Af Triodos Investment Management
Institutionelle investorer betragter i stigende grad tab af biodiversitet som en systemisk risiko, men investering i løsninger forbliver en udfordring.
Temaet føles abstrakt, projekterne er småskalade, og afkastet er usikkert.
Ifølge Karel Nierop, Head of Products & Solutions hos Triodos Investment Management, tilbyder landbrug og skovbrug imidlertid en konkret måde at komme i gang på.
“Ved at knytte biodiversitet til bæredygtig arealanvendelse præsenterer vi en solid business case med positiv impact og afkast,” siger Karel Nierop.
Biodiversitet er rykket højt op på dagsordenen
Flere studier advarer om, at tabet af økosystemer ikke blot er et økologisk problem. Den svindende biodiversitet har alvorlige økonomiske konsekvenser. Udpining af jorden, afskovning og for høj efterspørgsel på vand kan forstyrre forsyningskæderne og derved påvirke de finansielle markeder.
Alligevel investeres der globalt kun 220 milliarder dollars i at genskabe naturen, mens 7,3 billioner dollars flyder ind i naturskadelige aktiviteter.
Den private finansiering halter tydeligt bagud, hvilket gør investeringsgabet endnu større.
Mange pensionskasser udforsker, hvordan de kan få biodiversitet ind i deres investeringspolitikker – og nogle allerede har taget konkrete skridt. Alligevel er fokus i praksis stadig primært på at mindske naturrelaterede risici og begrænse miljøskader.
“Dette bunder i ‘do no harm’-princippet,” siger Karel Nierop.
“Man sætter en baseline i sin portefølje, uanset investeringen. Det er et godt udgangspunkt, men hvis man virkelig vil gøre en positiv forskel, skal man også finansiere faktiske løsninger. At begrænse skaderne er ikke nok.”
Arealanvendelse som nøglen
For Triodos Investment Management førte ambitionerne om at finde en konkret investeringsmodel med positiv impact hurtigt til et fokus på skovbrug og landbrug, fortæller Karel Nierop.
“Over 70 procent af al arealanvendelse i Europa og Nordamerika er relateret til landbrug og skovbrug,” siger han.
“Det er samtidig de sektorer, der bidrager mest til tabet af biodiversitet. Men der findes måder, hvorpå landbrugs- og skovbrugsvirksomheder kan have en positiv indvirkning på naturen.”
Fem afkastdrivere
En central udfordring er afkastet: Kan investeringer i biodiversitet levere både økonomisk afkast og positiv impact på naturen?
Ifølge Karel Nierop er svaret ja – forudsat biodiversitet knyttes til økonomiske aktiviteter.
Regenerativt skovbrug og landbrug giver økonomiske fordele til de involverede virksomheder, fremhæver Karel Nierop.
En vigtig driver er det reducerede behov for input som pesticider og vand. Langsigtede undersøgelser viser i stigende grad, at bæredygtig jordforvaltning medfører lavere omkostninger.
For det andet stiger efterspørgslen på bæredygtigt produceret træ og fødevarer, hvilket resulterer i højere priser, især i Europa.
“Udbyttet kan være lidt lavere i begyndelsen, men det opvejes af de højere priser, man kan opnå for sine produkter,” siger Karel Nierop.
Teknologi spiller også en stigende rolle i omkostningskontrol og klimaresiliens.
Med sensorer og satellitdata kan landbrugs- og skovbrugsvirksomheder konstant overvåge jordfugtighed, plantevækst og risici som tørke eller stormskader.
Præcisionsvanding og vedvarende energi, for eksempel agrivoltaics – en praksis, hvor land udnyttes til både landbrugs- og energiproduktion, kan reducere input- og energiomkostninger og samtidig gøre virksomhederne mere modstandsdygtige over for klimabelastning.
For det fjerde kan yderligere indtægtskilder opstå gennem CO2-kreditter eller andre økosystemtjenester.
“Hvis man kan dokumentere overholdelse af visse kriterier, giver det yderligere økonomisk afkast, især inden for skovbrug,” siger Nierop.
På langt sigt forventer Karel Nierop, at bæredygtigt forvaltet land simpelthen bliver mere værdifuldt.
“Mange investorer overser, at konventionelt forvaltet landbrugs- og skovland kan forringes så meget, at udbyttet falder. Den type land vil til sidst være mindre værd end land, der forvaltes på en bæredygtig måde,” siger han.
Bundling af små initiativer
Interessen fra institutionelle investorer vokser, men skala vedbliver at være en betydelig barriere for faktiske investeringer, mener Karel Nierop.
“Hvis en pensionskasse ønsker at investere titusinder af millioner og ikke ønsker at allokere mere end 10 eller 20 procent til en enkelt fond, har man hurtigt brug for en fond, der er flere hundrede millioner værd,” siger han.
“Mange initiativer er i øjeblikket simpelthen for fragmenterede og små.”
Som følge heraf kæmper institutionelle investorer med at finde skalerbare, professionelt forvaltede løsninger, der opfylder deres krav til governance og rapportering.
Ifølge Karel Nierop kan bundling af projekter være en del af løsningen. Han henviser til energisektorens omstilling, hvor investeringerne for alvor tog fart, da individuelle projekter blev grupperet i større porteføljer.
“Den tilgang kunne fungere her også,” siger han.
Karel Nierop forventer ikke, at biodiversitet bliver en selvstændig investeringskategori.
“Ligesom klima er biodiversitet ikke en separat aktivklasse,” siger han.
“Tabet af biodiversitet er en global udvikling, der gennemtrænger alt. Det skærer også igennem andre bæredygtighedstemaer som klimforandringer, bekæmpelse af sult og fattigdom og vandknaphed.”
En ny generation og lokale partnere
Meget land i Europa og Nordamerika vil skifte hænder i de kommende år, fordi mange landmænd nærmer sig pensionsalderen, forventer Karel Nierop.
“En stor overførsel af land mellem generationer er på vej. Det bringer både muligheder og risici med sig,” siger han.
Risikoen er, at landet kan forringes yderligere, hvis det bliver en del af store, konventionelle landbrugssystemer, der er baseret på monokulturer og tungt kemikalieforbrug.
Men udviklingen åbner samtidig muligheder for parter, der ønsker at forvalte det tilgængelige land på en bæredygtig måde, men har brug for kapital til dette, fremhæver Karel Nierop.
Og netop her vil Triodos Investment Management udfylde en rolle med en real asset-strategi, hvor den nye fond investerer i ejerskab af landbrugs- og skovland.
I Nordamerika samarbejder asset manageren med den canadiske partner Fondaction – en pensionsinvestor med bred erfaring inden for bæredygtige natur-, landbrugs- og skovbrugsinvesteringer.
Lokale operatører med ekspertise i regenerativ arealforvaltning er nøglen i denne tilgang, mener Karel Nierop.
“Arealanvendelse er altid lokal,” siger han og fortsætter:
“En strategi som denne fungerer kun, hvis man har nogen, der faktisk kan drive et landbrug eller en skov.”
Fonden samarbejder derfor med lokale partnere fra Triodos’ og Fondactions netværk. De forvalter jorden og har senere muligheden for at overtage den.
Overgangen fra konventionelt til regenerativt skovbrug og landbrug kræver økonomisk støtte. Ifølge Karel Nierop er en fondsstruktur velegnet til at levere denne manglende kapital.
“Under en sådan overgang er der ofte to til fem år med lidt eller intet udbytte. Og det finder banker svært,” siger han:
“Men vi ser mulighederne for positiv impact på naturen og for langsigtede afkast.”
