Hej Insider
Kommunerne har fået en ny finansiel schweizerkniv. Og de kan lide den.
Det er hovedkonklusionen i en ny undersøgelse, som Impact Insider har lavet sammen med Karsten Storgaard Bjerre fra kommunernes udviklingscenter Komponent.
Undersøgelsen samler erfaringer ind fra 25 af de 30 sociale effektinvesteringer, der er foretaget siden 2018. Det er første gang, vi får et større billede af, hvordan de kommuner, der har arbejdet med den type investeringer, egentlig oplever dem.
Og som jeg skrev i indledningen, så er kommunerne positive. De bruger sociale effektinvesteringer på forskellige måder og til forskellige formål – som man gør med en schweizerkniv. Og de kan lide dem. Ikke uforbeholdent. Og ikke i alle sammenhænge. Men grundlæggende er de glade for deres nye multiværktøj.
Det er der flere grunde til. For de sociale effektinvesteringer sætter gang i nye dynamikker og nye måder at tænke og arbejde på.
De tre mest tungtvejende grunde får du her:
- Kommunerne får adgang til en finansiering, de ellers ikke ville have haft
- Investeringerne sætter fokus på resultater og effekter af indsatser
- Kommunerne indgår nye samarbejder med eksterne partnere
Hvorfor er det her interessant?
Det er det, fordi der har været masser af hype om sociale effektinvesteringer. De har til tider forekommet at være en mirakelmikstur, der bare skulle hældes ud over det kommunale landskab, og så var bylder, pest og sociale udfordringer en saga blot.
Nu har vi reel viden fra 15 foregangskommuner. Og nu kan vi se, at der ikke er tale om et vidundermiddel, men om et redskab, kommunerne ser muligheder i.
Og ifølge undersøgelsen har de appetit på mere.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.
Få inspiration og lær af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:




