Click here to read this column in English
For et par uger siden samlede vi hele vores filantropiteam fra Singapore og Danmark til halvanden dags tænketank i Kødbyen.
Vi fejrede den årlige begivenhed med at sætte en af vores helt store, fælles arbejdsopgaver, Impact Measurement, Management & Learning – IMML, på dagsordenen i behørige fire timer.
For ikke nok med at alle tre fonde, vi er med til at drive, har IMML på programmet, så har vi i North-East Family Office påbegyndt udviklingen af en fælles måleramme, der skal rumme både filantropi og investeringer.
Med andre ord er vi både i bredden og i dybden optaget af at måle, hvordan allokeringen af den kapital, vi forvalter, påvirker verden omkring os.
Med rummet fuld af selverklærede filantropinørder kastede vi os energiske ud i IMML-drøftelserne, blot for, cirka 15 minutter inde i forløbet, at opleve lidt af et kollektivt ”kejserens nye klæder-øjeblik”.
For, som en af mine kollegaer rigtigt spurgte: Hvorfor bygge en måleramme op om impact, når det, pr. definition, er uden for vores og vores partneres kontrol?
Vi kender sikkert alle sekvensen med input – output – outcome – impact, hvor man som fond eller investor har aftagende grad af kontrol, jo længere man kommer ud mod impact.
Input har man fuld kontrol over (kapital, in-kind støtte og så videre), output i lidt mindre grad (her er man afhængig af den implementerende partner), outcome i endnu mindre grad (deltageres udbytte af indsatsen, der påvirkes af både indre og ydre faktorer) og impact slet ikke (her kommer det sociale eksperiment, der er det omkringliggende samfund, for alvor i spil).
Når målerammerne, der er oppe i tiden, kaldes netop Impactmålinger, så skyldes det, at alle vi, der er optaget af denne dagsorden, er optaget af at påvirke verden i en positiv retning. Også på den helt lange bane.
Tid til impact
Ligesom der er en lineær retning mod mindre kontrol fra input mod impact, så er der også en tidsmæssig akse, der strækker sig fra nutid i finansieringsøjeblikket til en i mange tilfælde utrolig fjern fremtid.
Lad os tage et eksempel fra et partnerskab under Algot Enevoldsen Foundation, der arbejder med at sikre adgang til sundhedsydelser for statsløse og udokumenterede migranter langs den thailandske grænse til Laos.
Vi måler ikke impact i et laboratorium, og derfor er impactmåling måske vor tids udgave af et KPI-fatamorgana.
Mette Ekeroth, Chief Legacy Officer, North-East Family Office
For et par måneder siden lykkedes det vores thailandske partner, Health & Share Foundation, at sikre dokumentation for 250 hidtil udokumenterede og statsløse i området.
Det er et konkret outcome efter input (finansiering siden 2020) og output (uddannelse og mobilisering af landsbyboerne, konsultationer med og fortalervirksomhed overfor de lokale myndigheder etc. i to år).
Men den egentlige impact kan først for alvor måles efter levede liv og forudsætter for eksempel, at de 250 nyligt dokumenterede benytter deres vundne adgang til offentlige sundhedsydelser (i vid udstrækning udenfor vores kontrol).
Impacten vil for eksempel kunne måles i levealder og sundhedstilstand i gruppen eller på de næste, nu dokumenterede, generationers vaccinationsgrader, sundhedstilstand og levealder – sammenholdt med sammenlignelige kontrolgrupper.
Det vil være utrolig omstændeligt, omkostningstungt og langstrakt at bygge en sådan måleramme. Og hvilken gavn vil den have?
Når impactdata er klar, vil de bærende kræfter i indsatsen for længst være gået på pension (i bedste fald), og forhåbentlig har de thailandske myndigheder påtaget sig opgaven med at sikre dokumentation for alle i landet.
