Af Hans Uldall-Poulsen, Lars Eibeholm og Peter Bindslev Iversen
København lagde for nylig rum til en stor international konference, hvor folk fra hele verden mødtes for at drøfte mulighederne for iværksættelse impact investeringer – investeringer der ikke alene er i stand til at generere et økonomisk afkast, men også kan gøre en positiv forskel for mennesker, miljø eller klima. Det, man med en samlet betegnelse kalder for impact.
Markedet for impactinvesteringer vokser voldsomt i disse år. Ifølge Global Impact Investment Network (GIIN) rundede det globale marked for impactinvesteringer 8.000 milliarder kroner sidste år. Blot for at give en ide om størrelsen svarer det i runde tal til den samlede årlige produktion i Danmark og Sverige tilsammen, eller godt fem gange mere end de udviklede lande giver i udviklingsbistand. Tilsammen.
Langt den overvejende del af disse investeringer er placeret i land, bygninger og infrastruktur, herunder ikke mindst i infrastruktur som vindmøller, solcelleparker og lignende, som understøtter den grønne omstilling. Omvendt fylder et område som sundhed typisk ikke så meget, når investorerne mødes.
Stort potentiale inden for sundhedsområdet
Årsagen er ikke, at flere investeringer inden for sundhedsområdet ikke vil kunne gøre en stor og meget konkret forskel for mange borgere.
Stadig flere borgere kæmper med fysiske og psykiske udfordringer, og mangel på økonomiske og menneskelige ressourcer gør det ofte vanskeligt at tilbyde disse borgere adgang til de nødvendige sundhedsydelser i rette tid og i rette kvalitet. Konsekvensen er, at mange borgere oplever en reduceret livskvalitet og en øget risiko for udvikling og forværringer af lidelser, som i værste fald kan have fatale konsekvenser.
Årsagen til det manglende fokus skyldes heller ikke, at investeringer i forebyggelse ikke vil kunne skabe en stor økonomisk værdi.
Kigger man for eksempel på området for ikke-smitsomme lidelser som diabetes og KOL, estimerer WHO, at en investering på 1 million kroner vil skabe samfundsmæssig værdi på 7 millioner kroner. Valgte man i stedet at placere den samme million på en konto i Nationalbanken, ville der efter 10 år stå 1,3 millioner kroner på kontoen.
Privat kapital kan også bringes i spil på sundhedsområdet gennem mere klassiske investeringer. For eksempel i form af borgerrettede ydelser og indsatser, der understøtter implementering og fastholdelse af en sund livsstil eller adgang til moderne velfærdsteknologi, som kan bidrage til en mere effektiv håndtering af sygdomme.
Sådanne ydelser og indsatser kunne for eksempel omfatte løsninger, der understøtter en løbende monitorering af udviklingen i borgernes sundhedstilstand blodsukker, hjerterytme, medicinindtag mv. eller digitale løsninger, som hjælper borgere med leve et sundt og aktivt liv, og dermed bidrage til den næste version af sundhedsvæsenet og velfærdsstaten
LIvsstilssygdomme er interessante investeringer
Et af de sygdomsområder, der har tiltrukket sig størst opmærksomhed blandt investorer herhjemme, er type-2 diabetes.
En årsag til det er, at sygdomsbyrden forbundet med type-2 diabetes er voldsom og stigende.
Godt 280.000 danskere lever allerede i dag med type-2 diabetes, mens yderligere 480.000 vurderes at have forstadier til sygdommen, såkaldt prædiabetes. Cirka hver femte af disse borgere vil statistisk set udvikle type-2 diabetes inden for en femårig periode, med mindre de berørte borgere foretager en radikal omlægning af deres aktuelle livsstil.
Målt i kroner og øre vurderes diabetes i dag at koste det danske samfund mere end 30 milliarder kroner om året, idet omkostningerne til behandling og pleje tegner sig for godt halvdelen, mens reduceret produktivitet tegner sig for den anden halvdel.
Målt i regeringens nye valuta ”arbejdskraft” kan sygdomsbyrden opgøres til 300.000 sygedage, 600 førtidspensioner og 2.000 dødsfald – tal, der selvsagt vil vokse i takt med, at stadig flere borgere udvikler sygdommen.
