Af Peter Bentsen, Lærke Mygind, Karsten Storgaard Bjerre, Lotte Broberg, Louise Lundby-Christensen, Mette Hvilshøj Fabricius, Michaela Schiøtz, Michael Aagaard Seeberg og Allan Linneberg
Både nationalt og internationalt er der en øget forståelse af og fokus på, at et sundt og godt livsforløb – og dermed fundamentet for en sund befolkning og et velfungerende samfund – grundlægges i barndommen.
En sund start på livet skaber grobund for livslang sundhed, trivsel og læring samt deltagelse i arbejdsliv, samfund og stærke fællesskaber.
Et barns livsforløb påvirkes inden fødslen af epi-genetiske processer, og fra fødslen sker påvirkningen gennem relationer, levekår, miljø, adfærd og mere komplekse intergenerationelle processer.
Især de første leveår – mange nævner 1000 dage og andre helt op til 8000 dage – er en vigtig og afgørende periode i barnets liv. Denne periode af livet kan have stor betydning både på kort og lang sigt for læring, trivsel, personlighed, adfærd samt ikke mindst fysisk og mental sundhed.
I denne artikel beskriver vi, hvordan et livsforløbsperspektiv på sundhed, trivsel og læring kan danne baggrund for en ny tilgang til forebyggelse og en fælles investering i et sundt og godt liv for børn, unge og familier.
Tidlige forebyggelse indsatser målrettet børn, unge og familier udgør således en unik mulighed for at reducere eksponering for og graden af negative indflydelser og kan være en bæredygtig og omkostningseffektiv løsning på store og komplekse velfærdsudfordringer og uligheder i social-, uddannelse- og sundhedssektoren.
Store udfordringer med sundhed, trivsel og ulighed
Kroniske sygdomme er en af de mest alvorlige globale folkesundhedsmæssige og samfundsmæssige udfordringer – mange taler lige frem om ”en global brændende platform”.
Antallet af personer med livsstils- og levekårsrelaterede kroniske sygdomme, som kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og KOL, er steget i en alarmerende hastighed i de seneste årtier, og WHO-data viser, at disse ikke-smitsomme kroniske sygdomme forårsager for næsten to tredjedele af alle dødsfald globalt.
En bred vifte af biopsykosociale faktorer og determinanter, der interagerer på forskellige niveauer, ser ud til at være forbundet med kroniske sygdomme. Det er alvorligt for både individer og samfund. Det reducerer individers livskvalitet og produktivitet, og det er dyrt for samfundet.
Der er også store udfordringer med mental sundhed og trivsel. Tal fra den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser en stigning i antallet af voksne, der oplever mental mistrivsel, men også en stigende andel af børn og unge mistrives og oplever deciderede mentale lidelser.
Således har 8 procent af befolkningen i Danmark været i behandling for en psykisk lidelse, inden de er fyldt 10 år, og 15 procent, inden de er fyldt 18 år.
De seneste år har mental mistrivsel været et voksende problem blandt danske børn og unge – ikke mindst under Covid-19-pandemien og de deraf følgende gentagne nedlukninger.
En nyere undersøgelse viser, at hver tredje kvinde og hver femte mand i alderen 16-24 år mistrives. Vi ved, at unge, som mistrives, i højere grad er socialt marginaliserede som voksne og i øget risiko for at få en psykiatrisk diagnose, være på overførselsindkomst og for ikke at opnå en uddannelse.
Samtidig er der stor ulighed i sundhed, uddannelse og livschancer. Der er stor social ulighed i sundhed.
For eksempel er risikoen for kronisk sygdom større for børn af forældre med lav uddannelse, lav indkomst eller uden beskæftigelse, og disse børn har også højere forekomst af problemer med læring, adfærd og trivsel.
Den sociale arv, forstået som den ”pakke” af livsvilkår, som man fødes ind i, for eksempel familiens relative fattigdom, manglende uddannelse og erhvervsevne, og eventuelt misbrug, kan have stor negativ indflydelse på den enkeltes livsbane.
Covid-19 pandemien og andre samfundsmæssige kriser har blandt andet illustreret, at selv om vi er i den samme orkan, så er vi ikke samme båd.
Covid-19 krisen og dens konsekvenser ramte ikke kun de helbredsmæssigt sårbare, men også de socialt sårbare, for eksempel personer uden netværk, job eller med lavt uddannelsesniveau.
Muligheder i et livsforløbsperspektiv?
Hvad er et livsforløbsperspektiv, og hvordan påvirker det sundhed, trivsel og læring?
Vi ved, at det tager tid at udvikle ikke-smitsomme kroniske sygdomme, og at disse udvikles gradvist gennem livsforløbet.
Risikoen for kardio-metaboliske sygdomme som svær overvægt og type-2 diabetes senere i livet påvirkes af eksponeringer i fostertilstanden og tidlig barndom gennem epigenetiske forandringer og tidlig programmering. For eksempel kan svær overvægt og diabetes hos moderen og faderen influere barnets sundhed og risiko for sygdom på både kort og lang sigt.
På samme måde bliver mange mentale sygdomme formet i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer og eksponeringer.
