Sociale organisationer: Lad livsmestring være et succeskriterium på lige fod med job og uddannelse

Af Vidensnetværk om dokumentation af livsmestring hos unge

Knap 50.000 unge i alderen 15-24 år står uden job eller uddannelse. Det har enorme konsekvenser – både for den enkelte unge og for vores samfund. Det er en statistik, som vi igennem mange år ikke for alvor har formået at rykke ved.

Der er derfor en stigende erkendelse af, at de indsatser, vi har fået opbygget i uddannelsessystemet, det sociale system og jobcenteret, ikke passer lige godt til alle unge. At de i for høj grad har været på systemets præmisser og for lidt på de unges. Sådan lyder diagnosen blandt andet fra Reformkommissionen.

I forsøget på at knække kurven har mange indsatser naturligvis haft et stærkt fokus på at få unge hurtigt i job og uddannelse. Men hvis vi alene fokuserer på job og uddannelse, risikerer vi at blive blinde for den udvikling, som unge gennemgår undervejs.

Det er, som om vi står på målstregen og tæller bolde, der går i mål. Men vi står med ryggen til banen, og vi får ingen viden om, hvor mange bolde, der næsten gik ind, hvilken taktik der virkede, og hvem der spillede godt og dårligt. 

Vi er en gruppe af aktører, der er optaget af at arbejde med de unge ud fra et bredere fokus. Vores mål er at styrke unges evner til at mestre livet – fordi det er et vigtigt fundament og for mange også en forudsætning for at komme i job og uddannelse.

Vi vil gerne kunne måle, om vi lykkes med arbejdet. Og det indebærer, at vi orienterer os mod nogle andre succesparametre – med livsmestring som omdrejningspunktet. Hvis vi ikke måler på de store og små skridt på vejen, så risikerer vi at lukke gode indsatser ned, som rent faktisk er med til at bringe de unge tættere på målet.

Vi har over de seneste tre år været samlet i et netværk, hvor vi har udforsket, hvordan vi bedst kan måle udviklingen i unges livsmestring. Vi vil på den baggrund gerne give vores erfaringer videre og komme med nogle anbefalinger.  

Arenaer der styrker livsmestring

Lad os først prøve at forklare, hvorfor vi mener, det er så vigtigt at rette fokus på unges livsmestring i det socialfaglige arbejde.

Vi er en gruppe sociale organisationer, der på forskellig vis har udviklet arenaer, hvor unge bliver en del af et fællesskab. 

I Højskole Uden Mure er det for eksempel fællesskabet om maden og tilblivelsen af måltiderne, der er omdrejningspunktet. I Sportucation er det idræt. I KBH+ er det fællesskabet om kunst og kultur. I Hjem til Alle Alliancen er det kollegie- og ungdomsfællesskaber.

Altså er vi meget forskellige. Men det fælles er en ambition om at skabe gode arenaer for, at unge kan finde deres vej, føle sig som en del af noget og mærke, at de bidrager til dette fællesskab.

Vi er kendetegnet ved, at et fælles tredje er et vigtigt omdrejningspunkt for opbygning af fællesskaber, og under aktiviteterne bliver der skabt rammer, der åbner for de gode dialoger med de unge.

Når man arbejder i disse arenaer, så bliver man i særlig grad opmærksom på vigtigheden af at fokusere på mestring af livet. Tag en af de unge fra Højskole Uden Mure:

Da han første gang kom til Højskole Uden Mure, var han umotiveret og tvivlede på egne evner. Og først og fremmest vidste han ikke, hvad han ville med sit liv. Han havde løbende samtaler med sin sagsbehandler, hvor han blev ked af det, når han blev spurgt til, hvilken vej han skulle med uddannelse og job.

Han startede i Højskole Uden Mure, hvor de unge får madfaglig undervisning og er med til at arrangere mad-events med professionelle kokke. De sagde først og fremmest til ham: ”Vi skal finde ud af, hvad du synes er sjovt”. Det var der bare ikke ret meget, der var, syntes den unge. Han deltog i de daglige aktiviteter i køkkenet og fik det langsomt bedre og åbnede mere op, men uden at han var blevet afklaret omkring, hvad han ville med sit liv.

