppen,” siger Laura Thatt. 

Men ’alt med måde’, også i kapacitetsopbygning, skal man tro administrerende direktør i Fonden for Socialt Ansvar, Thit Aaris-Høeg:

”Hvis vi vokser, så skal vi tænke over det. Vi vil helst vokse med frivillige og bibeholde et mindre sekretariat. Vi har sat en regel om, at landsdækkende initiativer max. skal koste 3 millioner kroner årligt. Vokser vi ud over det, vil ingen finansiere driften, og så mister vi også de mange tusinde frivilliges enorme indsats.”

Dette bakker Esther Nørregaard-Nielsen op om. For hende er et afgørende spørgsmål også, om organisationen rent faktisk har brug for kapacitetsopbygning. Er den klar, eller skal den bare køre videre?

En fælles indsats venter

I teltet på Folkemødet hersker der liden tvivl om, at nye finansieringsmodeller vækker nysgerrighed og interesse blandt de mange civilsamfundsforeninger, der er mødt op. 

Mange bekræfter, at ubundne og kapacitetsfokuserede midler kunne løse mange af deres problemer. Samtidig bliver en del dilemmaer og spørgsmål bragt på banen:

Skaber core funding ikke en afhængighed for modtagerorganisationen? Hvordan griber man i disse modeller de gode idéer, så de ikke går til i en lang akademisering, inden man kan formidle dem til fondene? 

For en lille organisation som består af ildsjæle, skal der opbygges tillid for at overbevise fondene, og tillid tager tid. 

Det kan også være svært at overskue for små initiativer, hvordan man skal navigere i at opbygge relationer til fondene og lave strategi for ansøgning til core funding. 

Og når man taler om kapacitetsopbygning, hvor går grænsen for, hvad det omfatter?

Nogle organisationer har prøvet at vokse for meget og slået sig på det. Hvordan sikrer man, at værdisættet forbliver det samme hos foreningen og fonden i en udviklingsproces?

Og ikke mindst; kan man dele den oparbejdede viden på tværs af organisationer, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang? 

Det tager tid at vende en skude, og ikke mindst at ændre de vande, den sejler på. Men strømningerne er sat i gang. 

”Vi har manglet ord for disse processer. Det er vigtigt, at vi er så mange, der er optaget af det. Vi har et uformelt fondsnetværk med fokus på nye finansieringsmodeller. Vi startede med fire – og senest var vi 20 til et møde. Det giver håb,” siger Esther Nørregård-Nielsen fra Oak Foundation Denmark.

“Det er ikke så vigtigt, at definitionerne sidder lige i skabet. Det vigtige er, at både fonde og organisationer arbejder med dem.” 

Spørgsmålet fremover bliver, hvordan civilsamfundet fremover vil bruge de tillidsbaserede finansieringsmodeller i organisationerne, og hvordan de kan omstille deres arbejde og struktur – og ikke mindst kombinere det med mere traditionel finansiering. 

Mange samtaler og en stor del fælles arbejde i at finde ud af, hvad der er hvad, venter forude. Hvornår går man fra kapacitetsopbygning til core funding og vice versa? Hvornår investerer man i missionen, og hvornår i projektindsatser? Hvor overlapper tilgangene?

Det kræver aktiv, åben og ærlig dialog på tværs af organisationer og fonde. Nu er de fælles definitioner søsat, og efter godkendelse ved live-testning på Folkemødet ser de ud til at kunne tages i brug.