Af Lea Ravnkilde Møller
Inden du overhovedet træder ind på det, vi kalder det ”frivillige carbonmarked”, hvor virksomheder kan købe CO2-reduktioner målt i tons som enten kompensation eller bidrag, skal du lægge en plan for, hvordan du vil nedbringe din egen CO2-udledning.
Alle kommer til at gøre alt, hvad de kan, og fra 2024 skal rigtig mange virksomheder rapportere på deres klima- og miljøindsats. Selv om din virksomhed ikke skal det, vil andre virksomheder stille krav til underleverandører og samarbejdspartnere, så der er ingen vej ud udenom: reduktion, reduktion, reduktion.
Gå seriøst til klimaopgaven
Skal man indgå et større samarbejde med Klimaskovfonden, opfordrer fonden virksomheder til at gå seriøst til klimaopgaven ved for eksempel at:
* Fastlægge og offentliggøre kort- og langsigtede klimamål, der er afstemt med videnskaben og Paris-aftalen efter anerkendte principper fra kompetent tredjepart, for eksempel Science Based Target initiative (SBTi)
* Udarbejde planer for at indfri ambitiøse reduktioner i egne operationer og værdikæde, inden der investeres i CO2-enheder uden for egen værdikæde
* Gennemføre konkrete tiltag, der reducerer CO2-udledning i egen organisation og værdikæde
* Offentliggøre klimaregnskaber løbende, herunder transparent beskrivelse af regnskabspraksis og baggrund for valgte datasæt og metoder
* Udarbejde og løbende vedligeholde et klimaregnskab, der dækker den fulde værdikæde (scope 1, 2 og 3) efter anerkendte principper som for eksempel GHG-protokollen
Dernæst skal du spørge dig selv, hvad formålet med at købe CO2-kreditter er: Skal du bruge dem til at nedbringe dit eget CO2-regnskab og kompensere din udledning, eller vil du hellere bidrage til klimahandling og kunne bruge det i ESG-rapport og markedsføring?
Der er forskel på både produkt og pris for henholdsvis kompensation og bidrag, og det kan bruges noget forskelligt.
Der er også forskel på, hvilkentypeprojekter CO2-enhederne kommer fra. Her skal man skelne mellem skovbevarelse og skovrejsning.
Når der er tale om skovbevarelse, handler det om ”avoidance”, hvor man undgår at fælde skov, der sandsynligvis ville blive fældet, mens det for skovrejsning er ”removal”, der fjerner CO2 fra atmosfæren.
Projekter, hvor lavbundsjorder omdannes til natur- og vådområder, er også avoidance-projekter, hvor man undgår den CO2-udledning fra tørvejorden, der sker, når den drænes og opdyrkes. Man kan også medtage capture som en kategori, men det går vi ikke ind i her, da vi kun arbejder med naturbaserede løsninger.
Det, som Klimaskovfonden udbyder, er bidrag til den danske klimaindsats – enten gennem udtagning af lavbundsjorder eller gennem skovrejsning.
Det kan bruges i ESG-rapporten og i forhold til den kommende CSRD-rapportering. Det må også bruges i markedsføring, hvis man overholder de retningslinjer for, hvad man kan sige om bidraget, som fonden har udarbejdet og fået forhåndsgodkendt af Forbrugerombudsmanden. Til gengæld kan bidrag ikke bruges i klimaregnskabet.
Her er carbonmarkedets naturbaserede løsninger
Når man har fundet ud af, hvilket produkt man vil købe, og hvilken type projekt CO2-enhederne skal komme fra, skal man stille en række krav eller kritiske spørgsmål til projekterne, så man er sikker på, at projektet vil levere den lovede mængde CO2. Ellers er der risiko for at havne i den type sager, som medierne har kunnet afsløre, hvor træerne enten aldrig er plantet, er blevet spist af dyr eller er døde af tørke. I naturbaserede projekter er der meget, der kan gå galt, og derfor skal der være en vis sikkerhed for bidragyderen.
