Skriv til Fondsbrevkassen
En konstruktiv dialog mellem bevillingsgivere og -modtagere er afgørende for, at filantropiske indsatser lykkes med at gøre en positiv forskel. Men magtasymmetri besværliggør den fri samtale og udveksling af feedback.
Derfor har Impact Insider skabt Fondsbrevkassen, hvor læsere kan stille anonyme spørgsmål til et panel af ledere fra danske fonde og uddelende foreninger.
For at afspejle fondenes forskellighed lader vi to fondsledere besvare hvert spørgsmål – medmindre der er tale om et spørgsmål, som er rettet til en specifik fond.
Se hvem der er med i panelet her, og indsend dit spørgsmål her.
Spørgsmål behandles anonymt af redaktionen, som forbeholder sig retten til at kuratere, forkorte og redigere spørgsmål og svar.
SPØRGSMÅL
Jeg oplever, at fondes ønske om, at vi beskriver ‘forankring’ af vores projekter, altid handler om, at vi skal levere en plan for, hvordan det offentlige (bredt forstået) skal finansiere indsatsen på sigt. Men fondene kender jo – lige så godt som os – rammerne for offentlig understøttelse af civilsamfundet.Hvorfor er offentlig finansiering så altoverskyggende et succeskriterie?
Hvad kan ‘økonomisk forankring’ ellers betyde?
Jeg synes, at organisationerne skal overveje at insistere på, at der i en bevilling er plads til at tænke i fremtidig finansiering, synlighed og kommunikation
Esther Nørregård-Nielsen, direktør i Oak Foundation Denmark
Det er et godt og fair spørgsmål, for det er fuldstændigt rigtigt.
Vi ved godt, at det er svært at få offentlige midler. Problemet er lidt, hvad alternativet er.
Alle kender til den usikkerhed, det skaber for både brugere og personale, når man skal hoppe fra tue til tue. Så det at pege mod en mere stabil økonomisk kilde er meget rimelig.
Jeg oplever dog også, at ønsket fra fondene er, at organisationerne skal være med til at tænke strategisk og forklare, hvilken relevans deres projekt har. Og også medtænke at det at give en ydelse, der ophører, har konsekvenser – ikke mindst for brugere, der måske netop tøvende har taget en ydelse til sig, lige før den slutter. Så der kan være tale om, at fondene opmuntrer organisationerne til at tænke strategisk og etisk og ikke blot fagligt.
Organisationerne har en meget stor faglig vilje og et stort ønske om at hjælpe så mange som muligt. Så en bevilling kan hurtigt give anledning til, at man yder mere til flere, men er der ikke medtanke omkring den videre færd, kan det ende med sudden death.
Jeg oplever at der i disse år tænkes mere i, hvad finansiering fra en fond kan betyde. Så jeg synes, at organisationerne skal overveje at insistere på, at der i en bevilling er plads til at tænke i fremtidig finansiering, synlighed og kommunikation.
Hvis fondenes krav til opnåede resultater forhindrer, at en indsats kan stabiliseres, er det måske rimeligt, at man fra organisationerne spørger til, hvilke former for etik der er medtænkt fra fondens side. Hvis ikke det, der bygges op, kan fastholdes, vil det i mange –ikke alle, men i mange – sociale projekter have konsekvenser for nogle. Oftest de der har mest behov for stabiliteten og forudsigeligheden.
Forankring handler mest af alt om, at det forankres i det store fællesskab.
Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør i Poul Due Jensens Fond/Grundfos Fonden
Det er ikke altid et succeskriterie for os, at der er offentlig finansiering. Men mange projekter handler jo om at drive en positiv forandring i og for samfundet og for nogle mennesker. Og derfor er samfundet, det offentlige, også en væsentlig aktør, der kan se formålet og den positive forandring til gavn for fællesskabet.
Måske skal det understøttes af fonden i begyndelsen for at vise dets værd, andre gange skal det så at sige sættes i gang, så det offentlige kan se værdiskabelsen og derfor også på et tidspunkt bør engagere sig økonomisk.
Forankring handler mest af alt om, at det forankres i det store fællesskab. Vi har gennem flere år støttet initiativer, der forsøger at få de 43.000 unge uden for uddannelse og job inkluderet i samfundet igen.
Danmark er så rigt, at det er fattigt at lade 43.000 unge i stikken. Nu har et bredt flertal i folketinget også set behovet, og regeringen præsenterede for nylig en plan for netop at komme denne udfordring i møde. Det er forankring.
Eller når bæredygtighed bør være en integreret del af hele vores sindrige uddannelsesessystem, så kræver det aktiv indsats fra alle aktører (institutioner, lærere, elevorganisationer mv). Det skete på forbilledlig vis. Men det trængte til, at nogle satte det i gang økonomisk.
Derfor støttede vi Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU), mens minister, regering og folketing tøvede. Vores håb er, at det på et tidspunkt politisk anerkendes som værd at implementere, og så overgår det til at være forankret.
SPØRGSMÅL
Min organisation arbejder med en fond, der støtter mange unge og umodne organisationer. Deres afrapporteringssetup er gearet til at løfte niveauet i fondens investeringer, hvilket jo er fint. Vi lever med og forstår nytten af kontrol, mange løbende opfølgninger og mindre grad af tillid.Vores problem er, at vi oplever et anstrengt samarbejde med fondsmedarbejderen. I vores øjne er personen inkompetent til at rådgive og vejlede os på projektet. Vedkommende har flere gange demonstreret helt åbenlyse huller i viden og forståelse af sammenhænge. Det er pinligt for fonden og endnu mere pinligt, når personen udøver magt over for os og ikke har tid eller apparat til at lade os forklare sammenhænge.
Hvordan bør vi forholde os til situationen?
Og hvad kunne være gode næste skridt?
En ærlig, åben og ligefrem dialog er en nødvendighed, hvis man skal kunne skabe stærke projekter.
Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden/Tietgenfonden
Kombinationen af den oplevede mangel på kompetencer og en ulige magtposition er en uheldig cocktail!
Når man som støttemodtager arbejder sammen med en fond, vil man mange steder møde dygtige generalister, men ikke nødvendigvis specialister og eksperter.
Derfor er det vigtigt og nødvendigt – tidligt i processen – at have en åben og ærlig dialog, hvor man forventningsafstemmer, hvad den faglige sparring skal bidrage med.
I det konkrete tilfælde, lyder det til, at dialogen er kørt fast og slet ikke fungerer. Her ser jeg – umiddelbart – tre muligheder:
- Du kan række ud til fondens ledelse og skitsere, hvad de konkrete udfordringer i dialogen går på. Hvis fonden skal blive dygtigere til at håndtere udfordringer og have respektfulde relationer til projektejere, er det jo afgørende, at de også kender til de bump på vejen, der kan opstå undervejs.
- Er du bekymret for konsekvenser og ønsker at være anonym, så brug fondens whistleblowerordning.
- Opsig samarbejdet, og find andre veje til at realisere dine mål.
Et godt råd til alle, der er på vej ind i fondssamarbejde: Brug dialogerne forud for afleveringen af jeres ansøgning til at etablere en grundig forventningsafstemning, og aftal spilleregler for samarbejdet.
Det er min oplevelse, at magtubalancen er en kendt udfordring, som fonde er bevidste om ikke skal stå i vejen for et godt samarbejde om at nå projektets målsætninger. En ærlig, åben og ligefrem dialog er en nødvendighed, hvis man skal kunne skabe stærke projekter, der giver værdi i vores samfund.
Vi skal selv være bedre til selv at italesætte den magt, der kan være til stede.
Sine Egede, udviklingsdirektør i Bikubenfonden
Hvis en af vores samarbejdspartner/bevillingsmodtagere havde en oplevelse af, at samarbejdet med os gik skævt, eller der var elementer, vi ikke havde forståelse for, så håber jeg, at de ville adressere det over for os.
Jeg er dog meget bevidst om, at det er en svær samtale at starte. Og hele spørgsmålet belyser en generel problematik omkring, hvordan man som samarbejdspartner kan tilbageholde meninger i dialog med fonden, netop fordi magtforholdet er asymmetrisk.
Her har vi fonde ansvar i alle de relationer, vi indgår i. Vi skal blive bedre til både at sætte os ind i vores samarbejdspartneres situation og til at skabe åbne og ærlige rum, hvor alle meninger har mulighed for at komme til orde. Og vi skal selv være bedre til selv at italesætte den magt, der kan være til stede.
Vi har i Bikubenfonden oprettet en whistleblowerordning, som man også anonymt kan benytte. Ingen tvivl om at jeg ville foretrække en åben og ærlig dialog, hvor vi som fond har et kæmpe ansvar for at muliggøre den. Men hvis det ikke er muligt, er her altså en anden mulighed for at få hul igennem.