Dette indbefatter traumatiske oplevelser og stress gennem livsforløbet og generationer – fra livmoderen gennem barndommen, ungdommen, voksenlivet og senere i livet – omend mange mentale sygdomme manifesterer sig langt tidligere i livet i barndommen og det tidlige voksenliv.
Dog tyder data på, at mindst halvdelen af mentale lidelser begynder i barndommen, og at cirka 75 procent med mentale lidelser bliver diagnosticeret, før de fylder 25 år.
Belastningen af mentale lidelser begynder således for mange allerede i barndommen og påvirker ligeledes det omgivende samfund over et helt livsforløb.
Derfor er der muligheder og potentialer i at anlægge et livsforløbsperspektiv på sundhed, trivsel og udvikling. Det kan hjælpe os med at undersøge og forstå, hvordan forskellige faktorer kan påvirke vores sundhed, trivsel og udvikling – og øge eller mindske risiko – gennem livet.
Således kan vi identificere vigtige perioder i livet, hvor vi er særligt udsatte, eller hvor der er gode muligheder for at fremme sundhed, forebygge sygdom og sikre optimal udvikling og læring.
Det tyder stærkt på, at tidlig handling og indsatser reducerer risiko for sygdom senere i livet.
Det ser også ud til, at tidlig forebyggelse er effektiv og cost-effektiv.
Heckman (2008) har med sin kurve argumenteret for, at tidlig og aldersrelevant intervention giver større individuelle, populationsbaserede og økonomiske fordele over tid.
Andre taler om et såkaldt ”window of opportunity” i specifikke perioder af individers liv, hvor viden om og handling på baggrund af livsforløbsperspektiver kan have størst effekt, for eksempel blandt unge, inden de bliver gravide/forældre.
Her er der således en form for ”tredobbelt” værdiskabelse (nogle taler ligefrem om ”three for the prize of one”) af tidlige forebyggende indsatser, idet indsatsen har betydning for børn og unge selv, disse børn og unge som voksne samt for disse børn og unges kommende børn.
Tidlige indsatser kan således have stor betydning for ulighed i sundhed, trivsel og læring.
Der eksisterer en række sammenhænge, for eksempel mellem social baggrund og sundhed, og mekanismer, for eksempel ”tracking” af sundhedsdeterminanter som adfærd og sociale relationer fra barndom/ungdom til voksenlivet, der gør sig gældende i barn- og ungdommen og som bidrager til ulighed i sundhed, trivsel og læring i voksenlivet.
Dette betyder, at det giver god mening at starte tidligt og tænke i livsforløb, hvis man også vil gøre noget ved ulighed sundhed, trivsel og læring.
Fra politisk hold – både internationalt, nationalt og regionalt – er der også stor fokus på, at en sund udvikling gennem livet kræver sunde praksisser tidlig i livet.
FNs Verdensmål fokuserer på og italesætter livsforløb på sundhed, trivsel og læring (især mål 3 og 4), og UNICEF har kaldt de første 1000 dage for ”the brain’s window of opportunity”.
WHO Europe har med Paris-deklarationen fokuseret på unge, inden de skal være forældre og kommende generationer.
I Danmark har både regeringen (”Danmark skal være verdens bedste land at være barn i” samt aftale om ”Børnene Først”), Danske Regioner (”Sundhed for Alle” og ”Lighed i sundhed og trivsel for alle børn og unge”) og Region Hovedstaden (”Børn og unges sundhed”) italesat behov for livsforløbsperspektiv på sundhed og trivsel.
En rapport fra Nordisk Ministerråd fremhæver også, at Danmark og Norden er i en helt særlig situation til at skabe viden, evidens og handling, som der er brug for, for at supportere børns udvikling, trivsel og sunde start på livet.
Samtidig er der også stor opbakning i befolkningen og blandt fagprofessionelle til tidlige forebyggende indsatser og til at reducere ulighed i sundhed, trivsel og udvikling blandt børn og unge.
Dette kan være en god mulighed for at skabe ejerskab og involvere børn, unge, forældre, familier og fagprofessionelle.
Der er brug for forandringer på systemniveau
Med udgangspunkt i ovenstående skal vi som samfund i langt højere grad investere i forebyggelse og tidlige indsatser.
Vi skal anerkende, at tidlige forebyggende indsatser har nogle af de højeste ”afkast”, som vores samfund kan skabe.
Vi skal forstå og handle på, at mange af de risikofyldte og negative faktorer og determinanter langt hen ad vejen er modificerbare.
Der er er stort behov for, at praktikere, politikere, forskere og ikke mindst børn, unge og familier går sammen om at identificere og sprede løsninger i hele økosystemet omkring børn, unge og familier.
Der skal fokuseres på både almene populationer og risiko-populationer.
I tillæg til universelle indsatser rettet mod alle er det nødvendigt, at de forebyggende indsatser fokuserer på befolkningsgrupper i udsatte positioner for at reducere uligheder i sundhed.
Det kan være i settings og lokalområder, hvor der er særlige behov for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser eller rettet mod specifikke sårbare grupper som gravide og småbørnsfamilier med sociale problemstillinger eller psykiske udfordringer.
