Jeg har i tidligere klummer beskrevet tre søjler inden for bæredygtig investering, der kan bruges til at skabe noget struktur om den komplekse beslutning: eksklusioner, ESG og tematisk impact.
Hvor eksklusioner handler om at udelukke bestemte typer af produkter eller virksomhedsadfærd fra sin investering, er ESG et udtryk for, i hvor høj grad en virksomheds drift er bæredygtig i forhold til miljø, sociale faktorer og selskabsledelse.
Tematisk impact er en kategorisering af en virksomheds eller projekts produkter i forhold til, hvordan de bidrager til bæredygtig udvikling inden for et bestemt område – eksempelvis ved at understøtte et eller flere af verdensmålene.
I denne klumme vil jeg gerne introducere tre andre elementer, som går på tværs af ESG og tematisk impact: transition, aktivt ejerskab og typen af investering.
Det er tre mere dybdegående elementer, man kan forholde sig til, når man overvejer at investere bæredygtigt. So let’s dive in.
Transition: Er virksomheden i bevægelse?
Helt forsimplet kan man dybest set skubbe til bæredygtighed ved at investere enten i det, der allerede er bæredygtigt – altså investeringer i virksomheder, der har en høj ESG-rating, eller hvor en stor del af indtjeningen bidrager til et eller flere verdensmål.
Eller man kan investere i virksomheder, der har viljen og evnen til at forbedre deres bæredygtige aftryk og derved skabe en positiv forandring ved at give den type virksomheder bedre betingelser for at vokse.
I DoLand har vi for tiden primært fokus på det første, men vi har, i vores impactpanel, drøftet, at det andet i høj grad også er relevant for at løse de udfordringer, vi står overfor.
Vi har både brug for, at spydspidserne får gode vilkår, og for at dem midt i feltet forbedrer sig. Flere og flere kapitalforvaltere udvider produktudbuddet i retning af mere fokus på transition.
En mulig udfordring ved at investere i transition er, at det kan bidrage til at trække øjebliksbilledet af ens gennemsnitlige impactmetrics ned. Det peger på, at det er nyttigt at supplere med et fokus på ændringen i impactmetrics, hvis man investerer med transition for øje.
Aktivt vs. passivt ejerskab
Grundlæggende kan man, for nu at forsimple igen, bedrive ejerskab på to måder: Man kan være passiv eller aktiv.
Hvis man er passiv, er det primært pengene, der skubber på, ved at skabe bedre finansieringsmuligheder for de virksomheder og projekter, som man investerer i.
Hvis man er aktiv, så involverer man sig via dialog med ledelsen, stemmer på generalforsamlinger og så videre. På den måde slægter aktivt ejerskab en del på transitions-tanken.
I DoLand mener vi igen, at man skal spille på begge strenge. Pengene i selv er med til at skabe en forandring, men aktivt ejerskab kan også noget i forhold til at skubbe på en positiv udvikling. Vi anbefaler derfor både fonde med passivt og aktivt ejerskab.
For en privat investor kan en overvejelse i den forbindelse være omkostningen, som typisk er lavere i fonde, der ikke udøver aktivt ejerskab. Derfor kan et mix give en god balance.
For os som rådgivere foregår en del af vores aktive ejerskab ved at have dialog med de kapitalforvaltere, der administrerer de fonde, som vi anbefaler, da det kan være med til at presse på for for eksempel at justere fondenes investeringspolitik.
Typer af investeringer: direkte eller indirekte
Et meget debatteret emne i impactkredse er, hvorvidt man investerer på et offentligt marked (for eksempel køber en aktie på en børs) eller laver en direkte investering (for eksempel køber en aktie i en startup) og hvilken effekt, de to metoder har.
Hvis man investerer gennem det offentlige marked, er den effekt, man har via selve købet mere indirekte. Aktien skifter nemlig hænder, og effekten er via påvirkningen af selskabets finansieringsvilkår (for eksempel aktiekursen eller renten). Disse effekter er vigtige, men indirekte. Studier har dog vist, at de har en effekt.
Anderledes forholder det sig, hvis din investering er det, som muliggør, at en impact-startup kan fortsætte rejsen. Her er effekten mere direkte: Dennes succes står og falder med din investering.
Selv her kan man dog sætte spørgsmålstegn ved, om der er en direkte effekt af investeringen.
Strengt taget skal man sandsynliggøre, at andre investeringer ikke ville komme i stedet, hvis man ikke foretog den, for at kunne sige, at lige præcis din investering har en direkte effekt.
Som investor behøver man ikke nødvendigvis tage argumentet helt derud. Det er en smagssag, og hænger også sammen med de muligheder, man har som investor.
Direkte investeringer er desværre mindre tilgængelige for almindelige mennesker, men hos DoLand har vi en ambition om også at gøre denne type investeringer tilgængelige på vores platform.
Et sted, man kan søge hen som privat investor, er crowdfunding-platforme som for eksempel Funderbeam, hvor små virksomheder rejser kapital i mindre bidder. Og her er det på sin plads med en disclaimer: DoLand er en af de virksomheder.
Man kan også kigge mod obligationsfonde med obligationer, der knytter sig til impact, da de i nogen grad har en direkte effekt. For eksempel grønne obligationsfonde eller social impact bond funds, der finansierer specifikke projekter der lever op til impact-kriterierne. Vi finder det relevant at anbefale begge dele på DoLands platform.
Spillepladen er nuanceret
For at opsummere, er det altså ikke kun eksklusioner, ESG og tematisk impact, der er relevant at forholde sig til, når man skal vurdere og foretage en impact-investering.
Man kan også vurdere, om virksomheden, som man investerer i, er på en rejse mod mere et mere bæredygtigt aftryk – altså i transition.
Dertil kommer en vurdering af, om man vil foretage en investering med passivt eller aktivt ejerskab, og sidst, men ikke mindst spiller forskellen mellem direkte og indirekte investeringer en rolle.
Spillepladen for impact-investeringer er altså både spændende og nuanceret.
Bagsiden af den mønt er, at det er komplekst, og at det kan være tidskrævende at investere bæredygtigt.
Derfor er det en overvejelse værd, hvor ens kræfter er bedst brugt – og om man bør søge rådgivning til sin bæredygtige ambition/investering.
Det kan spare tid og kræfter og også være med til at kvalificere investeringen, som i sidste ende kan have stor impact – om man vil.
Jakob Lage Hansen er founder og CEO i den digitale investeringsplatform DoLand. Jakob er uddannet økonom og har tidligere arbejdet med investering i banker og kapitalforvaltere.
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
