Af Camilla Olesen og Pernille Hauerslev
Når vi er engagerede i frivilligt arbejde, har vi dobbelt så stor chance for mentalt at have det så godt som muligt, viser forskning. Og hvis vi mindst én gang om ugen er engageret i en frivillig aktivitet, har vi dobbelt så stor sandsynlighed for blomstrende sundhed som dem, der ikke er frivillige
Men en befolkningsgruppe er i undertal, når vi kigger på den sociale frivillighed: nemlig mændene.
I en indsats støttet af Østifterne er vi i Cykling uden alder ved at blive klogere på den gruppe. For som civilsamfund bliver vi nødt til at finde ud af at sikre, at endnu flere mænd i alle aldre får mod på frivilligt arbejde – også inden for sociale områder.
På det sociale område, som mange danske foreninger arbejder med, er to ud af tre frivillige kvinder. Over en bred kam er mænd i højere grad idrætsfrivillige, mens kvinder hjælper socialt udsatte. Men i Cykling uden alder er kønsbilledet omvendt.
Selv om vi løfter en omsorgsopgave, er det ikke en omsorgsopgave, der i særlig grad tiltrækker kvinder. Faktisk er flest af vores cirka 2000 cykelpiloter mandlige seniorer.
Det ved vi hænger sammen med, at cyklen er værktøjet, og så snart cykelpiloten sætter sig i sadlen med en ældre passager foran, er der bevægelse og fysisk aktivitet i det frivillige arbejde.
Men vi ved også, at aktiviteten ikke er nok, hvis man vil have flere mænd med i det frivillige fællesskab.
Her er fem ydmyge læringer fra en forening, der gerne vil have flere mænd med ombord.
1. Han motiveres af det konkrete
Mange mandlige piloter vil gerne hjælpe med at få rickshawcyklerne transporteret hen til et sted, hvor vi skal på fælles cykeltur med de ældre. Havde vi tidligere spurgt, “Vil du hjælpe med at arrangere fællesturen?”, ville svaret fra mange af mændene blive “nej tak”. Men når den mandlige pilot først er igang med den konkrete opgave – at flytte cyklerne – opstår der fantastiske idéer til at forbedre cykelturene, og så bliver der eksekveret hurtigt. Pludselig har cykelpiloten arrangeret gratis sandwiches til alle på turen – og dét er også social omsorg.
2. Vi skal løse nogle konkrete, lokale udfordringer
I de større byer lever vi tættere, men længere væk fra hinanden. Som forening kan det være mere vanskeligt at skabe sammenhold i frivilliggruppen, for der er mange tilbud til den enkelte.
Uden for byerne er der ikke så mange mennesker, men sammenholdet og kendskabet til naboerne er større. Det gør det også nemmere at prikke en anden mand på skulderen og invitere ham med.
Og når han først er med, er det vigtigt at aktiviteten er handlingsorienteret, hvis han skal blive.
Lige nu samler vi mandlige cykelpiloter (og cykelkaptajner) +60 år til møder rundt omkring i hele landet. De vil ikke belæres og udvikles som unge frivillige i højere grad søger, men de vil gerne være med til at løse nogle helt konkrete, lokale udfordringer.
Det, som motiverer dem, er det konkrete med relevans for det lokale. Som en mandlig frivillig sagde forleden: “Der er meget stor forskel på, hvordan man skal gribe det an i byerne og på landet. Herude på landet er alt nyt noget fremmed og noget, man skal have set flere gange, førend man tror på det. Det kunne jo være noget københavneri!”
3. Find ind til kernen
Når de så er samlet, er det vigtigt at den ‘negative historie’ ikke fylder for meget.
Her skal det være handlingsorienteret – hvem gør hvad, hvad er der behov for?
Og der skal trædes et skridt tilbage for at skabe plads til, at de kan finde frem til “hvor det er, cykelkæden knækker”.
Med andre ord praktiserer vi ‘sidemandsoplæring’ for at understøtte, at de mandlige piloter er motiveret til at se indad og høre på de andres erfaringer. Igen skal han have tid til at finde frem til de konkrete løsninger, som kan skabe en federe hverdag som frivillig lokalt.
4. Lad tiden arbejde for jer
Vi har lært, at vi ikke flytter noget hos mandlige seniorer ved bare at fortælle: De vil ikke belæres.
Vi oplever ofte, at mandlige frivillige – og især dem der måske ikke har mange nære relationer – skal have plads til at dele ud af deres erfaringer.
Og med plads mener vi helt konkret tid. For det hjælper at holde en pause i talen og anerkende, at frivilliggruppen ved noget, som I ikke ved. Det er dét som har trukket dem ind i foreningen til at starte med: Under en langsom cykeltur er der plads til de lette snakke om det, man ser på vejen – og med tiden finder de mandlige frivillige ind til nogle andre snakke med hinanden.
5. Det store fællesskab er måske mere jeres drøm end deres
Selv om vi som forening ser det større formål i at få flere ældre og mandlige seniorer med i et fællesskab, er det bestemt ikke alle mandlige frivillige, der ser sig selv som en del af dét større fællesskab.
De konkrete og lokale udfordringer, som opstår i det udførende frivillige arbejde, er langt mere motiverende end de store dagsordener inden for ældreområdet, vi som forening vil være med til at løse.
Men det store fællesskab er udgjort af de små – og det ligger der rigtig meget guld i. Derfor er der meget potentiale i at få flere mandlige frivillige til at se mulighederne for jeres forandringsskabende aktivitet med udgangspunkt i den lokale udfordring.
Frivillighed skal perspektiveres til det lokale, for det er lokalt, at det skal prioriteres.
På et af de plejehjem, vi arbejder med, er der typisk tre cykelpiloter, mænd 60+ år, som cykler sammen to til tre gange om ugen.
Her har kontaktpersonen fra plejehjemmet altid kaffen klar, når de kommer hjem efter cykelturen. Det er en fast del af den frivilliges arbejde. Der bliver grinet, der fortælles historier og deles erfaringer. Nogle gange har plejepersonalet ikke mere end fem minutter til at lytte og anerkende, men det er nok til at skabe et lille fællesskab med stor betydning.
Pernille Hauerslev er cand.mag i læring og forandringsprocesser og har en pba i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling. Hun har solid viden om frivilligt engagement samt gode erfaringer med at facilitere innovative processer, der skaber et stærkt og handlekraftigt fællesskab.
Camilla Olesen arbejder med strategisk udvikling, finansiel bæredygtighed og fortalervirksomhed i den civile nonprofit sektor. Hun har arbejdet med talrige frivillige i både ind- og udland og er især optaget af at styrke inklusionen af sårbare grupper i det danske civilsamfund.
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