Vendepunktet kom ved et event, hvor der skulle langes mad over disken. Den unges funktion var den hurtige servering og kontakten til gæsterne. Her oplevede den unge, at han havde et naturligt talent og befandt sig godt i rollen, og at hans rolle var vigtig – der var brug for ham. Han blev også bekræftet i det af både gæster og undervisere. Herfra blev den unge mere målrettet i sit liv. Han havde set lyset i tjenerfaget, og han fået tro på sig selv. Senere søgte han og kom ind på hotel- og restaurantskolen.

Den unges historie er en ud af mange, hvor Højskole Uden Mure oplever, at det er nødvendigt at begynde indsatsen der, hvor de unge er, og skabe forudsætningerne for at kunne træffe nogle valg, inden man taler om, hvad de valg skal være. At man kommer længst ved ikke kun at fokusere på job og uddannelse, men på i praksis at finde frem til, hvor motivationen ligger. Højskole Uden Mure ser det derfor som helt afgørende at fokusere på vejen derhen frem for at stirre sig blind på slutmålet.

Opgør med den grove skala for succes

Som historien fra Højskole Uden Mure viser, er unges vej til et godt liv med meningsfulde fællesskaber, aktiviteter, job og uddannelse ofte kringlet.

Den kan være fyldt med små forskelligartede betydningsfulde skridt. Men i evalueringer af velfærdsindsatser rettet mod unge måles der ofte på de nemt kvantificerbare mål: Er den unge kommet i uddannelse, beskæftigelse eller i egen bolig?

Det er målinger, hvor der kan svares ja eller nej. Man kan kalde det for ”hårde” målinger, der ofte kan besvares ret præcist på baggrund af registerdata – og uden at spørge de unge selv.

Men med den grove skala for succes indfanger vi ikke den vigtige udvikling, der sker i de unges liv. Vi får ikke øje på de afgørende øjeblikke, vendepunkterne, den personlige proces og de små skridt i en ny retning, der er afgørende for, at den unge finder sin vej livet.

Vi har arbejdet med andre måder at måle på – som supplement til den grove skala. Vi har brugt forskellige redskaber, der har fokus på de unges progression/udvikling hen imod større livsmestring.

Når vi taler om ‘livsmestring’, handler det for os om evnen til at mestre alle de krav og udfordringer, der hører med til at blive voksen – at kunne strukturere sit liv, betale regninger, møde til tiden og passe et hjem. Det handler også om at kunne deltage i fællesskaber. Og det handler om at tro på sig selv, kunne tage vare på sig selv og at kunne møde udfordringer på en god måde.   

Målingerne fortæller os ikke hele sandheden

Selv om der er validerede metoder til at måle effekten af sociale indsatser på unges livsmestring, er det vores erfaring, at der ikke er en one-size fits all model, når det handler om at måle, hvordan vi øger de unges livsmestring. Vi har grebet det meget forskelligt an.

Nogle af os har valgt at bruge validerede måleredskaber for at få en stærk udsagnskraft. Det gælder for eksempel Hjem Til Alle Alliancen.

Andre har valgt at udarbejde egne måleredskaber for at få et redskab, der passer godt til den enkelte indsats og de involverede ungemålgrupper, mens endnu andre går mere kvalitativt til værks for at indfange de helt små skridt.

Der er fordele og ulemper ved vores forskellige valg, og den gode måling vil afhænge af den konkrete kontekst for indsatsen, og hvad det primære formål med dokumentationen er.

Skal dokumentationen bruges til læring og refleksion sammen med unge og i medarbejdergruppen – så den hjælper os med at videreudvikle og justere vores indsats?

Skal vi bruge dokumentationen til at vide, om vi skaber den forandring, vi har sat os for, og om de unge oplever en bedring?

Vores overordnede ønske at hæve ambitionsniveauet når det kommer til dokumentation og evaluering. At den enkelte aktør forholder sig indgående og kritisk til, hvilken eller hvilke typer af dokumentation der bedst understøtter den pågældende indsats, og samtidigt besvarer indsatsens formål.

