At rejse med sin egen familie er én ting. At rejse fra land til land og dele hverdagen med 19 andre familier i op til fire måneder er noget ganske andet.
Det er idéen bag Traveling Village, som Michelle Rødgaard-Jessen har skabt sammen med sin mand, Nikolaj Astrup Madsen. Sammen står de også bag Revillage, der har en mere langsigtet ambition om at skabe et permanent fællesskab, hvor familier flytter til den samme landsby.
Projekterne skal både skabe værdi for familierne og for de steder, de besøger, gennem lokale samarbejder.
Mange længes efter fællesskab, men er samtidig vokset op med idealet om at klare sig selv. Derfor har vi ifølge Michelle Rødgaard-Jessen brug for at blive bedre til at lukke hinanden ind i vores liv. Også når det bliver bøvlet.
Læs Michelles svar på vores spørgsmål i ugens udgave af impact-stafetten.
Serie: Impact-stafet
Det vrimler med mennesker, der brænder for at gøre en positiv forskel og tage samfundsforandring til nye højder.
I Impact-stafetten fortæller personer på tværs af sektorer om deres formålsdrevne arbejde i et kort format. Formålet er at inspirere og videregive værdifulde erfaringer, så flere kan lære af hinanden og skabe positiv forandring.
Hver deltager nominerer personer til en “impact-pulje” til fremtidige stafet-artikler. Du kan også bidrage: Send dine forslag til stafet@impactinsider.dk.
Hvilken problemstilling eller mulighed arbejder du med?
Gennem mine to projekter, Traveling Village og Revillage, som jeg skaber med min mand Nikolaj Astrup Madsen, er vores helt store fokus fællesskaber.
Vi oplever, at rigtig mange af os savner fællesskaber, men samtidig har brug for at genlære at være i fællesskab, når mange af os er opvokset i individualistiske kulturer, hvor man helst skal klare sig selv.
Traveling Village er et rejsende fællesskab, hvor 20 familier rejser sammen i en periode (op til fire måneder) gennem forskellige lande.
Sidst var vi fx i Vietnam, Taiwan og Sydkorea og næste tur er en campertur gennem Spanien og Portugal. Vi har fokus på helst at støtte lokalt, de steder vi besøger og gør os derfor umage med lokale partnerskaber.
Revillage er et mere langsigtet projekt om at skabe et permanent fællesskab, der sammen flytter til den samme landsby.
Vores første skridt har været at stable en pop-up i form af en månedlang immersion oplevelse på benene i byen Semur-en-Auxois i Frankrig, hvor vi arbejder tæt sammen med byen, som ønsker flere tilflyttere. Borgmesteren holdt fx tale til vores velkomstreception, vi har hyret lokale facilitatorer til at lave aktiviteter for børnene, og en lokal kunstner har lavet en plakat for projektet.
Hvilken konkret forskel har dit arbejde skabt – for hvem og hvordan?
Helt konkret skaber det værdi for de familier, der er med i vores fællesskabs-eksperimenter, som gerne skulle få sig nogle erfaringer med, hvad det vil sige at være i et fællesskab.
Vi lægger meget vægt på ikke at sælge et glansbillede, når vi sælger turene. Tværtimod kalder vi de indledende kald med familierne for anti-salgs-kald, hvor vi lægger vægt på, at det de siger ja til ikke er et perfekt setup, men noget de selv er med til at skabe. Samt at der vil være ting, der er svære, og der vil være konflikter, når vi er tæt sammen med andre mennesker i lang tid. Og at det også er der, læringen ofte finder sted, selvom det kan være hårdt, når man står midt i det.
Jeg tror, langt de fleste kan skrive under på, at de lærer noget på flere niveauer – om sig selv, om deres familie og om at være i fællesskab.
Derudover skulle det rigtig gerne skabe værdi for de steder, vi besøger.
Hvad er din største impact-udfordring lige nu?
Vores største udfordring er, at vores projekter stadig ikke påvirker særlig mange mennesker i det store hele, da det er begrænset, hvor mange mennesker, der kan være med.
En anden udfordring er, at selvom vi lægger vægt på at skabe værdi for de byer rundt i verden, vi besøger, er det bestemt ikke perfekt.
Vi forsøger at vælge mindre turistede steder for ikke at bidrage til over-turisme. Fx var vi i Hualien i Taiwan, som efter et stort jordskælv i 2024 har oplevet stor nedgang i turisme. Det er noget, vi gerne vil gøre mere af, da gentrificering påvirker flere og flere steder i verden, men det lykkes ikke altid, da der er mange ting, der skal gå op, når vi udvælger stederne.
Hvad motiverer dig til at fortsætte?
Jeg tror på, at vi har brug for hinanden og brug for at blive bedre til at lukke hinanden ind i vores liv og at være i fællesskaber.
Vi ved, at vores sociale liv er altafgørende for vores livskvalitet og vores helbred. Faktisk ved vi, at langvarig ensomhed er lige så skadeligt som rygning ifølge John T. Cacioppo, en af verdens førende forskere inden for ensomhed.
For fællesskaber og relationer generelt har trænge kår i en verden:
- Hvor vi sætter vores lid til, at kernefamilien skal opfylde alle vores behov (og derfor bliver isolerede).
- Hvor arbejdet ofte får lov til at være det vigtigste, som alt andet skal tilpasses efter. Det giver mindre plads til at dyrke vores relationer.
- Som er hyper-individualiseret bl.a. ved at outsource al omsorg til staten.
- Hvor vi er udmattede og stressede.
Og det er dén dagsorden, jeg er virkelig interesseret i.
