Af Hans Uldall-Poulsen, Camilla Bjerre Damgaard & Peter Sidelmann
Danmark står i øjeblikket over for massive udfordringer på arbejdsmarkedet.
Virksomheder og myndigheder skriger efter arbejdskraft, og manglen på medarbejdere hæmmer i stigende grad vores muligheder for at skabe vækst og velfærd.
Dertil kommer den demografiske udvikling kombineret med de tiltagende udfordringer med stress, livsstilssygdomme med videre, som ikke ligefrem vil lette presset på arbejdsmarkedet i de kommende år. Tværtimod.
Med tårnhøj beskæftigelse og massiv efterspørgsel på yderligere arbejdskraft er det ikke overraskende, at politikere og beslutningstagere kigger frustreret på de godt 110.000 fuldtidspersoner, der står uden for arbejdsstyrken. Borgere, som for en stor dels vedkommende vil kunne bringes helt eller delvist i spil på arbejdsmarkedet, men som vi historisk har haft meget vanskeligt ved at bringe i spil inden for det etablerede beskæftigelsessystem.
I en sådan situation er der al mulig grund til at udfordre de sædvanlige løsningsmodeller. Der er mange ting i beskæftigelsessystemet, som ikke fungerer optimalt i dag, og skal vi gøre os håb om at adressere de massive problemer, vi står overfor, er der behov for radikal nytænkning.
Men før vi griber ud efter høtyve og fakler i jagten på syndebukke, vi kan holde ansvarlige for de manglende resultater, er det vigtigt at gøre sig klart, at mange af de borgere, der i øjeblikket står uden for beskæftigelse, kæmper med flere problemer end manglende beskæftigelse. For eksempel stress, depression, fysisk nedslidning, misbrug og familiemæssige udfordringer.
Erfaringen viser, at sociale og sundhedsmæssige udfordringer er tæt forbundne, og at standardiserede beskæftigelsesindsatser sjældent har den store effekt for borgere, som kæmper med mere komplekse problemer.
Disse borgere har behov for en skræddersyet indsats. Et intensivt, individuelt og helhedsorienteret udviklingsforløb med inddragelse af flere forskellige fagligheder på samme tid.
Sådanne indsatser er imidlertid vanskelige for kommunerne at levere på egen hånd. Indsatserne er omkostningstunge og ressourcekrævende og stiller samtidig krav om inddragelse af specialiserede kompetencer for eksempel inden for det psykiatriske område, som de kommunale jobcentre almindeligvis ikke råder over, og som er kendetegnet ved massive ventetider i et presset, regionalt sundhedssystem.
En effektiv håndtering af borgernes udfordringer forudsætter derfor udvikling af nye former for samarbejdsmodeller med aktører, der råder over de nødvendige økonomiske og fagprofessionelle ressourcer.
Investeringer og partnerskaber
Sociale effektinvesteringsprogrammer repræsenterer i denne sammenhæng en spændende løsningsmodel.
En social effektinvestering er i sin grundstruktur et partnerskab mellem en kommune, en investor og en serviceleverandør, der skaber det økonomiske og organisatoriske fundament til at håndtere komplekse samfundsmæssige problemstillinger.
Modellens grundlæggende idé er, at en kommune inviterer en investor til at finansiere en relevant udviklingsindsats mod en kommunal resultatbetaling, når indsatsen forhåbentlig lykkes med at skabe den ønskede forandring for eksempel i form af jobskabelse.
I det omfang indsatsen leverer de ønskede resultater, er kommunen forpligtet til at betale for indsatsen inklusiv et mindre afkast til investor. Skaber indsatsen derimod ingen resultater, betaler kommunen ikke for indsatsen, og investorens investering er tabt.
Borgere og kommune vil imidlertid ofte drage nytte af indsatsen, selv om alle effektmål ikke er nået for eksempel gennem en bedre afklaring af borgernes udfordringer og udviklingsmuligheder.
Slagelse Kommune vil i 2024 anvende den nye partnerskabsmodel til at bringe ledige eller sygemeldte borgere med psykiske udfordringer tilbage i beskæftigelse.
Mere konkret har kommunen etableret et partnerskab med Den Sociale Investeringsfond og SundInvest med henblik på at udvikle og levere en fleksibel, helhedsorienteret udviklingsindsats til målgruppen.
Partnerskabet vil gøre en konkret forskel for en række udsatte borgere. Samtidig er projektet designet til at understøtte opbygning af viden og kompetencer om håndtering af udsatte borgere. Viden og kompetence, der vil komme borgere og myndigheder over hele landet til gavn.
SundInvest står for den overordnede projektstyring, og Den Sociale Investeringsfond finansierer indsatsen mod adgangen til et afkast, der er koblet til den kommunale budgetforbedring, projektet skaber.
Den borgerrettede indsats vil i første omgang blive leveret i et tæt samarbejde med Falck Quickcare og Empano, der begge råder over en række specialiserede kompetencer, som vil udvide den kommunale værktøjskasse væsentligt.
Kommunen samarbejder allerede med begge aktører. Men den kendsgerning, at indsatsen forankres i en effektinvestering, skaber en markant forandring i samarbejdsrelation – og værktøjskasse – grundet en mere massiv investering.
Målet er at bringe de udsatte borgere tilbage på en livsbane med trivsel og beskæftigelse, og kommunen betaler i denne sammenhæng alene for indsatser, der gør en konkret forskel.
SundInvest har til opgave at sikre, at der til enhver tid er det rette match mellem udfordringer og løsninger.
Investeringsfondens midler skal anvendes på en måde, der understøtter projektets målsætninger bedst muligt, og skulle dette medføre et behov for at inddrage andre aktører undervejs, åbner modellen også mulighed for det. Målet er vigtigere end midlet.
Gode erfaringer fra andre kommuner
Flere kommuner har over de seneste år engageret sig i udvikling af effektinvesteringer inden for beskæftigelsesområdet, enten med Den Sociale Investeringsfond eller Den Sociale Kapitalfond Effekt som ekstern investor.
De foreløbige erfaringer fra disse projekter er positive. Tilførslen af økonomiske midler og specialiserede fagkompetencer udefra har gjort det muligt for kommunerne at tilbyde borgere i sårbare positioner en langt mere intensiv, fleksibel og helhedsorienteret indsats, end kommunerne almindeligvis har mulighed for. Og det virker.
Mange borgere er gennem indsatserne kommet i beskæftigelse, og borgere, der endnu ikke er kommet i beskæftigelse, har fået langt større klarhed om deres egen situation og udviklingsmuligheder.
De økonomiske gevinster for eksempel i form af reducerede udgifter til forsørgelse og fortsatte beskæftigelsesindsatser er samtidig markante, og overstiger omkostningerne til udvikling og levering af indsatserne.
I tillæg til at skabe job, livskvalitet og budgetforbedringer har projekterne bidraget til opbygning af viden og kapacitet, som kommunerne kan bruge til at håndtere tilsvarende udfordringer i fremtiden.
En falliterklæring at give op, blot fordi noget er svært
Udvikling af helhedsorienterede løsninger til borgere med komplekse udfordringer er ikke nogen let opgave.
Mangel på økonomiske ressourcer og specialiserede fagkompetencer gør det vanskeligt for kommuner at løfte beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere på egen hånd.
Tilsvarende kan private leverandører af standardiserede beskæftigelsesindsatser også have vanskeligt ved at løfte opgaven alene, idet målgruppen kæmper med flere udfordringer på samme tid – herunder udfordringer, der kræver myndighedsinddragelse.
Den kendsgerning, at det erfaringsmæssigt er vanskeligt at bringe ledige med flere samtidige udfordringer tilbage i job, har fået flere aktører til at argumentere for at tage disse ledige helt ud af beskæftigelsesindsatsen.
At det ikke giver mening at tilbyde ledige en beskæftigelsesindsats, som ikke virker, vil de fleste nok være enige i.
Men kan vi gennem etablering af nye samarbejdsmodeller, hvor vi involverer flere aktører og fagligheder på samme tid, skabe en bredspektret indsats, der øger livskvaliteten blandt udsatte borgere og samtidig fremmer den økonomiske udvikling i samfundet, vil det være tosset ikke at gøre forsøget.
Vi skal have mod til at prøve nye løsninger, og vi må ikke lade os afskrække af, at noget er svært.
Peter Sidelmann er chef for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration hos Slagelse Kommune.
Camilla Bjerre Damgaard er fondschef hos Den Sociale Investeringsfond.
Hans Uldall-Poulsen er direktør for SundInvest.
Støt vores impactjournalistik! Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Tegn abonnement her, hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer.
