Vi skal selv spare op til mere af den praktiske og personlige hjælp, vi har brug for, når vi bliver gamle.
Sådan lød et forslag fra Moderaterne i forsommeren, og straks brød det politiske Danmark i brand: SF og Enhedslisten var bekymrede, DF og Danmarksdemokraterne lodret imod.
Hen over sommeren kogte Socialdemokratiet op i intern uenighed, alt imens en rituel tvekamp udspillede sig i medierne med Ældre Sagen og fagbevægelsen på den ene side og Cepos på den anden.
Hvis to forfattere sad og klappede i hænderne, er det ikke underligt. For spørgsmålet om fremtidens ældrepleje er helt centralt i den bog, de udgav i starten af juni. En bog, de har skrevet for netop at sætte gang i en offentlig debat om udviklingen i privat velfærd.
Ifølge de to forfattere har vi for længst passeret det punkt, hvor vi kan snakke om, hvorvidt vi ønsker privat velfærd. Den er her allerede. Og der vil blive mere af den, forudser de.
For hvordan skulle vi ellers få råd til at indfri de krav, en befolkning med en større andel af ældre, flere unge med diagnoser og generelt stigende forventninger til tilværelsen stiller?
Det relevante spørgsmål er derfor, hvordan vi udvikler den private velfærd, så den går hånd i hånd med den offentlige, og vi får mest muligt ud af vores samfundskroner.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.
Få inspiration og lær af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
