Debatten er i fuld gang. Vil danske fondes uddelinger blive omfattet af EUs direktiv The Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) der sammen med Taksonomiforordning og Disclosureforordning hører hjemme under EU’s Green Deal – et bæredygtigt EU? Og endnu vigtigere, vil det styrke fondenes mulighed for at forstå impact?
Hvis man spørger Birgitte Mogensen, formand for Udvalget for Samfundsansvar & Bæredygtighed i FSR – danske revisorer, så er svaret ja til, at fondenes uddelinger bliver omfattet. Lytter man til andre stemmer i debatten, er svaret nej.
Kravene er kommet for at blive
Jeg tænker i mit stille sind, at tidens krav til både miljøet (E), social lighed (S) og transparent ledelse (G) er kommet for at blive. Det er jo lige præcis disse mål, rigtig mange fonde ønsker at nå, og altså den impact de stiler mod. Så uanset om direktivet allerede nu omfatter danske fondes uddelinger eller ej, så er ESG-dagsordenen udtryk for krav, vi allerede nu stiller til hinanden, og som kun vil vokse i fremtiden.
Så den gode nyhed er, at intentionen bag EU’s krav flugter godt med de fleste fondes strategier og ønsker om at skabe en bedre og bæredygtig verden. Og rigtig mange organisationer og universiteter, der modtager fondsmidler, er godt på vej allerede, helt uden krav fra fondene, men fordi de faktisk også ønsker at lede og arbejde bæredygtigt. Bæredygtighed er en integreret del af mange impact-strategier.
Den dårlige nyhed er, at der er en reel bekymring for, om flere rapporteringskrav faktisk vil afholde vigtige bevillingsmodtagere fra at søge fonde i fremtiden. En bekymring for, at der kan blive skabt et måle-helvede, som tager pusten fra de aktører, der skal skabe de nødvendige forandringer. Sker det, vil det begrænse fondenes muligheder for at udleve deres impact-strategier.
Rapportering skal nytænkes og redesignes
Jeg skal ærligt indrømme, at dette er kompliceret stof, og jeg har haft stor glæde af at lytte til Birgitte Mogensen. Hendes argumentation er, at erhvervsdrivende fondes uddelinger bør være omfattet af EU-direktivet, da de er at betragte som en del af virksomhedernes værdikæde, hvis den uddelende fond har indflydelse på, hvad uddelingen skal bruges til og herunder altså hvilken impact på miljø, samfund og mennesker aktiviteter udmøntet fra uddelingen, bidrager til – negativt såvel som positivt. Og det må jo siges at være tilfældet for de fleste uddelinger blandt nutidens strategisk agerende fonde.
Hidtil har fondene ”kun” rapporteret på de krav som Årsregnskabslovens §99a udstikker. Hvis det nye CSRD-direktiv også kommer til at omfatte fondenes uddelinger, vil denne paragraf i Årsregnskabsloven blive erstattet af direktivets 12 standarder. Det er ikke alt sammen helt nye krav, så der er rig mulighed for genbrug, men det ændrer ikke ved, at fondenes rapportering vil skulle nytænkes og redesignes i et eller andet omfang, hvis de på et tidspunkt skal rapporterer eksplicit på ESG-krav. Og derfor nok også rapporteringen til fondene, fra deres bevillingsmodtagere, om impact af deres arbejde.
Den gruppe af fonde, jeg er i hyppig dialog med, er optaget af, hvordan man som fond kan gribegive dette an på den mest hensigtsmæssige måde. Ifølge Birgitte Mogensen er der lige nu et vindue for indflydelse. Indflydelse på hvordan de danske fonde kan arbejde med de nye ESG-standarder, så det understøtter deres ønske om impact frem for at modarbejde det. Der kunne være perspektiver i at udarbejde nogle fælles krav til bevillingsmodtagerne. Måske endda dække potentielle fremtidige omkostninger til for eksempel for eksempel certificeringskrav. Og ikke mindst lytte grundigt til bevillingsmodtagerne, så arbejdet med at følge op på resultaterne af donationerne giver mening for alle parter.
Rationalet bag denne dialog ville være, at jo mere man får ensartede skabeloner, rapporter og værktøjer, jo lettere er det for modtagerne at finde rundt i. Det værste, der kan ske, er, at hver fond arbejder på sine specifikke KPI’er og krav, og særlige skemaer, spørgsmål og rapporteringsværktøjer. Sker dette, vil rapporteringsjunglen for bevillingsmodtagerne blot blive endnu mere uigennemtrængelig, end den allerede opleves som.
Impactdata skal indsamles og ensartes
Vejen frem – uanset ESG-krav – må være, at data om impact skal samles mere ensartet, digitalt og på ét sted, som gør, at besvarelserne kan genbruges på tværs af fonde. For eksempel, at universiteterne kan redegøre for opfyldelse af kravene i et forskningsprojekt i et og samme rapporteringssystem, der kan gå ud til flere fonde.
Jeg er udmærket klar over, at der udestår en diskussion om, hvorvidt fondenes uddelinger faktisk er omfattet. Men det er min klare overbevisning, at ønsket om at skabe bæredygtig impact er kommet for at blive, og hvis ikke fondene bliver omfattet i denne omgang, så kommer det bare senere. For vi har brug for at kunne indsamle data for at dokumentere impact. Vi skal bare passe på, at dokumentationen ikke spænder ben for selve resultatet og dermed modarbejder den impact, vi ønsker.
Derfor vil jeg tale for, at vi i fællesskab udstikker kursen for, hvordan dette kan gøres mindst muligt bureaukratisk og til gavn for samfundsudviklingen. Jeg bidrager under alle omstændigheder gerne.
Hanne Brinch stiftede i 2017 den formålsdrevne virksomhed Found Aid, der driver platformen Foundgood. Hanne har tidligere været 20 år i erhvervslivet hos Mærsk og som partner i konsulentvirksomheden Accenture. Hun er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og sidder i bestyrelsen for foreningen 2030 Beyond. Du kan kontakte Hanne på hannebrinch@found-aid.org
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
