Taler vi om det vigtige, når vi diskuterer arbejdsmiljø i NGO’er?

Af Frederik C. Boll

Senest var det direktøren for Folkemødet, før det direktøren i Red Orangutangen og før det en række andre ledere, som fik deres lederstil offentligt evalueret i medierne. 

Det er mediernes opgave at lufte det beskidte undertøj, og når medarbejdere går i medierne, er det som oftest, fordi alt andet er prøvet, men ingen lytter.

Det flytter bare ikke særlig meget for den samlede udvikling af arbejdsmiljøet i NGO-branchen at pege enkeltpersoner ud. 

Opgaven med at ændre en kultur er den samme for NGO-branchen som for andre brancher. Men så længe vi ikke taler om det vigtige, så griber vi efter løsninger, som ikke har særlig stor eller ingen effekt – hverken for den enkelte arbejdsplads eller branchen som helhed.