Der er altså forsvindende lille mulighed for, at en sådan impactmåleramme vil generere læring, der kan bruges til at tilpasse indsatsdesignet, mens det stadig er relevant.
Impact versus Outcome
Når vi taler om impact i investeringssammenhænge, så er GIIN, IMP og andre autoriteter på området enige om, at det er afgørende at der er intentionalitet bag allokeringen af kapital, at der er additionalitet, og at man måler på impact, der faktisk kan tilskrives den oprindelige finansiering.
Kort sagt betyder det, at finansieringen skal gives for at adressere et defineret problem, at indsatsen ikke ville finde sted uden finansieringen, og at de langsigtede resultater – impacten – skal kunne føres direkte tilbage til indsatsen.
Intentionaliteten er fuldt inden for vores kontrol, men allerede additionaliteten bliver lidt kontrafaktisk at bevise.
Hvordan ved vi, om indsatsen/investeringen ville have fundet sted uden os?
Endnu sværere bliver det at påvise den direkte kausalitet mellem impact og indsats/investering, for ingen deltagere i sociale indsatser lever i et vakuum, og ingen levende organisme er isoleret fra sit økosystem.
Vi måler ikke impact i et laboratorium, og derfor er impactmåling, imod denne høje barre, måske vor tids udgave af et KPI-fatamorgana.
Det gør det ikke bedre, at mange af de impact målerammer, vi i dag læner os op af, reelt er mere outcome eller endda output end impactindikatorer.
Lad os bruge IRIS+, der i dag vinder frem som fælles standard, som eksempel. Hvor ligger indikatorer som anti-diskriminations politik, antal kvinder i bestyrelser eller antal kvadratmeter beplantet med træer på skalaen fra input til impact?
Semantik og ambitioner
Det kan lyde som ordkløveri, men sondringen mellem outcome og impact er vigtig i disse år, hvor investorer i stigende grad orienterer deres porteføljer mod ESG-, tematiske- og impact investeringer.
Ifølge International Finance Corporation, IFC, var 2,3 billioner dollars placeret i impactinvesteringer globalt i 2020.
Observatører, blandt andre Martin Rich fra Future-Fit, kalder det tal for ”bullshit”, fordi langt størstedelen af midlerne ikke lever op til de høje krav, der bør definere en impactinvestering. Green- og impactwashing plager investeringsverdenen, og selve begrebet impact investment er nu blevet så udvandet, at det indonesiske G20-formandskab i forberedelsen af topmødet i midten af november har introduceret den nye kategori impact-first impact investment.
Men hvad ville der ske, hvis vi fokuserede på outcome i stedet for impact?
Hvis vi i højere grad stod på mål for outcome og for det forventede positive samfundsbidrag på den baggrund?
Hvis vi insisterede på at måle på måder, der skabte værdi undervejs for vores partnere, fordi data og læring blev genereret i tide og ud fra parametre, der var tættere på deres og vores kontrolsfærer?
Jeg foreslår ikke, at vi sænker ambitionsniveauet eller intentionaliteten bag vores allokering af ressourcer. Men hvor langt kan vi komme med en fælles impactvision funderet på en solid forandringsteori og en måleramme, der har outcome som endestation?
Hvor mange ressourcer vil det frigøre hos os og vores partnere til indsatser frem for måling, og hvor meget mere operationelle vil vores resultater og læring blive undervejs?
I vores filantropiteam har vi ikke fundet vores svar endnu, tværtimod en lang række spørgsmål (blandt andet hvem måler vi for, hvorfor og hvornår?).
Men jeg kan godt afsløre, at vores næste drøftelse vil have overskriften Outcome Management, Measurement & Learning.
Mette Ekeroth er Chief Legacy Officer og ansvarlig for filantropi hos North-East Family Office. North-East Family Office bistår sine ejerfamilier med at gennemføre effektfuld filantropi i blandt andet ECCA Family Foundation og Liljeborgfonden.
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
