Hvor stor en del af dig selv tager du med på arbejde?
Og hvor meget af dig selv bruger du på at passe ind?
Nogle mennesker bruger enorme mængder energi på at tilpasse sig, skjule deres udfordringer og få det til at se ud, som om alt er i orden. Det er noget af det, Manu Sareen arbejder med gennem sit fokus på ADHD, autisme og mænds trivsel.
Han peger på arbejdspladsen som et vigtigt sted at sætte ind, fordi de rette rammer kan være afgørende for, om neurodivergente medarbejdere trives og får deres kompetencer i spil.
“Målet er ikke, at mennesker skal blive bedre til at passe ind i eksisterende systemer. Målet er, at vi skaber arbejdspladser og fællesskaber med plads til forskellige måder at tænke, arbejde og være menneske på.”
Læs hans svar på vores spørgsmål i ugens Impact-stafet.
Serie: Impact-stafet
Det vrimler med mennesker, der brænder for at gøre en positiv forskel og tage samfundsforandring til nye højder.
I Impact-stafetten fortæller personer på tværs af sektorer om deres formålsdrevne arbejde i et kort format. Formålet er at inspirere og videregive værdifulde erfaringer, så flere kan lære af hinanden og skabe positiv forandring.
Hver deltager nominerer personer til en “impact-pulje” til fremtidige stafet-artikler. Du kan også bidrage: Send dine forslag til stafet@impactinsider.dk.
Hvilken problemstilling eller mulighed arbejder du med?
Jeg arbejder med to områder, som hænger tæt sammen: mænds trivsel og neurodivergens. Fælles for områderne er, at alt for mange mennesker bruger enorme kræfter på at passe ind og skjule, hvordan de egentlig har det.
I mit arbejde med ADHD og autisme har jeg fokus på både den enkelte og de omgivelser, personen skal fungere i. Arbejdspladserne er særligt vigtige, fordi den rette forståelse og de rette rammer kan være afgørende for, om neurodivergente medarbejdere trives og får deres kompetencer i spil.
Målet er ikke, at mennesker skal blive bedre til at passe ind i eksisterende systemer. Målet er, at vi skaber arbejdspladser og fællesskaber med plads til forskellige måder at tænke, arbejde og være menneske på.
Hvilken konkret forskel har dit arbejde skabt – for hvem og hvordan?
Min podcast om ADHD og autisme hjælper mange mennesker med at forstå sig selv og deres pårørende bedre. Den giver viden, genkendelse og et sprog for oplevelser, som mange tidligere har stået alene med.
Det samme gælder vores nye coach og vejlederuddannelse i ADHD og autisme. Her omsætter vi faglig viden til konkrete metoder og redskaber, som deltagerne kan bruge i deres arbejde med mennesker, familier og medarbejdere.
Jeg arbejder også med arbejdspladser og med, hvordan de bedst muligt inkluderer neurodivergente medarbejdere. Det gavner først og fremmest de mennesker, som ellers risikerer mistrivsel eller at falde ud af arbejdsmarkedet. Men det kan også betale sig for arbejdspladsen, når medarbejdernes kompetencer kommer i spil, og færre kræfter går tabt på mistrivsel, misforståelser og maskering.
Hvad er din største impact-udfordring lige nu?
Min største udfordring er at skabe opmærksomhed om, at vores coach og vejlederuddannelse i ADHD og autisme findes, og at få dens viden og redskaber ud til endnu flere mennesker.
Samtidig er det en udfordring at få flere arbejdspladser til at forstå, at inklusion af neurodivergente medarbejdere ikke kun handler om hensyn. Det handler også om at fastholde dygtige medarbejdere, bruge deres særlige kompetencer og skabe bedre arbejdsfællesskaber.
Vi skal blive bedre til at formidle, at der både er en menneskelig og en økonomisk gevinst ved at skabe rammer, hvor forskellige mennesker kan lykkes.
Hvad har været din største læring eller overraskelse i processen?
Min største læring har været at opdage, hvor mange mennesker der går rundt og maskerer. De skjuler deres udfordringer, tilpasser sig og bruger enorme mængder energi på at fremstå, som om alt er i orden. Det kan føre til en dyb ensomhed, fordi man aldrig føler sig set som den, man faktisk er.
Jeg er selv neurodivergent, og derfor er arbejdet også personligt for mig. Jeg ved, hvordan det føles at være anderledes, og hvor stor en forskel den rette forståelse kan gøre.
Det motiverer mig, når jeg kan se, at mit arbejde hjælper mennesker med at forstå sig selv, føle sig mindre alene og finde en bedre vej videre. Fremover håber jeg at kunne hjælpe endnu flere og få flere mennesker, fagpersoner og arbejdspladser med på rejsen.
