Impact-stafet: Forældre går sammen for at ændre vilkårene for familier ramt af skolefravær

Mange børn har det så svært, at de ikke kan komme i skole. Det vender op og ned på hele familiens hverdag.

Forældrene forsøger at støtte deres barn, passe et arbejde og samtidig passe på sig selv. Og midt i bekymringen står mange alene med at finde ud af, hvor de kan få hjælp.

Det vil Forældrekommissionen ændre gennem organiserede forældrefællesskaber og samarbejde med blandt andre forskere, fagprofessionelle og kommuner.

Bevægelsen udspringer af dokumentarserien Skolens tabte børn og har på få måneder samlet 2.640 medlemmer fra 96 kommuner. Ambitionen er at give forældrene støtte og lade deres erfaringer bidrage til løsninger på en udfordring, der rækker langt ud over den enkelte familie.

Læs deres svar på vores spørgsmål i ugens Impact-stafet.

Hvilken problemstilling eller mulighed arbejder I med?

Når et barn er i mistrivsel og ikke længere kan komme i skole, bliver hele familiens liv vendt på hovedet. Mange forældre står alene med ansvaret for at finde vej gennem et komplekst system, samtidig med at de forsøger at holde sammen på familien, arbejdslivet og sig selv. Men det, der opleves som den enkelte families private kamp, er i virkeligheden en fælles samfundsudfordring.

Forældrekommissionen er en landsdækkende forældrebevægelse, som vil bidrage til at knække kurven for ufrivilligt skolefravær og styrke børns skoletilhør. Forældrene er her en vigtig aktør, men mange bliver selv fanget i den samme negative spiral af afmagt, isolation og mistrivsel som deres børn.

Derfor arbejder vi med tre forbundne greb: organiserede forældrefællesskaber, dokumentarisk formidling og systemisk forandringsarbejde. Gennem professionelt faciliterede forældregrupper vil vi styrke forældrenes trivsel og handlekraft. Samtidig bringer vi deres erfaringer i spil sammen med forskere, fagprofessionelle, kommuner og beslutningstagere.

Vi vil flytte forældre fra isolation til fællesskab, fra afmagt til handlekraft og fra privat erfaring til fælles viden og forandring.

Hvilken konkret forskel har jeres arbejde skabt – for hvem og hvordan?

Forældrekommissionen udspringer af en landsdækkende mobilisering katalyseret af den Cavling-nominerede dokumentarserie Skolens tabte børn. Dokumentaren gjorde familiernes historier synlige og blev afsæt for en bevægelse, der på få måneder har samlet 2.640 medlemmer fra 96 af landets 98 kommuner.

Forældregruppen fra dokumentarserien udviklede 11 anbefalinger til at nedbringe ufrivilligt skolefravær. Både Skolens tabte børn og Forældrekommissionen har bidraget til at flytte debatten fra den enkelte families ansvar til en bredere forståelse af skolefravær som en kompleks samfundsudfordring. Vi glæder os over, at forældre, som tidligere stod alene med deres erfaringer, nu har fået en organiseret stemme, der bliver lyttet til i den offentlige debat og i udviklingen af nye løsninger.

Vi har sikret fondsfinansiering fra Det Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond og TrygFonden, som gør det muligt at gennemføre 30 professionelt faciliterede forældregrupper for cirka 250–270 forældre, og ligeledes sikre, at disse forældre efter endt gruppeforløb brobygges videre til lokale fællesskaber og Forældrekommissionens andre tilbud og nationale fællesskab. Hertil kommer et 4-årigt samarbejde med Københavns Kommune, som investerer i forældrene, og hvor vi allerede har opstartet forældregrupper.

Hvad er jeres største impact-udfordring lige nu?

Vores største udfordring er at hjælpe de familier, der allerede er ramt, samtidig med at vi forandrer de strukturer, der bidrager til problemet.

Vi ved, at behovet for forældregrupper er stort. Lige nu vil de i høj grad afhjælpe konsekvenserne af mistrivsel. Men vi skal både afhjælpe symptomerne og arbejde for systemforandring, så grupperne på sigt kan få en mere forebyggende funktion.

Samtidig oplever vi, at mange forældre brænder for at bruge deres erfaringer, viden og ressourcer til at hjælpe andre og ændre systemet. Vores opgave er at skabe meningsfulde veje til indflydelse uden at belaste dem yderligere. Vi skal med andre ord styrke forældrenes handlekraft – uden at gøre dem ansvarlige for at løse en strukturel samfundsudfordring alene.

Hvad har været jeres største læring eller overraskelse i processen?

Det, der især har overrasket os, er de mange forældrehenvendelser. Midt i deres egen belastning ønsker forældre ikke blot støtte, men også at bidrage til at ændre de vilkår, som familierne møder. De rummer erfaringer, viden og ressourcer, som samfundet ikke har råd til at overse.

Herudover har to af foreningens stiftere Jens Langhorn og Mette Bjerregaard mange års erfaring fra film og TV-branchen og ved, at fortællinger kan være en stærk katalysator for samfundsforandring. Men opmærksomhed og medieomtale skaber ikke nødvendigvis varig forandring.

Dokumentarserien Skolens tabte børn gjorde et stort, komplekst og mindre prioriteret samfundsproblem nærværende og skabte resonans. Da en families historie blev fortalt, kunne andre genkende sig selv. Da mange historier blev samlet, blev mønstrene tydelige. Og pludselig var det, der tidligere blev betragtet som individuelle problemer, blevet en fælles samfundsudfordring.

Men det er først, når vi organiserer engagementet og omsætter det til fx fællesskaber, partnerskaber og konkrete handlinger, at vi kan begynde at skabe varig forandring. Så en vigtig erkendelse, som vi gerne vil råbe ud over byens tage er; Systemisk forandring skabes ikke af én dokumentarist eller organisation alene. Det skabes, når vi slår os sammen på tværs af sektorer og vi formår at arbejde mod et fælles mål – og når de berørte selv får reel indflydelse.

Derfor er det også helt afgørende for Forældrekommissionen at samarbejde i tværsektorielle partnerskaber og ligeledes fastholde et fokus på kunst og dokumentarisk fortælling som ét effektivt forandringsredskab.