Af Lars Jannick Johansen og Helle Øbo i samarbejde med Liselotte Lyngsøe
Et klogt menneske sagde engang, at det eneste, man ikke kan spå om, er fremtiden. Alligevel vil vi i dette indlæg kaste os ud i netop denne øvelse med fokus på de vigtigste trends og ”vilde” forudsigelser for sociale impactinvesteringer i krydsfeltet mellem investeringsmarkedet og den sociale sektor.
Den Sociale Kapitalfond har i mange år internt diskuteret trends og tendenser inden for impactinvestering og leget med forudsigelser på området ”over frokostbordet”.
I 2022 valgte vi at henlægge øvelsen til Folkemødet sammen med AskovFonden – og på baggrund af en vellykket debat har vi gentaget succesen på dette års folkemøde.
I år var teltet fyldt godt op, da vi igen skulle forudsige de ti vildeste impacttrends for det kommende år, og for at skabe en smule overblik valgte vi at dele vores trends og forudsigelser op i fire temaer; teknologi, samarbejde mellem sektorer, ESG-fokus og nye dagsordener.
Sådan gik det med sidste års forudsigelser
Også i 2022 kom vi med 10 ”vilde” forudsigelser på baggrund af årets impacttrends. Her er et udpluk af, hvordan det gik med dem:
* Impactfonde blandt de største i Europa: Baseret på trenden om ”impact” som voksende investeringsområde var en af de forudsigelser, som blev en realitet, at der i løbet af 2022 kom en eller flere impactfonde blandt de 10 største nye fundraisings i Norden. Dette er blandt andet realiseret ved Summa Equity Fund III (2,3 mia. euro / >17 mia. kr.).
* Jobcentrene nedlægges: En anden trend, vi sidste år drøftede, var, om reformer af social- og beskæftigelsesområdet. En af de måske mest overraskende forudsigelser var således, at jobcentrene ville blive nedlagt. Og selv om de ikke (endnu) er nedlagt, så blev det i regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” (dec. 2022) beskrevet, at jobcentrene, som vi kender dem i dag, skal nedlægges.
* Civilsamfundet overtager flere opgaver: En anden trend fra 2022 var, at civilsamfundet overtager flere opgaver i fremtidens velfærd – og forudsigelsen om at der bliver etableret en fælles måling/benchmarking en gang om året, hvor alle kan se, hvilke kommuner der er bedst til at hjælpe udsatte borgere. Dette er ikke sket endnu, men det kan være på vej med Reformkommissionens anbefalinger om at måle på borgerens tilfredshed.
* Inddragelse af borgerne: Der, hvor vi skød langt forbi – eller måske var på forkant med tiden? – var forudsigelsen om, at de mest visionære kommuner får et borgerråd, som får til opgave at komme med deres bud på, hvordan de offentlige bygninger kan anvendes uden for almindelig arbejdstid. Det er ikke sket, men dækker over en trend om øget borgerinddragelse. Måske kan vi inspirere nogen til at gøre det i fremtiden?
* Greenwashere i fedtefadet: Endelig var en ”hovedtrend” i 2022, at såkaldt ”green- og socialwashing”, hvor virksomheder overdriver deres positive impact, i stigende grad kommer i offentlighedens og myndighedernes kritiske søgelys. Sidste års konkrete spådom – at mindst en CEO for et større børsnoteret dansk selskab går af på grund af greenwashing – er ikke sket, men trenden er i høj grad begyndt at slå igennem.
Teknologi vil blive en vigtig driver
Den teknologiske udvikling har i høj grad været på dagsordenen i 2023 på grund af de offentlige gennembrud, vi pt. oplever. Og når vi kommer til trends og forudsigelser for 2023, så er der et særligt fokus på den teknologiske udvikling som den formentlig vigtigste driver og trendsetter på den lange bane – også inden for sociale impact investeringer.
Kort sagt: Vi tror på, at for eksempel kunstig intelligens vil komme til at sætte sit præg overalt. Som et konkret eksempel er forudsigelsen for det kommende år, at vi går fra offentlige chatbots til de første forsøg med virtuelle, borgerrettede sagsrådgivere i kommunerne: ”Du taler med AI, hvordan kan jeg hjælpe dig?”.
Derudover tror vi på, at AI for alvor nu bliver brugt i både den finansielle og sociale sektor – for ekempel til at skrive fremtidens fondsansøgninger på socialområdet: Hvorfor bruge uanede ressourcer på at skrive ansøgninger til fonde, når man i stedet kan anvende AI til at målrette ansøgninger, samarbejdsaftaler med videre? Med en beskrivelse af fondens formål, strategi og problemet vi gerne vil løse er vores forudsigelse, at chatbots kan skrive en målrettet ansøgning, lige så godt som vi selv vil kunne.
Sektorerne vil samarbejde mere
Vi ser for tiden velfærdsdebatten udvikle sig meget med stigende erkendelser af velfærdsstatens strukturelle udfordringer på tværs af det politiske spektrum, voksende fokus på effekt, effektivitet og ”impact pr. krone” frem for ”input” og en deraf følgende åbenhed for velfærdsleverandører fra flere sektor og samarbejde på tværs.
Som en afledt effekt af jagten på bedre og mere effektive velfærdsløsninger og åbenhed for flere leverandører forudsiger vi, at private velfærdsleverandører kommer mere – positivt – i vælten og får fremgang i forhold til deres samarbejde med kommunerne. Konkret vil det udmønte sig i vores forudsigelse om, at velfærdsleverandører og -teknologi for alvor kommer på listen over attraktive investeringsemner for venture- og kapitalfonde.
I samme genre viser den ene rapport efter den anden, at ensomhed er en af de største samfundsmæssige udfordringer. Og der er en fælles erkendelse af, at det ikke kan løses alene i det offentlige regi i eksempelvis kommunerne. Senest har Reformkommissionen anbefalet, at civilsamfundsorganisationer landet over skal indgå i partnerskaber med landets kommuner om systematisk at bidrage til at hjælpe udsatte unge og voksne.
Derfor er vores forudsigelse, at civilsamfundet får en fremtrædende rolle i videreudviklingen af fremtidens velfærd, og at der helt konkret bliver afsat økonomi til grundfinansiering på finansloven 2023.
Hvis vi forudsætter, at det offentlige ikke kan løse alle sociale udfordringer og opgaver, betyder det samtidig, at der er brug for, at alle vi civile også skal bidrage til at skabe bedre sammenhængskraft i vores samfund. Det at være med til at skabe en bedre verden lokalt og globalt bliver endnu mere aktuelt i de kommende år. Efter nedlukningen under corona har det været svært at rekruttere frivillige, men det er ved at vende, og i fremtiden bliver alle frivillige på en eller anden måde.
Vi går så langt som at forudsige, at det at være frivillig er noget, som alle er på en eller anden måde. Det viser social status at gøre en forskel – at være frivillig bliver det nye sort.
S’et i ESG vil vokse
De senere år har ESG – vores miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ansvarlighed – fyldt stadig mere i både forretning, rapportering og debat om virksomheder – ikke kun i Danmark, men globalt.
Udviklingen er blandt andet drevet af behovet for den grønne omstilling og af EU-lovgivning på området.
Mest i fokus har været E’et – eller miljøet. Men i en tid med voksende sociale spændinger verden over kommer S for social til at få en revival i ESG-debatten i takt med udviklingen af ESG-dagsordenen. Der kommer for alvor fokus på S som en måde at differentiere sig på, og fordi det er en samfundsnødvendighed.
Derfor er vores forudsigelse, at trendsættende institutionelle og statslige investorer som Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) med flere øger fokus – og strammer krav til – social ansvarlighed og impact i deres investeringskriterier.
Beslægtet hermed har køn og diversitet omsider fået mere opmærksomhed og er blevet et større fokusområde også inden for investeringer i de senere år. Men diversitet er mere end køn.
Den erkendelse er ved at brede sig, og vi ser et voksende fokus på diversitetsdagsordenen inden for (impact)investeringer ud over bare køn og etnicitet, men også i forhold til socioøkonomisk baggrund, handicap, neurodiversitet med videre. – fordi det betaler sig i jagten på ”alpha”.
Vores forudsigelse er, at vi den kommende tid kommer til at se screeninger af investeringsfonde på mere end køn.
Nye dagsordener vil vinde frem
De omkring 200.000 unge og voksne, som hverken er i job eller uddannelse, og som har komplekse udfordringer, som ikke imødekommes i den nuværende konstruktion af lovgivning og opdeling af beskæftigelses- og socialområdet, skal imødekommes ved at sammenlægge beskæftigelses- og sociale indsatser.
De er karakteriseret ved at have mere end et problem, som ikke kan løses i enten beskæftigelses- eller socialforvaltningen, og derfor bruger vi ressourcer på at administrere borgerne i et system, der ofte ikke løser den enkeltes udfordringer, fordi det kræver fokus på både en beskæftigelses- og socialindsats på samme tid.
Det er udfordringer som af mange identificeres som vilde problemer, fordi der ikke findes en enkelt løsning, men i stedet kræver ændring af måden, vi tænker i siloer og forvaltning af kultur.
Derfor er vores forudsigelse, at serviceloven og loven om en aktiv beskæftigelsesindsats bliver lagt sammen.
I alt for mange år har vi oplevet, at dokumentationstyranniet har overtaget styringen på socialområdet, men glemt at spørge borgeren om, hvordan det egentlig opleves at søge hjælp.
Derfor er det vores forudsigelse (og håb), at der udvikles tilfredshedsundersøgelser i det offentlige, hvor borgerens stemme bliver det vigtigste pejlemærke for, om velfærd virker godt nok.
Hvis vi for alvor skal gøre op med den reaktive tilgang til at hjælpe mennesker, kræver det, at vi får mere viden om hvad der skaber trivsel og livsglæde hos den enkelte, og hvordan vi mest effektfuldt opnår dette.
I jagten på effekt for pengene inspireres flere kommuner af internationale tendenser og sundhedsverdenen, hvor man har arbejdet med den slags målinger i mange år. Der eksperimenteres på livet løs med livskvalitetsmål i form af ”well-being adjusted life years” og ”quality adjusted life years”.
De første databanker er på vej, og vores sidste forudsigelse er, at vi får et lovforslag om gennemførelse af officielle danske WALY / QALY-opgørelser fra offentlig side.
Alle forudsigelserne bliver selvfølgelig afprøvet og evalueret til næste års folkemøde, hvor vi endnu engang vil tage temperaturen på vores trends og forudsigelser og gøre status. Du er hermed inviteret til at være med!
Lars Jannick Johansen er stifter og ledende partner i Den Sociale Kapitalfond gruppen, som gennem det seneste årti har arbejdet med at udvikle og forvalte sociale impact investeringsprodukter.
Helle Øbo er administrerende direktør for AskovFonden, som udvikler sociale løsninger for udsatte og sårbare og arbejder for at sætte sociale investeringer på dagsordenen herhjemme.
Vi har diskuteret trendsene med Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og stifter af Future Navigator.
Støt vores impactjournalistik! Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
