Nye dobbeltbehandlingsforløb halter: Hvordan får vi løsningen til at fungere?

Af Isabelle Lillium

Intentionerne var gode, da den daværende regering, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner i maj 2023 blev enige om, at regionspsykiatrien gradvist skulle overtage rusmiddelbehandlingen for personer, der også har behov for psykiatrisk behandling.

For alt for længe har mennesker med psykiske lidelser, der også kæmper med rusmiddelproblematikker, skullet navigere i to forskellige behandlingstilbud: rusmiddelbehandling i kommunen og psykiatrisk behandling i regionspsykiatrien.  

Men det skulle de nye dobbeltbehandlingsforløb i psykiatrien råde bod på. Nu tyder noget på, at den gradvise indfasning af dobbeltbehandlingsforløbene ikke har virket efter hensigten.  

For blot 45 procent af de 8.580 borgere, man forventede ville overgå til regionspsykiatrien, er påbegyndt et dobbeltbehandlingsforløb. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken. 

Derudover viser en ny rundspørge, som KLs medie Momentum har foretaget, at 55 procent af de borgere, som kommunerne har forsøgt at henvise til regionspsykiatrien, er blevet afvist.  

”Hele intentionen med de nye forløb i regionen var netop, at disse mennesker ikke længere skulle falde ned mellem det kommunale og regionale system. Det virker til, at visitationsprocessen i regionspsykiatrien er for stram,” siger Michael Fenger, der er borgmester i Gentofte Kommune, til SIND. 

Hanne Roed, der er formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner,  er enig i, at indfasningen af de nye forløbe ikke har fungeret optimalt:

”Måske har vi været for optimistiske. Men det skal blive bedre, for som det ser ud nu, er der ikke nok borgere i  dobbeltbehandlingsforløb.”

Den forkerte dør

I forbindelse med den nye aftale udarbejdede Sundhedsstyrelsen en ny visitationsretningslinje, der bygger på ”no wrong door”-princippet. Retningslinjen skulle forhindre regionerne i at afvise borgere på grund af rusmiddelproblematikker, ustabilt fremmøde eller uhensigtsmæssig adfærd. 

Men ifølge KL’s rundspørge er det netop kommunernes oplevelse, at borgerne vendes i døren, fordi de bliver vurderet til at være for tunge. 

Det er også en erfaring, som projektmedarbejder Kristina Ørris gør sig, når hun taler med medlemmerne i Brugernes Akademi, som er en forening, der arbejder for bedre vilkår og rettigheder for stofbrugere i Danmark:

”Det er mit indtryk, at personalet i psykiatrien ikke er klædt på til opgaven. Brugerne bliver sorteret fra, før de overhovedet kommer i gang, fordi psykiatrien vurderer, at de er for tunge.”

Ifølge Hanne Roed kan afvisningerne skyldes, at det er en  ny opgave for regionerne.

”Behandlerne kan være fagligt uenige om, hvem der skal i et integreret forløb eller ej,” siger hun og tilføjer, at der kan være store regionale forskelle i praksis.  

Tidligere formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner og psykiater Jacob Klærke erkender, at der i nogle regioner har været udfordringer med at få tilbuddet startet op, blandt andet fordi psykiatrien har haft problemer med at rekruttere det nødvendige personale. Men ifølge den tidligere formand kan der være flere forskellige årsager til, at regionerne tilbageviser borgerne til kommunen:

“En forklaring kan være, at kommunerne har visiteret borgere, der ikke tilhørte den målgruppe, der har været åbnet op for i løbet af indfasningen. Og så er det også muligt, at regionen har vurderet, at borgeren ikke har skulle i et dobbeltbehandlingsforløb, men i et parallelt forløb i kommunen.”

Ifølge Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje kan borgere visiteres over i et koordineret parallelt forløb, hvis regionen vurderer, at de kan profittere af at fortsætte behandlingen i det lokale rusmiddelcenter samtidigt med at de følger behandling i psykiatrien.

Flaskehalsproblematik i kommunerne

Da aftalen om de nye dobbeltbehandlingsforløb  blev indgået, blev det  aftalt, at kommunernes bloktilskud skulle reduceres med 303 millioner kroner, imens indfasningen stod på i perioden fra 2025 til 2027.

Borgmester Michael Fenger ser med alvor på situationen. For ifølge borgmesteren er antallet af borgere i rusmiddelbehandlingen ude i landets kommuner ikke dalet. Og det er et problem, fordi kommunerne nu har færre midler at gøre godt med. 

Næstforperson i Psykiatri-Listen i Region Midtjylland Knud Kristensen sidder med i forskellige psykiatriudvalg og har fulgt med fra sidelinjen. Ifølge næstforpersonen toner et andet problem sig frem.

“Kommunerne behandler fortsat borgerne, der henvender sig i rusmiddelcentrene, selvom de har fyret medarbejdere og afleveret penge til regionerne. For patienterne foretrækker behandlingen i kommunen. Vi har lavet den rigtige løsning, men hvordan får vi den til at fungere?” spørger han. 

33-årige Pia er én af dem. 

Pia er ikke hendes rigtige fornavn. Af hensyn til sit arbejde har hun ønsket at være anonym, men hendes sande identitet er redaktionen bekendt. 

Intentionen om at samle de forskellige behandlingstilbud i psykiatrien er sympatisk, forklarer hun. 

Men hun har ikke selv ønsket at blive visiteret over i et dobbeltbehandlingsforløb. På trods af rusmiddelcentrets gentagne forsøg. For hun har været bekymret for, hvad overgangen ville betyde for hendes recovery.  

”Jeg fik at vide af min kontaktperson, at regionen endnu ikke kunne tilbyde mig den substitutionsbehandling, jeg havde brug for. Det bekymrede mig. For jeg har i en årrække arbejdet hårdt på at bygge mit liv op igen. Det ville være ærgerligt, hvis jeg fik det dårligt igen, fordi psykiatrien ikke kan tage vare på min behandling, fordi de mangler fagudlært personale,” siger Pia. 

Men i slutningen af juni måned i år fik Pia et opkald fra sin behandler i psykiatrien. Nu havde regionen indfaset substitutionsbehandlingen. Men til Pias store overraskelse bliver hendes behandling i psykiatrien fortsat delt op i to behandlingsforløb. Det sætter hende ikke i en bedre situation, siger hun og tilføjer: 

”Jeg bor tæt på det kommunale rusmiddelcenter. Hvis jeg siger ja til substitutionsbehandling i psykiatrien, skal jeg møde i den anden ende af byen. Det bliver en belastning for mig. Det er jo på ingen måde et integreret forløb.”