Connect with us

Hvad søger du?

Event

Åbent redaktionsmøde: “Jeg er her, fordi udsultning er et ægte problem”

At udsultningen af NGO’er et rigtig problem med rigtige konsekvenser og et rigtigt emne at dække journalistisk, var der bred enighed om ved redaktionsmødet. Men hvad er løsningen, og hvad er den gode historie?

"Det er rart, at der kommer noget ud af samtalen, og at det er ikke bare os, der sidder og snakker løs," siger en deltager ved Impact Insiders åbne redaktionsmøde. [Foto: Andreas Grynderup]

“Udsultning er ikke et pænt ord at bruge, men sådan føles det.”

Sådan siger en læser, som er mødt op torsdag morgen på Impact Insiders redaktion for at tale med os om, hvordan man som organisation kan skabe resultater for sin målgruppe, hvis man hele tiden er på jagt efter den næste portion penge, der gør, at man kan klare dagen og vejen.

Frygt for fondene skaber skønhedskonkurrencer

Der opstår meget hurtigt enighed i lokalet om, at organisationerne er stærkt afhængige af projektmidler fra fondene. Og på grund af den afhængighed er organisationerne tilbøjelige til at sætte deres overhead for lavt af frygt for at blive fravalgt i kapløbet om bevillinger.

Der opstår en slags skønhedskonkurrence, hvor organisationerne fremstiller sig selv så slanke som muligt for at få næste bevilling. Derfor sælger de sig selv for billigt og har ikke ressourcer til drift eller udvikling.

Men selv om lave omkostninger til overhead og høje beløb til det operationelle ser godt ud i budgettet, skaber det også problemer for fondene, påpeger en læser. For fondene ønsker, at organisationerne er i stand til at levere resultater, der batter.

“Derfor skal organisationerne sælge sig selv noget dyrere, for vi er lige så afhængige af jer, som I er af os,” siger læseren. 

Der er enighed om, at der er nogle uheldige dynamikker i spil, som gør, at det er svært at pege på enkle løsninger. For selv når fondene inviterer til åbenhed om økonomien, er det ikke givet, at organisationerne tør være ærlige om deres reelle udgifter til administration.

Og så er der en tredje spiller: det offentlige.

Et forslag kommer på banen om, at staten skal toppe op, når der bliver givet fondsbevillinger. I praksis skal en organisation kunne melde ind til staten, at den i et givent år har modtaget et samlet beløb på X kroner i fondsbevillinger. Herefter skal staten i det efterfølgende år bevilge et beløb svarende til 20 procent af fondsbevillingerne, som kan bruges på drift.

Åbent redaktionsmøde giver en åben samtale

Det åbne redaktionsmøde kunne sagtens have varet to timer. Det var utrolig meget energi og mange tanker og ord i luften, som nu skal udmøntes i konkrete historier og perspektiver. 

“Det er rart at vide, at der kommer noget ud af samtalen, og at det er ikke bare os, der sidder og snakker løs,” siger en af deltagerne:

“Det gør, at man kan få nogle helt andre samtaler. Og det er virkelig fedt, at I går helt ind i emnet i stedet for bare at beskrive det udefra.”

Dette var sidste åbne redaktionsmøde inden sommerferien. Men vi åbner dørene til Impact Insider igen til august.

Emnet er endnu ikke fastlagt, så hvis du tænker, at der er noget vi har overset i vores dækning, eller et perspektiv, der trænger til at blive gået i dybden med, så skriv til os på carsten@impactinsider.dk. 

Mere du kan læse:

Artikel

Dokumenteret effekt og lave omkostninger burde være vejen gennem nøglehullet til det offentlige for sociale entreprenører. Men sådan fungerer det sjældent. En ny rapport...

Viden Udefra

Tilgangen til samfundsforandring har ændret sig markant i de senere år. Men måden, vi evaluerer på, har ikke altid fulgt med. Det kan svække...

Artikel

Det Kærlige Måltid blev stiftet i Aarhus og har siden udvidet indsatsen til Aalborg og Odense. Nu skal en million kroner over tre år...

Viden Udefra

At hjælpe udsatte børn tidligt virker som en oplagt investering. Alligevel investerer vi mindre i forebyggelse, end vi gerne vil. Hans Uldall-Poulsen ser på...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading