Af Camilla Olesen og Pernille Hauerslev
Når vi er engagerede i frivilligt arbejde, har vi dobbelt så stor chance for mentalt at have det så godt som muligt, viser forskning. Og hvis vi mindst én gang om ugen er engageret i en frivillig aktivitet, har vi dobbelt så stor sandsynlighed for blomstrende sundhed som dem, der ikke er frivillige
Men en befolkningsgruppe er i undertal, når vi kigger på den sociale frivillighed: nemlig mændene.
I en indsats støttet af Østifterne er vi i Cykling uden alder ved at blive klogere på den gruppe. For som civilsamfund bliver vi nødt til at finde ud af at sikre, at endnu flere mænd i alle aldre får mod på frivilligt arbejde – også inden for sociale områder.
På det sociale område, som mange danske foreninger arbejder med, er to ud af tre frivillige kvinder. Over en bred kam er mænd i højere grad idrætsfrivillige, mens kvinder hjælper socialt udsatte. Men i Cykling uden alder er kønsbilledet omvendt.
Selv om vi løfter en omsorgsopgave, er det ikke en omsorgsopgave, der i særlig grad tiltrækker kvinder. Faktisk er flest af vores cirka 2000 cykelpiloter mandlige seniorer.
Det ved vi hænger sammen med, at cyklen er værktøjet, og så snart cykelpiloten sætter sig i sadlen med en ældre passager foran, er der bevægelse og fysisk aktivitet i det frivillige arbejde.
Men vi ved også, at aktiviteten ikke er nok, hvis man vil have flere mænd med i det frivillige fællesskab.
Her er fem ydmyge læringer fra en forening, der gerne vil have flere mænd med ombord.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.
Få inspiration og lær af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