Uanset om du vil give bidrag eller købe kompensation, skal projekterne kunne bevise, at de er additionelle. Det vil sige, at projekterne kun sker som følge af, at du finansierer dem gennem kreditten. Det må ikke være projekter, der alligevel ville være sket, uden bidrag til klimaindsatsen, hvis det skal tælle som rigtige klimaprojekter.
Et eksempel på det er, at projekter i Klimaskovfondens standard skal gennemføre fire test, der blandt andet beviser, at de ikke sker som følge af lovkrav eller anden regulering. Det kunne ske, hvis man opfører erstatningsskov ved infrastrukturprojekter. En anden test skal vise, at det ikke er det mest økonomisk rentable at rejse skov – for så ville det sandsynligvis ske alligevel.
Det skal også sikres, at projektet vil levere en langvarig CO2-binding, permanens, der for eksempel garanterer, at skoven ikke fjernes igen, hvis en ny ejer overtager jorden. Det kan i Danmark sikres ved hjælp af fredskovspligt på arealet, som betyder, at der altid skal være skov på arealet. I Klimaskovfondens projekter tinglyses arealerne med fredskovspligt og varig naturtilstand. Træer må gerne blive fældet, men der skal altid være skov i al fremtid.
Der bør også tilsidesættes en buffer af CO2-enheder, som kan tages i brug, hvis det projekt, du har finansieret, fejler. Det kan være en skovbrand eller sygdomsudbrud blandt træerne – og hvor står du så med din lovning på CO2-enheder fra et projekt? I Klimaskovfonden tages 15 procent af CO2-enheder fra alle projekter til en fælles bufferpulje.
Projekter bør også valideres af en uafhængig tredjepart, og der bør være offentliggjort en procedure eller retningslinjer for, hvordan der holdes øje med projektet og følges op på, om det leverer den forventede mængde CO2.
Klimaskovfonden har for eksempel oprettet et register, hvor alle projekter kan følges. Her kan man også se, om projektet allerede har realiseret CO2-enheder (ex post), eller om det fortsat er forventet CO2-effekt (ex ante).
Et troværdigt marked
Det er blandt andet disse krav, som Klimaskovfonden forsøger at imødekomme med den første standard, der er på det danske marked for den slags projekter.
Formålet er at skabe et troværdigt marked, så danske virksomheder kan investere deres penge i danske projekter. Når der for eksempel rejses skov i Danmark, er det samtidig også med til at beskytte drikkevand og give mere plads til natur, biodiversitet og friluftsliv for befolkningen og bæredygtige byggematerialer i fremtiden.
Derfor er der mange positive sidegevinster for samfundet ved at få virksomheder til at medfinansiere klimaprojekter i Danmark.
Og så er det også sjovt at kunne tage medarbejdere eller kunder med ud og se skoven i nabolaget, som man har finansieret gennem CO2-enheder.
Det frivillige carbonmarked udvikler sig hele tiden og der sker heldigvis meget for at give virksomheder gode muligheder for at bidrage.
Det vil dog aldrig fjerne fokus fra at man skal nedbringe sin CO2-udledning. Selv om vi kunne dække hele Danmark med skov, så ville det ikke være tilstrækkeligt til at redde klimaet. Men det kan være et rigtig godt supplement til de øvrige klimainitiativer, og det kan faktisk være afgørende for, om vi i Danmark når de mål, vi har forpligtet os til i forhold til Paris-aftalen, der skal begrænse klodens temperaturstigninger.
Derfor skal vi handle alle sammen – og hellere i dag end i morgen.
Lea Ravnkilde Møller er chefkonsulent i Klimaskovfonden, der er nedsat af Folketinget for at accelerere klimaindsatsen og skabe gennemsigtige og troværdige klimaprojekter på dansk jord, som virksomheder kan bidrage til. Lea er uddannet forstkandidat og ph.d. i climate change adaptation and mitigation in ecosystems.
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