Det er undervejs blevet tydeligt, at der kan være flere metodiske udfordringer med at indfange udviklingen i forhold til livsmestring:

• Det er ofte to skridt frem og et tilbage i den her type indsatser. Det gør det følsomt at måle – for vurderinger kan afhænge af dagsformen.
• Nogle unge er – når de kommer til ungeindsatserne – i en fase, som forskningen kalder en førafklaringsfase. I den fase er man typisk ikke i stand til at handle på sine udfordringer – før efter noget tid. Drømme om fremtiden er svære at formulere. Og man kan være ubevidst om, at ens adfærd kan opleves problematisk, eller at den kan have negative konsekvenser. Unge i denne fase vil typisk have svært ved at vurdere deres situation, når de bliver spurgt i forbindelse med målinger og evalueringer. Det gør det særligt vanskeligt at lave en god baseline-måling i indsatsen, da den unge i en førafklaringsfase vil undervurdere omfanget af egne udfordringer.
• Det tager tid at skabe udvikling, når unge kommer fra en meget sårbar position – men nogen af os har kun haft kort tid til at skabe resultater. Vi risikerer at fejlbedømme vores indsats, hvis den skal måles på de unges kvantitative fremgang i en kort periode.
• Udviklingen hos de unge er ofte så specifik, at den kan være svær at opfange med et standardiseret redskab til måling af livsmestring. Vi taler i netværket om, at der sker en ”mikrosocial udvikling”, der ikke fanges. Et eksempel er en ung, der flyttede sig fra at være indelukket til at hilse på de andre unge. Det var et vigtigt skridt i den unges udvikling, men blev ikke opfanget af kvantitative målinger.  
• Hvis målingerne ikke opleves meningsfulde af de fagprofessionelle, der skal hjælpe med at indsamle dem, så bliver datas kvalitet ofte dårlig og svarprocenten lav. Det samme kan gøre sig gældende for de unge – hvis de ikke oplever, at målingerne giver værdi, så svarer de ikke oprigtigt eller gør sig ikke umage.

Disse udfordringer betyder ikke, at vi skal lade være med at måle, men de betyder, at vi skal være ydmyge over for, at målingerne ikke fortæller os hele sandheden om unges udvikling.

Nye succeskriterier og nye måder at måle på

På baggrund af vores erfaringer i netværket vil vi gerne komme med tre anbefalinger til kommuner og civilsamfundsaktører, der gerne vil dokumentere unges udvikling:

#1 Anerkend livsmestring som succes – sideordnet med uddannelse og job.

Vi ønsker et velfærdssystem med bredere succeskriterier. Vi skal anerkende livsmestring som en succes – forstået som evnen til at mestre hverdagen og være en del at af et fællesskab. Det kræver, at der er plads til at finde sig selv, til dannelse, til at prøve ting af og til at begå fejl. Og det kræver andre måder at måle på, hvor livsmestring er en vigtig parameter for succes sideordnet med uddannelse og job.

#2 Giv plads til forskellighed – også i målemetoder

Den måde, som det er relevant at måle på, vil variere fra indsats til indsats – fordi den værdi, vi skaber, varierer, og fordi vores samarbejdspartnere og deres behov varierer. Unge og medarbejdere skal også opleve målingerne som relevante – og derfor kan der være behov for at kunne tilpasse målingerne til den helt konkrete kontekst samt justere målingerne, hvis de ikke fungerer.

#3 Vær ydmyg over for data

Pas på med de håndfaste konklusioner, når data fortolkes. Data viser aldrig den fulde sandhed. Det går nogle gange frem og tilbage for de unge. Nogle unge har svært ved at besvare spørgsmålene, når de er i de mest sårbare positioner, og mange individuelle tegn på succes hos unge indfanges ikke af vores måleredskaber.

Hvis vi for alvor skal skabe muligheder for de 50.000 unge, der står uden for job og uddannelse, kræver det bredere succesparametre, hvor livsmestring er lige så vigtigt som job og uddannelse.  

Det kræver, at vi ikke bliver slaver af målinger, men i stedet bruger dem klogt – så de i sidste ende kommer både samfundet og unge til gavn.

---

Indlægget er skrevet af Stine Hamburger, direktør, KBH.+, Jon Nedergaard, Leder hos Sportucation, Kira West, direktør i Hjem Til Alle Alliancen, Mia Rask Vendelbjerg, Projektleder for Højskole Uden Mure, Sine Egede, direktør i Bikubenfonden, Dorte Bukdahl, partner i Mobilize, Robin Vickery, DenFjerdeSektor og Martin Bæksgaard Jakobsen, Outcomes Star Danmark.

---

Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.