At forstå den impact, vi skaber sammen, er på mange måder en umoden disciplin. Ja bare at forstå ordet impact er så svært, at vi har følt os kaldet til at bringe en definition i vores impactordbog.
Så hvordan er det lige, at fonde og bevillingsmodtagere skal samarbejde effektivt om at skabe impact, når der muligvis hersker stor usikkerhed om, hvad vi egentlig mener eller forventer?
Det kan lede til usikkerhed i samarbejdet med en fond: Lever man op til forventningerne? Er rapporten fyldestgørende?
Og det kan også betyde, at det at rapportere til fonden bliver et markedsføringsarbejde mere end et reelt forsøg på at formidle resultater og læring, der kan bruges til at tackle de svære udfordringer – sammen.
Jeg mener, det er vigtigt at se rapporteringsarbejdet som en læringsproces i at blive klogere på impact for både fond og bevillingsmodtager. Noget vi øver os i sammen og langsomt bliver klogere på.
Der er ikke en ”silver-bullet” til at forstå og skabe impact, men der er en måde at arbejde sammen på, der hjælper.
Jeg har også i de fem år, jeg har arbejdet med området, observeret, at fonde i meget grove træk har to forskellige tilgange til, hvordan de samarbejder med deres bevillingsmodtagere: Dem, som følger deres bevillingsmodtagere meget tæt og er i løbende dialog. Dem kalder jeg ”Hands-on fonde”. Og så dem, der bevilger penge og efterfølgende er fuldt tilfredse med for eksempel en årsrapportering. Dem kalder jeg ”Hands-off fonde”.
De fem håndslag
Begge samarbejdsformer er selvfølgelig fuldt ud legitime og nødvendige, når der deles mange penge ud til mange modtagere. Og nogle fonde er både ”hands-off” og ”hands-on” alt efter hvilken type bevilling, der er tale om.
Men det gør en stor forskel for, hvordan man kan arbejde med at forstå impact, om fonden er hands-off eller hands-on. Det ses tydeligt i hvert af de fem vigtige håndslag i, der altid er nødvendige for at forstå impact. Dem præsenterer jeg her.
Det første håndslag kalder jeg ”Problem forstået”.
Det udveksles, når man er enige om, hvilket problem der skal løses, og hvilke resultater man kan forvente. Det er selvfølgelig skrevet ned.
Dette håndslag er al impacts moder og virkelig vigtigt. Hvis ikke vi ser det samme problem, så forventer vi helt sikkert heller ikke de samme resultater længere ude i fremtiden.
Dette håndslag ligger selvsagt delvist i ansøgningen til fonden. Men både for hands-off og hands-on samarbejder kan det være meget værdifuldt at genbesøge den fælles forståelse, når et projekt faktisk går i gang.
Forventningsafstemning er afgørende
Når den fælles forståelse er på plads, er det vigtigt at stille helt skarpt på rammerne for bevillingen og de mål og aktiviteter, som fonden forventer, der skal afrapporteres på. Og ikke mindst hvordan der skal måles på fremdrift.
”Plan aftalt” er det andet håndslag, og det udveksles måske samtidigt med, at fonden helt tydeligt får forklaret bevillingsmodtageren, hvad den skal bruge for at kunne forstå og følge op på indsatsen i relation til fondens strategi og fundats.
Det håndslag hedder ”Fondens behov forstået”.
For hands-on projekter giver det god mening at tage en ekstra runde på dette i et opstartsmøde, når processen så småt er i gang.
Men hvis det er en hands-off relation, skal både fond og bevillingsmodtager være meget opmærksom på, at disse håndslag fremgår helt tydeligt af den gensidige aftale.
Forventningsafstemning må siges at være noget af det vigtigste, og gælder både, når fonden følger et projekt tæt eller på afstand.
Den løbende opfølgning og risikostyring
Det fjerde håndslag kalder jeg ”Gode Check-ins”.
Det handler om at aftale, hvornår og hvor meget der løbende skal holdes møder eller sendes rapporter om fremskridt, læring, udfordringer og risici i forbindelse med initiativet.
De aftalte Check-ins er naturligvis godt forberedt af bevillingsmodtageren, der formidler de resultater, der er skabt, på en struktureret måde.
Dette er den logiske model i aktion, hvilket vil sige, at fonde og bevillingsmodtagere kigger systematisk på mål, input, aktiviteter, output og outcomes. Både når der indsamles hårde, kvantitative data, eller der mere er tale om en kvalitativ fortælling, der udvikler sig.
Men data skaber mest værdi, hvis mennesker taler om, hvordan de kan tolkes, og hvilke nye indsigter, de giver.
Dette håndslag er derfor meget værdifuldt og helt naturligt et fysisk møde for hands-on projekterne.
Men jeg kunne også godt tænke mig at hejse et lille flag for hands-off projekterne. For måske kan det være en god ide at indtænke en kort dialog mellem fond og bevillingsmodtager om, at rapporten er modtaget og forstået, og fonden har fået de nødvendige data til at følge op på sin strategi.
Dialog og feedback
Og så er vi nået til det femte og sidste håndslag.
Det hedder “Fælles læring” og handler selvfølgelig om at have et fælles fokus på at evaluere og tale om, hvad der gik godt, og hvad der eventuelt kunne gøres bedre.
Disse indsigter bør deles, så andre kan bruge erfaringerne og gøre fremtiden endnu bedre og i sidste ende skabe mere effekt for pengene til gavn for alle.
Det er tydeligt, at jo længere vi kommer ned i håndslagsrækken, jo mere krævende er samarbejdet mellem fonde og bevillingsmodtagere. Men forhåbentlig også mere givende og lærende.
For hands-on projekter tænker jeg, at det giver mening at lade sig kraftigt inspirere af håndslagene og bruge dem til at tilrettelægge en rigtig god møderække for de forskellige initiativer.
For hands-off projekterne er det anderledes. Her er der jo netop ikke et tæt samarbejde. Men hvad nu hvis det blev standard, at alle fonde deklarerer, hvilke forventninger de har, efter de har uddelt pengene, for at forstå initiativets udvikling og resultater, og hvorfor?
Det kunne måske gøres ved, at fonden svarer på følgende tre enkle spørgsmål og offentliggør svarene på deres hjemmeside:
- Hvad vil vi gerne vide, inden projektet sættes i gang?
- Hvad vil vi gerne vide, mens projektet pågår?
- Og endelig, hvad vil vi gerne vide, når projektet er slut?
Jeg tror, det vil være værdifuldt for fonde og bevillingsmodtagere at tage stilling til hvilke eksplicitte håndslag de indgår i deres samarbejde. Det i sig selv kunne være et første skridt til et bedre samarbejde om impact.
Hanne Brinch stiftede i 2017 den formålsdrevne virksomhed Found Aid, der driver platformen Foundgood. Hanne har tidligere været 20 år i erhvervslivet hos Mærsk og som partner i konsulentvirksomheden Accenture. Hun er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og sidder i bestyrelsen for foreningen 2030 Beyond. Du kan kontakte Hanne på hannebrinch@found-aid.org
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
