Af Anders Storgaard
Jesper Dalgaard Pøhler og Connie Svabo har med ”Lev bæredygtigt. Kom nu. Du kan godt!” kastet sig ud i den store opgave, det er at behandle bæredygtighed fra et 360-graders perspektiv, hvor hver en sten af vores hverdag og verden endevendes.
Det fantastiske ved bogen er, at de formår at gøre det på en humoristisk og praktisk måde, hvor man ikke sidder tilbage med en følelse af at være blevet pisket igennem 200 siders udskamning, men går fra bogen fyldt med gode og håndfaste råd.
Bogen starter et menneskeligt sted helt uden at pege fingre: Vi er alle sammen ikke bæredygtige nok. Vi kan alle sammen blive mere bæredygtige. Og selv små handlinger kan skabe store forandringer, hvis vi alle løfter i fællesskab.
For mange i min generation af unge er klimaforandringerne ikke blot et vigtigt emne blandt mange. Det er dét vigtigste politiske emne, fordi det er os og vores børn, der virkelig kommer til at mærke, at der længe er blevet trukket på klimalånet.
Nu skal regningen betales.
Uanset om man som jeg tror, løsningerne på klimakrisen skal findes politisk, eller om man mener, det er os alle som forbrugere, der har nøglen til forandringerne, så er ”Lev bæredygtigt – du kan godt” værd at læse.
Store spørgsmål og små lifehacks
Og bogen kommer vidt omkring.
Der er afsnit om alle aspekter af hverdagen, fra vi står op og går på arbejde, til vi går i seng.
Når bogen er bedst, så zoomer den kritisk ind på alle de valg, vi tager bevidst og ubevidst, som har en stor indvirkning på vores aftryk på planeten, men som ikke vi ikke rigtigt tænker over i vores hektiske hverdag.
Hvert afsnit er udstyret med gode rollemodeller og nemme fingerråd, der virker overkommelige.
Jeg fandt mig selv løbende tjekke undervejs i læsningen af bogen, om jeg nu var tilmeldt organregisteret (det var jeg!) og installere diverse apps, der kan hjælpe mig med at holde styr på alt fra madspild til gode bæredygtige retter.
På den vis må man sige, at bogen gør præcis det, den gerne vil: får os til at tænke mere over de bevidste og ubevidste beslutninger, vi tager på en daglig basis, og giver os både de store spørgsmål om, hvordan vi kan blive bedre, og de små lifehacks, der relativt let kan gøre vores liv mere bæredygtigt.
En prædiken for bæredygtighedskoret
En af bogens store styrker, er at den når vidt omkring emnemæssigt.
Det kommer kun bogen til ære, at den giver råd om alt fra bæredygtige investeringer, til hvad vi propper i munden, men det bliver også nogle gange dens største hæmsko.
Særligt problematisk er det, når den forsøger at konkludere lidt for håndfast på store politiske spørgsmål.
Her forfalder bogen til klicheer, som ikke rigtig underbygges (eller nuanceres) effektivt, men i stedet bliver en prædiken for koret.
Jeg tog mig for eksempel i at undres over, hvordan bogen skråsikkert på få linjer kunne konkludere på kapitalismens fremtid, forandringsledelse, hvor meget der kan spares eller effektiviseres, stress, ligestilling og moralsk etiske spørgsmål om dyrs plads i vores verdensforståelse (og meget andet).
Selv om jeg følger argumentationen en del af vejen, så forstyrrer det efter min overbevisning bogens kernebudskab.
Pas på ikke at koble folk af
Kan man ikke tage klimakamp og bæredygtighed alvorligt, hvis man er en hyperliberalist, som mener CO2-udledninger er en markedsfejl, der skal reguleres?
Eller hvad hvis man stemmer Dansk Folkeparti og går til kamp mod ”politisk korrekthed”, men til gengæld mener ”fædrelandet trues ” af klimaforandringer?
Misforstå mig ikke. Det er helt fair at mene, at dyr skal behandles mere lig mennesker, at kapitalismen er dømt til kollaps, at ligestillingen sejler, og at disse problemstillinger hænger uløseligt sammen med klimakrisen.
Men hvis man skal tage bogens præmis på dens ord om, at vi alle skal gøre en forskel, så nytter det vel ikke, hvis alle, der er uenige i de problemstillinger, kobles af toget. Også selv om der givetvis er et stort overlap mellem at have de holdninger og at læse bogen.
Hvis bæredygtighed blot bliver en fælles betegnelse for alle progressive holdninger, så er den dømt til at blive en politisk kampplads. Og hvis det sker, så er bæredygtigheden dømt til at fejle, fordi præmissen er, at vi alle skal med for at nå i mål.
Til trods for bogens til tider, efter min egen overbevisning, lidt for voldsomme ide om, at det er forbrugere og ikke politiske løsninger, der løser klimakrisen, så kan jeg varmt anbefale ”Lev bæredygtigt” til alle, der ønsker at leve mere bæredygtigt og få nogle gode råd og et godt grin med på vejen.
Anders Storgaard er kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg (K), tidligere Landsformand for Konservativ Ungdom, radiovært og arbejder med vedvarende energi. Han blev politisk aktiv som 11-årig på grund af klimakampen.
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
