1. Politisk ejerskab
Et stærkt partnerskab mellem kommunen og de lokale virksomheder om beskæftigelsesindsatsen forudsætter, at kommunalbestyrelsen giver det høj prioritet og vedvarende politisk og ledelsesmæssigt fokus. Det politiske ejerskab er nøglen til, at virksomhederne har interesse i at bidrage til de lokale udviklingsstrategier. Og det politiske ejerskab er også forudsætningen for, at samarbejdet med virksomhederne præger den interne kultur i alle de afdelinger, der har den daglige kontakt med udsatte borgere.
2. En langsigtet indsats
At opbygge partnerskaber med virksomheder og civilsamfund er en langsigtet proces for den enkelte kommune, hvor meget handler om at forandre kultur og vante måder at arbejde på. Mange indsatser vil også først vise positive effekter senere hen, fx effekten af lommepengejob på skolegang, uddannelse og beskæftigelse. Tålmodighed med resultater er helt nødvendig. Og det kræver en vedvarende kommunal prioritering.
3. Ny rolle for kommuner – netværksfacilitator:
Udvikling af stærke partnerskaber ændrer også kommunens egen rolle fra primært at være serviceleverandør til i højere grad at blive netværksfacilitator. Samtidig med at kommunen naturligvis fortsat leverer lovfastsatte indsatser til borgere med komplekse problemer. Netværksfacilitator betyder, at man lægger mindre vægt på at stille egne jobrettede indsatser til rådighed for borgeren (fx kurser i jobcenteret) og større vægt på at understøtte en lettere vej til arbejdsmarkedskontakt hos virksomheder mv. Eller for de unges vedkommende at hjælpe dem ind i relationer og fællesskaber (arbejdspladser, mentorfamilier, fritidsjob, foreninger mv.).
4. Kompetencer til samarbejdet med virksomheder og civilsamfund:
Det kræver andre kompetencer end traditionel sagsbehandling at kunne håndtere samarbejdsrelationer med virksomheder og foreningsfolk. Der er fx brug for virksomhedskonsulenter, jobkonsulenter og frivilligkoordinatorer, som samarbejdspartnerne anerkender og har tillid til. Og der er brug for professionalisering i samarbejdet med civilsamfundsorganisationer mv. for at sikre gode stabile samarbejder.
5. Det skal være administrativt let:
Kommunens samarbejdspartnere skal opleve, at det er let at håndtere samarbejdet med kommunen. Det skal være tidsmæssigt overskueligt, nemt at gennemskue støttemuligheder og problemfrit at efterleve krav til dokumentation mv.
6. Mere evidens og videndeling mellem kommunerne:
Mange af de gode og succesfulde initiativer, der i dag eksisterer i enkelte kommuner, bør være skalérbare og kunne udbredes i andre kommuner.
