Connect with us

Hvad søger du?

Betalt indhold

Podcast: Har kærligheden magt til at forandre systemer?

BETALT INDHOLD: Hvad sker der, når mennesker med og uden magt tør insistere på håb og handling? Impact Insiders nye serie, Forandringens Kraft, bringer dig indsigter og stemninger fra Forandringskraft 2026. I første episode kommer du med til åbningsseancen og hører, hvordan Skotland har ændret vilkårene for børn i pleje fundamentalt.

Margrethe Vestager, Martin Damm og Sigge Winther Nielsen i en samtale om politisk mod, implementering og nødvendigheden af at rotte sig sammen. [Foto: Niklas Adrian Vindelev]

Om podcastserien: Forandringens Kraft

Dette er første episode i serien Forandringens Kraft.

Systemisk forandring fylder mere og mere. Forandringskraft er et forum, der samler forandringsagenter fra fondsverdenen, civilsamfundet, det offentlige og erhvervslivet med det formål at lære af hinanden og styrke økosystemet for systemisk forandring.

I fem podcastepisoder bringer Impact Insider stemningsbilleder og indsigter fra Forandringskraft 2026.

Serien er finansieret af Forandringskraft med fuld redaktionel frihed til Impact Insider. Læs mere om betalt indhold her.

Hvad kræver det at forandre et system, der igen og igen har vist sig ikke at virke?

I en ny podcastserie tager Impact Insider dig med til Forandringskraft – et døgn i forandringens tegn, hvor 500 forandringsagenter fra fonde og foreninger, det offentlige og erhvervslivet mødtes for at dele erfaringer, tvivl og mod.

Serien består af fem selvstændige episoder, der bringer stemninger og indsigter fra forskellige sessioner på Forandringskraft.

I første afsnit er vi med til den store åbning.

Her møder du den skotske leder Fiona Duncan, som fortæller historien om The Promise – et opgør med et plejesystem, der var blevet gennemgået seks gange uden at skabe reelle forbedringer. I stedet for endnu en teknisk reform valgte hun at “go rogue”: at flytte magten og perspektivet over til de børn og unge, systemet var sat i verden for.

Over tre år deltog 5.500 mennesker i arbejdet. Resultatet? Færre børn i pleje. Næsten ingen unge i fængsel. Og et nationalt løfte, der ikke kunne ignoreres.

Men kan erfaringerne oversættes til en dansk kontekst?

På scenen mødes Margrethe Vestager, Martin Damm og Sigge Winther Nielsen i en samtale om politisk mod, implementering og nødvendigheden af at rotte sig sammen, hvis forandring skal holde i virkeligheden.

Hvordan ved man, hvad man faktisk kan ændre?

Hvordan forbinder man politiske beslutninger med den virkelighed, de skal virke i?

Og hvad kræver det af mennesker med magt, hvis forandring ikke kun skal være ord?

Episoden bevæger sig mellem håb og realisme, mellem utopi og håndværk – og kredser om en insisterende pointe: Forandring begynder ikke, når vi drømmer. Den begynder, når nogen med magt siger: Jeg vil ændre mig – også når det gør ondt.

Dette er første episode i en serie på fem. Lyt til den her – eller der, hvor du plejer at finde dine podcasts.

Mere du kan læse:

Artikel

20 procent af de indsatte vender tilbage til fængslet efter to år. Civilsamfundsorganisationen Recovery Bulls vil nedbringe det tal samt styrke sundhed og trivsel...

Artikel

Med støtte fra Tuborgfondet lancerer Kooperativt København Danmarks første skole for demokratisk virksomhedsdrift – og en festival, der skal skabe ringe i vandet.

Viden Udefra

Behovet for at skabe reel forandring får stadig flere aktører til at gå sammen i missionspartnerskaber. Men hvordan ved man, om den tilsigtede forandring...

Viden Udefra

Er iværksætteri ikke for piger? Jo, skriver Nanna-Katrine Gram Lange, men billedet af iværksætteren som en, der arbejder døgnet rundt og balancerer budgetter og...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading