Connect with us

Hvad søger du?

Viden udefra

Klumme: Den portugisiske opskrift

I Portugal har regeringen de seneste 10 år systematisk prioriteret og investeret i social innovation og modning af markedet for sociale investeringer. Hovedingredienserne er differentierede finansieringsmekanismer, kapacitetsopbygning og facilitering af partnerskaber på tværs af sektorer lokalt. Og en insisteren på at fokusere på effekter i stedet for aktiviteter. Det har givet massive resultater, skriver Clara Dawe fra Akademiet for Social Innovation.

Portugal er lykkedes med at skabe et økosystem for social innovation, der sikrer kontinuerlig finansiering, kapacitetsopbygning og samarbejder på tværs af sektorer. [Foto: Jumpstory]

En gang imellem kan man være så heldig at møde et menneske, der har skabt lige præcis det, man selv går og drømmer om, et andet sted på kloden.

Den oplevelse havde jeg, da jeg for et par uger siden mødte Filipe Almeida, præsident for Portugal Social Innovation ved en konference i Bruxelles.

Min umiddelbare reaktion var: Må jeg lige have lov at kigge ind i din hjerne og hente opskriften på det, I har gjort?

Filipe Almeida – både flink og dedikeret til sin mission som han er – svarede heldigvis ja. Det vender vi tilbage til.

Formålet med konferencen, hvor vi mødtes, var at dele viden og læringer fra social innovations-initiativer på tværs af Europa, der havde modtaget støtte fra den Europæiske Social Fonds forrige program.

Danmark har været partner i et ud af 44 på projekter, hvor Esbjerg Kommune har arbejdet sammen med en række andre europæiske lande om at udvikle nye tilgange til integration af flygtninge på arbejdsmarkedet.

Men endnu mere vigtigt, så var Erhvervsstyrelsen, der er den myndighed i Danmark, der administrerer socialfondsmidler i DK, også til stede i salen. Også en pointe, som vi vender tilbage til.

Højdepunktet på den to dage lange konference og der, hvor tilhørerne i salen tydeligt spidsede mest ører, var, da Filipe Almeida udrullede fortællingen om, hvordan Portugal – med 150 millioner euro fra EU i ryggen – er lykkedes med at skabe et økosystem for social innovation, der sikrer kontinuerlig finansiering, kapacitetsopbygning og samarbejder på tværs af sektorer om at løse presserende samfundsudfordringer i Portugal.

Det er ikke for ingenting, at portugiserne går under tilnavnet Sydeuropas Skandinaver. Der er meget af det, som man har gjort i Portugal, som rimer godt på den danske samfundsmodel, og som vi bør lade os inspirere af.

En krise og en politisk vision

Først lidt kontekst: Hvordan kom behovet for investering i social innovation på den politiske dagsorden i Portugal?

Som ofte er der både et strukturelt og menneskeligt svar på det spørgsmål.

I starten af 2010’erne – i halen på finanskrisen – var Portugal i store økonomiske problemer. Man kunne ikke overholde sine forpligtelser i forhold til økonomiske nøgletal over for EU og var udfordret på sine kreditter. Samtidig var der stigende utilfredshed og sociale behov i befolkningen, som ikke blev mødt. Så vidt den strukturelle forklaring.

Men mindst lige så vigtigt var der en politiker med en vision: Maria Manuel Leitão Marques, født i Mozambique, phd. i økonomi og minister for modernisering i den portugisiske regering.

Hun var – og er stadig – overbevist om, at social innovation spiller en afgørende rolle i at skabe bedre politik. Eller sagt på en anden måde: Hun er en politiker, der erkender, at hun, hendes ministerkollegaer og embedsmænd ikke selv har alle svarene på samfundets komplekse problemer. Og at det er regeringens opgave at opbygge kapaciteten og skabe en finansieringsinfrastruktur, der kan understøtte innovationskraften på tværs af det portugisiske samfund.

Tilpasset og blended finansiering nøglen

En lang historie kort, så førte det i 2014 til etableringen af Portugal Social Innovation. En regeringsenhed, der arbejder for at promovere social innovation og stimulere det sociale investeringsmarked i Portugal.

En vigtig krølle på historien er, at man med initiativet mobiliserede 150 millioner euro fra den Europæiske Socialfond som en del af en nyskabende partnerskabsmodel mellem EU-kommissionen og et medlemsland som respons på Portugals økonomiske udfordringer.

De midler blev og bliver stadig aktiveret i Portugal via Portugal Social Innovation gennem fire forskellige finansieringsinstrumenter:

  • Impact partnerskaber: Medfinansiering af social innovations initiativer. Her bringer Social Innovation Portugal op til 70 % af finansieringen, og resten skal komme fra en eller flere andre private eller offentlige institutioner. 
  • Kapacitetsopbygning: Finansieringsinstrument målrettet kapacitetsopbygning af organisationer, der arbejder med social innovation til at opbygge bæredygtige og velfungerende organisationer.
  • Impact investeringsfond: større investeringer i initiativer i konsoliderings- eller ekspansionsfasen, som har den økonomiske bæredygtighed til at tilbagebetale investeringer.
  • Social Impact Bonds: Partnerskaber mellem sociale investorer, organisationer og offentlige organisationer bygget op om en outcomebaseret kontrakt.