Indsatser kan også være mere strukturelle og politiske tiltag, eksempelvis rettet mod basale levekår og uddannelse.
Vi skal eksperimentere og udvikle mere og hurtigere. Der skal investeres flere ressourcer, tid og energi i udvikling, afprøvning, evaluering, implementering og spredning af tidlige forebyggende indsatser.
Det kan for eksempel være gennem prøvehandlinger, pilotstudier, tests, effektevalueringer og strategier til at implementere virkningsfulde interventioner til nationale, regionale og lokale populationer af børn og unge.
At fokusere på lighed i sundhed i alle aspekter af udvikling, evaluering og implementering er afgørende.
Det vil være naturligt og nødvendigt at inddrage borgere og fagprofessionelle i udvikling og implementering med afsæt i deres behov, ressourcer og udfordringer. Det kan skabe ejerskab, styrke den sociale mobilitet og øge selvbestemmelsen.
Forebyggelse og sundhedsfremme handler i høj grad om at fremme individer og populationers sundhed og trivsel og skabe muligheder for at mobilisere ressourcer og handling hos borgere, patienter og lokalsamfund.
I Danmark har både kommuner, regioner og civilsamfundsorganisationer allerede gjort sig en del erfaringer med forskellige tidlige indsatser for gravide, nybagte forældre og spæd- og småbørn.
Indsatserne og projekterne har især haft fokus på at have en tværfaglig og tværsektoriel tilgang rettet mod sårbare, udsatte eller potentielt udsatte børn og familier, for eksempel med indsatser med fokus på tidlig opsporing, opbygning af ”forældrekapabilitet”, tilknytning og/eller sammenhængende forløb.
Disse involverer som oftest velfærdsprofessioner som læger, jordemødre, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, psykologer og socialrådgivere på tværs af kommuner og region.
Oversete udviklingsområder kunne være indsatser i svangre-omsorgen i kommunale indsatser, indsatser i psykiatrien samt indsatser målrettet unge på ungdoms- og erhvervsuddannelser, inden de bliver gravide/forældre.
Der er også brug for, at eksisterende virkningsfulde strategier og indsatser skaleres jævnbyrdigt og på tværs af systemer og populationer.
Det er ikke mangel på løsninger, der er den største flaskehals for udvikling og samfundsmæssig impact – det er i lige så høj grad implementering og skalering – og den koordinering dette kræver.
Der er også brug for at fokusere på og eksperimentere med, hvordan interventioner kan arbejde sammen i synergi og forstærke hinanden, for eksempel over tid og geografi.
Det kan være gennem en porteføljetilgang eller gennem ”stacking” og ”layering” (hvor flere forskellige omend koordinerede interventioner anvendes samtidig med synergetiske effekter) eller ”ripple effects” (hvor én intervention spiller positivt ind på effekt af en anden eller flere andre interventioner) af interventioner.
Endelig er der brug for at eksperimentere og opnå erfaringer med, hvordan vi kan skabe forandringer på systemniveau for børn, unge og familier. Det kunne være i et lokalsamfund, i en sundhedsklynge omkring en population eller via koalitioner, partnerskaber og alliancer mellem det formelle system og civilsamfundsorganisationer, der er forenet i en fælles ”mission” om at gøre en forskel og om at dele viden og læring.
Forskning, evaluering, monitorering, fælles data og læring bør spille en stor rolle i udvikling og implementering af interventioner og forandring af systemer. For eksempel mangler der gode data på social- og børneområdet og i store dele af de kommunale og civile sektorer.
Hvis ovenstående skal lykkes, så er der behov for, at vi udnytter det fulde potentiale og samarbejde på tværs af discipliner, professioner, sektorer og brancher.
Der er behov for længerevarende læringsfællesskaber, fælles data og bedre forståelse af virksomme ingredienser, forandringsmekanismer og systemer.
Der er også behov for bedre økonomiske og politiske incitamentsstrukturer til at arbejde med tidlige indsatser – også i forhold til basale sundhedsdeterminanter som sociale faktorer, uddannelse og levekår – for eksempel så omkostninger til tidlige indsatser, som muligvis først skaber ”afkast” flere år senere i andre sektorer, kan finansieres gennem eksempelvis sociale investeringer, fonde og/eller ”crowdfinansiering”.
Flere skal se sig som en del af løsningen på udfordringerne med ulighederne i sundhed, trivsel og læring – og det fælles ansvar for, at vi sammen skaber rammer, der sikrer, at det enkelte barn får de bedste chancer for et godt og sundt liv i vores samfund.
Indlægget er skrevet af: Peter Bentsen, centerchef, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Lærke Mygind, postdoc, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Karsten Storgaard Bjerre, chefkonsulent, Komponent, Lotte Broberg, postdoc, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Louise Lundby Christensen, cheflæge, Børne- og Ungeafdelingen, Slagelse Sygehus, Mette Hvilshøj Fabricius, cheflæge, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Slagelse Sygehus, Michaela Schiøtz, sektionschef, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Michael Aagaard Seeberg, udviklingschef, KFUM’s Sociale Arbejde og Allan Linneberg, centerchef, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
