Af Britt Wendelboe, Anders Dybdal og Kristoffer Milling
Ser vi et årti tilbage, herskede en stiltiende konsensus om, at indbrud var et onde, vi måtte affinde os med, og at indbrudsbekæmpelse var politiets opgave og ansvar.
I dag er der skabt et bredt aktørfelt omkring indbrudsforebyggelse og en fælles vision om, at man i Danmark skal kunne bo trygt uden indbrud.
Den forandring er resultatet af det, vi kalder ’systemisk lederskab’.
Indbrud: Et vildt problem
I Danmark har vi i årtier haft mellem tre til fire gange flere indbrud pr. indbygger end vores nabolande. Forklaringen findes i et kludetæppe af årsager: Danskernes boliger er dårligt sikret mod indbrud, høje hække giver tyven arbejdsro, stor efterspørgsel på designervarer, meget højt recidiv blandt indbrudstyve – for blot at nævne nogle få.
Indbrudsproblemet er også sammenfiltret med en række andre problemer, eksempelvis stofmisbrug og udfordringer med resocialisering.
Kort sagt kan vi betragte indbrud som et vildt problem, hvor kompleksiteten af problemet er høj, og hvor problemet griber ind i andre problemer.
Så, hvor skal man tage fat?
Alt efter hvem man kunne have spurgt, ville svaret have været alt fra at ændre dansk byggetradition og forbrugsadfærd, påvirke politireformer og lokalplaner eller at arbejde med socialpolitik. Mulighederne er så mange, at det kan virke uoverkommeligt.
Sådan rammer de vilde problemer os ofte. Risikoen er, at vi bliver hensat i ét af to ekstremer: Enten har vi ’problemblindhed’ og tænker, at vi ikke kan gøre noget ved problemet. Eller også har vi resolut tunnelsyn og fokuserer snævert på at løse enkelte dele af problemet ved at bruge de værktøjer, vi allerede kender.
Ser vi et årti tilbage, var det også sådan, det forholdt sig med indbrudsproblemet. Mange mente, at indbrudskurven ikke kunne knækkes. Og når der blev kaldt til handling, var det primært hårdere straffe og flere blå blink som udgjode den hammer, problemet skulle slås ned med. Velkendte værktøjer, der mestendels havde været prøvet før.
I Bo trygt-samarbejdet valgte vi en anden tilgang: systemisk lederskab. Men først efter at vi havde gjort os nogle vigtige erfaringer fra mødet med et vildt problem.
Alene løser vi ikke problemet
Da Bo trygt-programmet blev født i 2018, var målet at komme indbrudsproblemet til livs og derigennem øge trygheden. Bo trygt er en indsats skabt af TrygFonden og den filantropiske forening Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Arbejdet baserede sig på den bedste videnskabelige viden om indbrudsforebyggelse fra danske og udenlandske eksperter.
Vi tog fat med kommunikation, borgermøder og kampagner, der uden at skabe utryghed skulle få husejere til at sikre deres boliger bedre og enkelte andre initiativer målrettet de kerneårsager, vi mente, der skulle rykkes ved.
Men efter de første år måtte vi indse, at fremme af indbrudssikring ikke var nok til at skabe tilstrækkelig forandring.
For at skabe varige og afgørende resultater var der behov for at engagere aktører i arbejdet med de vigtigste leverage points2 – forstået som de kerneårsager, hvor der er potentiale til forandring på et systemisk niveau.
Med Donella Meadows’ ord: Leverage points ”er steder i et komplekst system (en virksomhed, en økonomi, en levende krop, en by, et økosystem), hvor en lille ændring af én ting kan skabe store forandringer på alting.”
Hvis man for eksempel fjerner noget af den økonomiske gevinst ved at være indbrudstyv, ændrer man afgørende ved det system, der producerer indbruddene. Hvis man kunne ændre den måde, der lokalt reageres på indbrudsbølger, kan man afgørende begrænse spredningen og øge trygheden.
Vi måtte med andre ord ændre vores rolle og tilgang til at skabe forandring. Og derfor skete der over en årrække et skift i Bo trygt. Fra at vi så vores opgave som ”at svinge hammeren” over problemet, tog vi nu ansvaret på os for at skabe en bevægelse, der samlet kunne tage en bred palette af værktøjer i brug.
Derfor begyndte vi at række ud til en bred skare af organisationer og personer: kommuner, civilsamfund, politi, byggemarkeder, forsikringsbranchen, Dansk Erhverv, DBA, Forbrugerrådet, redaktioner for lokalaviser med flere for at indlede samarbejder. Her er to eksempler på dette:
Vi dannede ”Bo trygt-kommune”
Bo trygt-kommune er et initiativ, hvor en ambitiøs lokal vision om tryghed og reduktion af indbrud motiverer til fælles handling. I dag mødes de 16 Bo trygt kommuner, 11 politikredse, Nabohjælp m.fl. hvert halve år og deler viden om deres løsninger og problemer.
I det arbejde blev Bo trygts rolle ændret fra at være ekspert i indbrudsforebyggelse og tryghed til primært at fungere som facilitator og medudvikler – en vigtig brik i at styrke det lokale arbejde.
Vi satte en national dagsorden og skabte rammerne for fremdrift på nationale tiltag. I 2021 afholdt Bo trygt den første nationale Bo trygt-konference i København med flere end 200 deltagere. De mange mennesker i DGI Byens store sal vidnede om, at indbrud ikke længere kun var politiets problem. Nu var vi flere om at løfte udfordringen.
På konferencen her i 2023 lancerede justitsministeren sammen med Det Kriminalpræventive Råd og F&P det seneste fælles initiativ: Et register over stjålne genstande (ROSG), så vi sammen kan komme det to milliarder kroner store hælermarked til livs og dermed gøre op med endnu en vigtig kerneårsag til indbrud.
ROSG et godt eksempel på, hvordan Bo trygt i dag lægger de fleste kræfter i at skabe betingelserne for, at andre kan skabe forandring, frem for at gøre det selv.
Med den nye rolle kom også nye opgaver. De store reklamekampagner er væk, og i dag guider Bo trygt i stedet vision og strategi, faciliterer dialoger, understøtter policy udvikling, mobiliserer ressourcer, supporterer lokale partnerskaber, tilvejebringer data og opstiller mål og evalueringsmetoder. Det kalder vi ’systemisk lederskab’.
Tag kollektivt ansvar for forandringen
At løse de vilde problemer kræver (ofte) en systemisk forandring. I systemisk forandring arbejder man med at ændre de betingelser, der fastholder et problem. Det kan være den måde, vi tænker og taler om et bestemt problem eller magtforhold mellem mennesker og aktører på området.
Systemisk lederskab er en tilgang til at drive systemiske forandringer. Udgangspunktet er en vision og en tro på, at man kan opnå noget helt nyt via kollektiv handling.
Vi definerer systemisk lederskab som følger: ”Systemisk lederskab er at tage ansvar for at skabe forudsætningerne for, at vi sammen kan forstå og forandre det system, som fastholder et givent problem”.
I praksis foregår systemisk lederskab, som eksempelvis i Bo trygt, som en iterativ proces mellem tre loops:
- At opbygge vilje. Det sker i spændingsfeltet mellem at få andre til at erkende den brændende platform og involvere dem i at skabe en fælles vision.
- At skabe systemisk forståelse ved at kortlægge problemet og årsagerne bag. Gøres dette i samarbejder, bliver det muligt at udvide de deltagendes blik for egen rolle og medansvar for systemet.
- At fremme fælles handling ved at fokusere på, hvordan vi kan påvirke systemet, for eksempel ved at sætte dagsorden, skabe alliancer eller udvikle innovative løsninger.
Systemisk lederskab er en egnet tilgang, når vi står med problemer, hvor forudsætningerne for forandring er meget svære at få øje på. Det er problemer med en høj grad af vildskab og konflikt, manglende problemerkendelse eller manglende forestilling om en bedre verden. Eksemplerne er mange. Tænk bare på klimakrisen, miljøforurening, fedme eller mental trivsel.
Vi mener, at systemisk lederskab tilbyder en vej på de områder, hvor vi står over for så stædige problemer, at forandring ligner en umulighed. Med det systemiske lederskab kan vi skabe forudsætningerne for, at kollektivet tager ansvaret på sig – en nødvendighed for at forandre systemerne.
At benytte systemisk lederskab er en svær øvelse i et politisk klima, hvor handlekraft og effekt dominerer. For med systemisk lederskab går man ikke efter det hurtige fix eller efter at skabe overskrifter. Og systemisk lederskab dur ikke som en taktisk manøvre, hvis ét parti vil give et andet baghjul i meningsmålingerne.
Derimod går det systemiske lederskab ind i det lange, seje træk og gøder jorden for, at store, varige forandringer kan finde sted. Det handler om at etablere dialoger og fælles visioner og om at fjerne barrierer for handling, så et kollektiv af mennesker kan tage forandringen på sig.
En skeptiker vil måske hævde, at det lyder mere som opskriften på en kaffeklub end på markante samfundsforandringer. Men tør man sætte det lange lys på og tænke stort, så kommer resultaterne – og de vil tale for sig selv.
I dag, fem år efter Bo trygts dannelse, kunne en overskrift for vores arbejde være: ”Nu bor vi tryggere: Antallet af indbrud er halveret på fem år”. Og vi tror på, at vi med systemisk lederskab kan opnå endnu mere.
Sammen med aktørerne er vi blevet enige om at stræbe efter endnu en halvering i løbet af de kommende fire år – så vi endelig kan komme ned på nabolandenes niveau, og alle kan bo trygt.
Vilde Problemer – værktøjskasse til politikere, praktikere og policy-entreprenører er redigeret af Sigge Winther Nielsen og udgivet af Gads Forlag.
Støt vores impactjournalistik! Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Tegn abonnement her, hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer.