Udover finansieringsinstrumenterne arbejder Social Innovation Portugal gennem lokale aktiverings teams med at understøtte partnerskaber og kapacitetsopbygge organisationerne på feltet – på tværs af sektorer.  

Det inspirerende fra Portugal er ikke så meget de enkelte finansieringsinstrumenter i sig selv. De er kendte og er så småt på vej i Danmark også.

Det inspirerende er, i min optik, at:

  1. Man har udviklet finansieringsinstrumenter målrettet forskellige stadier i udviklingen af nye samfundsløsninger
  2. Man har placeret administrationen af dem hos en centralt placeret aktør med et klart politisk mandat
  3. Den samme institution har til opgave at forbinde og kapacitetsopbygge aktørerne på feltet og facilitere samarbejder på tværs.

På den måde har man skabt et sammenhængende økosystem – både i forhold til finansiering, kapacitetsopbygning og i forhold til at skabe de relationer og partnerskaber, der skal til for at drive forandringerne. Pt. har det resulteret i investeringer for 150 millioner euro, hvoraf de 100 millioner kommer fra offentlige midler og 50 millioner er private, i 693 initiativer, hvor man eksperimenter med nye løsninger, produkter, metoder til at adressere komplekse samfundsproblemer i hele landet. 166 kommuner (svarende til cirka halvdelen af det samlede antal kommuner i Portugal) er involveret i initiativer.

Der er grøde i andedammen – men sammenhængen mangler

Oprettelsen af Den Sociale investeringsfond, Den Sociale Kapitalfonds aktiviteter, KL’s nystiftede alliance for sociale investeringer og de filantropiske fondes stigende engagement i sociale effektinvesteringer er alt sammen udtryk for, at der også i Danmark er grøde i den måde, vi arbejder med at finansiere udviklingen af løsninger på samfundsproblemer.

Men der mangler fortsat sammenhæng i det finansielle økosystem i Danmark. Der mangler finansiering til opbygning af bæredygtige organisationer og forretningsmodeller.

Der mangler fortsat det store skifte henimod, at vi begynder at tænke i finansiering af effekter i stedet for finansiering af aktiviteter.

Og der mangler investeringer i at modne markedet for sociale investeringer, så de store institutionelle investorer kan komme i spil. Det viser blandt andet den kortlægning af samfundsiværksætteri, som Akademiet for Social Innovation udgav i vinter.

En våd drøm…

Den portugisiske model er langt hen ad vejen, hvad jeg går og drømmer om for social innovations-feltet i Danmark: en klar politisk vision om, at løsninger på samfundets problemer skal skabes i samarbejder på tværs, og en regering der går forrest i forhold til at mobilisere ressourcer og investeringer på tværs af hele samfundet.

Portugal Social Innovation arbejder ud fra devisen om, at de enkelte initiativers bæredygtighed ikke skal vurderes på, om de er økonomisk bæredygtige som forretninger. Det vigtige er bæredygtigheden af den effekt, der skabes.

Det betyder, at modellen for forankringen eller skaleringen af effekten kan være, at det skal blive til en del af det offentlige system via policy, ændringer i praksis eller adoption af løsningskoncepter/aktører. Med andre ord er investeringer i social innovations aktører i civilsamfundet og den private sektor en investering i udviklingen af den offentlige sektor og velfærdssamfundet.

Det er netop her, at tilgangen i Portugal er anderledes end i mange andre lande, men i høj grad rimer på noget, som vi kan forestille os i en dansk kontekst, hvor den offentlige sektor spiller så stor en rolle i udviklingen af velfærden.

… og en åben invitation

Netop derfor er det også så appellerende at få lov til at kigge ind i Alemeidas hjerne og lære af de 10 års erfaringer med at opbygge økosystemet i Portugal. Og netop derfor er jeg så glad for, at han lægger vejen forbi København den 19. september, hvor han blandt andet skal tale til et arrangement om samfundsiværksætteri, som Dansk Erhverv og Akademiet for Social Innovation er værter for.

Så hermed en invitation til at kigge (og lytte) med til september.

Og så den sidste krølle. Både Erhvervsstyrelsens tilstedeværelse på tilskuerrækkerne ved konferencen om social innovation i Bruxelles og lidt lytten på vandrørene fortæller mig, at EU-kommissionens store fokus på social innovation i udmøntningen af socialfondsmidler langsomt er ved at finde vej til den danske centraladministration.

Jeg tror på det!


Klummen er skrevet af Clara Dawe, som er programleder i Akademiet for Social Innovation. Hun har tidligere arbejdet i blandt andet Tænketanken Mandag Morgen og Socialministeriet. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens holdning.

Mere du kan læse:

Artikel

Impact Insider skal hjælpe organisationer, virksomheder, fonde, investorer og offentlige institutioner med at finde ud af, hvordan de bedst gør gavn for samfundet –...

Inspiration

Socialt iværksætteri er noget af det mest meningsfulde, man kan foretage sig, og rammevilkårene er overordnet gode. Men der mangler sparring om bæredygtige forretningsmodeller,...

Artikel

Innovation er som en bibelsk plage, der fejer hen over organisationerne, mener professor ved Stanford Universitet Christian Seelos. Et vist mål af innovation er...

Inspiration

Foreningen FISKEN vil gerne måle, hvilken forskel den sociale organisations værested gør for brugerne. Men hvordan kan man det uden at spolere det fristed,...

Copyright © Impact Insider