Connect with us

Hvad søger du?

Viden udefra

Hvordan ser progression ud, hvis vi vender verden på hovedet?

Hvad med at betragte en indsats som et møde mellem to parter, der begge ændrer sig, for at mødet kan lykkes? Vores hypotese er, at virksomheder, som prøver at rumme en person, der ikke bare passer ind, selv bliver mere rummelige, skriver Stefan Brendstrup. Men kan man måle det? Følg med ind i hans eksperiment.

Hvad hvis vi vendte verden på hovedet og ikke kun målte på de mennesker, der modtager en indsats, men også dem, der står for indsatsen? [Foto: Jumpstory]

Af Stefan Brendstrup

Progression er en sjov størrelse. Vi anvender typisk begrebet som et udtryk for den udvikling, der finder sted for de mennesker, der går igennem en given indsats.

Men som Sir Isaac Newton formulerede det, vil et legeme, der påvirker et andet legeme med en kraft, selv blive påvirket med en lige så stor modsat rettet kraft.

Så hvad nu hvis vi foretog et eksperiment, hvor vi ikke kun målte på de mennesker, der deltager i indsatsen, men også på dem, der står for indsatsen?

Det er, hvad vi har tænkt os at prøve i en kommende indsats for unge, hvor virksomheder og virksomhedsmentorer er tiltænkt en helt central rolle. Vores spørgsmål er, om de virksomheder, som prøver at rumme en person, der fordrer rummelighed, selv bliver mere rummelige. Og kan vi måle det?

Følg med ind i vores evalueringsværksted, hvor vi bikser med tanker og ideer om nye redskaber og værktøjer, som vi gerne vil udvikle.

En inspirerende udfordring

VIVE har netop offentliggjort en videnkortlægning med ”Nyere viden om Nordiske unge uden uddannelse og beskæftigelse”.

Det er virkelig godt og indsigtsfuldt med den form for kortlægninger. I omtalen af rapporten kan man blandt andet finde følgende formulering: ”Endelig er der en gruppe unge, for hvem det ordinære uddannelsessystem ikke har et uddannelsestilbud, der umiddelbart matcher deres behov. Forskellige kompetencegivende alternativer kan være med til at hjælpe dem videre. Eksempelvis i form af opkvalificering og korte uddannelsesforløb inden for brancher med stor efterspørgsel på arbejdskraft.”

Det er en formulering, som, jeg synes, rummer en inspirerende udfordring. For den tegner et billede af, hvad man kan gøre for at få den unge til at passe til tilbuddene, som de nu engang ser ud. Som om vi har en gruppe af unge, der ikke i dag passer ind, men som vi på forskellige måder kan prøve at ændre, så de kommer til at passe.

Der er udviklet et antal forskellige redskaber til at måle de unges såkaldte progression hen imod målet, så vi kan vurdere, om indsatserne er virkningsfulde. Det er også godt. Men det er ikke tilstrækkeligt.

For det tegner et billede af to parter, som man ønsker skal mødes, men hvor det skal ske ved, at kun den ene part ændrer sig (gennemgår en progression).

Jeg ved, at der er udviklet forskellige tilbud, der kommer forskellige målgrupper i møde. Men jeg savner den målemæssige opfølgning herpå og et justeret narrativ.

Hvad med at betragte det som et møde mellem to parter, der begge ændrer sig, for at mødet kan lykkes?

Vores hypotese vil være, at virksomheder, der prøver at rumme en person, der ikke bare passer ind og som derfor fordrer rummelighed, bliver mere rummelig af det. Altså justerer sig (gennemgår en progression?), så fremtidige møder lettere kan ske, og så sandsynligheden for, at de bliver en succes, øges. En lille systemforandring, om man vil.

Vi vil måle virksomhedernes progression

Virksomheder og virksomhedsmentorer er tiltænkt en central rolle i en kommende indsats, Care for Young. Indsatsen er udviklet af foreningen Code of Care, som har specialiseret sig i at motivere virksomhedsledere til at finde småjobs og rumme personer, der ikke lige passer ind. Denne indsats er tiltænkt udsatte unge, der efter endt grundskole ikke rigtig er kommet i gang med hverken uddannelse eller beskæftigelse.

Sammen med Code of Care har vi i Pluss sat os for at prøve at måle virksomhedernes ”progression”. Altså de forandringer, der kan iagttages i virksomhederne, når de bøjer sig mod en ung for at rumme ham eller hende.

Vi er med på, at de virksomheder, der medvirker, allerede udviser en rummelighed og mulig parathed til at justere sig. En parathed der blandt andet anspores af behovet for arbejdskraft. Men mange af dem vil ikke have prøvet det før. De gør det, fordi de er blevet motiveret af andre virksomhedsejere til at tage et socialt ansvar.

Og tænk, hvis programmer og indsatser ikke kun fokuserer på og bliver dygtige til at udvikle de unge, men også indtænker og bliver skarpe på at udvikle virksomheder eller uddannelsesinstitutionerne. Tænk hvis de bliver gode til at forstå, hvad der fremmer eller hæmmer ”progression” på modtagersiden og gør sig umage med at dokumentere det.

Et fælles udviklingsprojekt

Er de måleredskaber allerede opfundet? Er der udviklet validerede skalaer for virksomheders progression i retning af at kunne rumme eksempelvis unge, der ikke passer ind i de eksisterende rammer og vilkår?

Hvis det er tilfældet, så beklager jeg min uvidenhed. Og så vil jeg virkelig gerne høre om dem. 

Men ellers vil jeg gerne invitere til et lille fælles udviklingsprojekt. I Pluss kommer vi i den kommende tid til at gå ombord i udfordringen. Trække på eksisterende erfaringer. Gå eksplorativt til værks på virksomheder, der medvirker i den pågældende indsats. Se, om vi kan nå frem til en kvalificeret forståelse af, om og i givet fald hvordan virksomheder bliver mere rummelige af at rumme personer, der fordrer rummelighed.

Udfordringen bliver lidt en bibeskæftigelse i evalueringen. For den kommune, hvori indsatsen finder sted, er primært optaget af dokumentation for de unges udvikling. Og kommunen vil selv være behjælpelig med at belyse med data om tilbagefald, mødestabilitet, reduktion i nuværende ydelser m.v. For kommunen ville en kontrolgruppe have større værdi end en måling på udviklingen i virksomhederne. Men vi mener, der er en underbelyst dimension, som vi er rigtig nysgerrige på.

Det er vigtigt for mig at nævne, at ovenstående ikke er tænkt som et forsøg på at pege fingre ad en eksisterende evalueringsmæssig praksis. Den er vi helt afhængige af.

Indlægget er ment som en invitation til at kigge inden for på en evaluators værksted, hvor vi konstant prøver at lære mere om, hvordan vi kan lave nye og bedre målinger af de indsatser, der sættes i værk.

Og vi hører meget gerne fra jer, hvis vi er i gang med at opfinde den dybe tallerken for 20’ende gang, og I ved, hvor vi kan finde den. Vi tager også gerne imod gode råd. Eller lytter og tænker os om én gang til, hvis vores ide er dårlig.


Stefan Brendstrup er partner i Pluss Leadership, hvor han leder et evalueringsteam på 10 konsulenter, der aktuelt er i gang med flere end 100 evalueringsopgaver for private fonde og offentlige myndigheder. Pluss Leadership har udviklet ”Den kritiske ven” tilgang til evaluering. Du kan skrive til Stefan på sb@pluss.dk

Mere du kan læse:

Artikel

Impact Insider skal hjælpe organisationer, virksomheder, fonde, investorer og offentlige institutioner med at finde ud af, hvordan de bedst gør gavn for samfundet –...

Inspiration

Socialt iværksætteri er noget af det mest meningsfulde, man kan foretage sig, og rammevilkårene er overordnet gode. Men der mangler sparring om bæredygtige forretningsmodeller,...

Artikel

Innovation er som en bibelsk plage, der fejer hen over organisationerne, mener professor ved Stanford Universitet Christian Seelos. Et vist mål af innovation er...

Inspiration

Foreningen FISKEN vil gerne måle, hvilken forskel den sociale organisations værested gør for brugerne. Men hvordan kan man det uden at spolere det fristed,...

Copyright © Impact Insider