En anden årsag er, at vi rent faktisk er i stand til at forebygge og forsinke udviklingen af type-2 diabetes og sygdomsrelaterede komplikationer, for eksempel i form af hjertekarsygdomme, nyrelidelser, nerveskader mv. En kombination af sund vægt, regelmæssig motion, en sund kost og ikke-ryger adfærd kan erfaringsmæssigt reducere risikoen for at udvikle de mest almindelige og dødelige kroniske sygdomme som type-2 diabetes med op til 80 procent.
Jagten på konkrete investeringsprojekter
I dette lys kan det virke paradoksalt, at vi ikke investerer mere i forebyggelse, end vi gør i dag. En væsentlig del af forklaringen er, at udvikling og levering af virksomme ydelser og indsatser er ressourcekrævende og forbundet med kompleksitet i form af, at de tidlige indsatser finansieres af kommunerne, mens gevinsterne høstes af regionerne og staten.
Udvikling af sociale effektinvesteringer, hvor myndigheder inviterer eksterne investorer til at finansiere udvikling og levering af relevante velfærdsydelser mod adgang til resultatbetaling, der er knyttet til indsatsens dokumenterede effekt, er i denne sammenhæng forbundet med et interessant potentiale. Modellen har indtil videre ført til godt 40 impactinvesteringer inden for sundhedssektoren på globalt plan, herunder flere inden for diabetesområdet.
Aarhus viser vejen
I Danmark har Aarhus Kommune brugt modellen til at tilbyde udsatte borgere med alvorlig risiko for udvikling af diabetesrelaterede senkomplikationer adgang til en helhedsorienteret sundhedsindsats. Indsatsen finansieres i første omfang af Den Sociale Investeringsfond og Rådet for Sociale Investeringer – kommunens egen investeringsfond – mod at kommunen indvilger i at yde en resultatbetaling knyttet til indsatsens effekt.
I det omfang indsatsen skaber en dokumenterbar forbedring i programdeltagernes sundhedstilstand, yder kommunen en effektbetaling, der opvejer omkostningerne til indsatsen, herunder en mindre risikopræmie, der sikrer investorerne en fair forrentning af den investerende kapital. Kan der omvendt ikke konstateres nogen forbedringer i programdeltagernes sundhedstilstand, yder kommunen ingen effektbetaling, og investorerne vil få et reduceret afkast.
Et uforløst potentiale
Investeringsmodellen synes at levere et muligt svar på, hvordan godt tværsektorielt samarbejde kan skabe nye muligheder, der er til fordel for alle, og en løftestang for innovation.
Investeringsprojektet i Aarhus har skabt stor opmærksomhed blandt såvel kommuner som investorer. Men en række forhold indebærer desværre, at de fleste kommuner har svært ved at etablere en fornuftig businesscase, som gør det muligt at udmønte interessen i investeringer.
Udfordringen består blandt andet i, at kommunerne i dag står med det fulde ansvar for at betale for de relevante indsatser til trods for, at godt halvdelen af den potentielle gevinst vil tilfalde region og stat.
Hertil kommer at kommunerne ikke har nogen formel sikkerhed for, at det er muligt at veksle en forbedring i en borgers sundhedstilstand til konkrete budgetforbedringer. I det omfang en borger for eksempel måtte vælge at flytte til en anden kommune efter at have modtaget en succesfuld forebyggelsesindsats, vil gevinsten således tilfalde en anden kommune.
Etableringen af en national sundhedsfond, der enten vil kunne reducere kravene til kommunal effektbetaling eller reducere den kommunale usikkerhed i forhold til gevinstrealisering, vil derfor gøre en kæmpe forskel. Etablering af sådan fond er ikke uden udfordringer, men spørgsmålet er, om det ikke vil være endnu mere udfordrende ikke at gøre det.
Impactinvesteringer rummer et stort potentiale – også inden for sundhedsområdet. Men skal vi vække potentialet til live, har vi behov for en national sundhedsfond, der kan hjælpe kommuner og investorer med at finde hinanden og skabe løsninger, der fremtidssikrer vores fælles velfærdssamfund.
Lars Eibeholm er Head of Sustainable Banking at SEB Denmark, hvor han rådgiver virksomheder og institutionelle investorer om bæredygtig finansiering og investering. Du kan kontakte Lars på Lars.Eibeholm@seb.dk
Peter Bindslev Iversen er Programchef i Steno Diabetes Center Sjælland. Der driver han programmet for lige adgang og forebyggelse der også er hele centerets særkende. Du kan kontakte Peter på peiv@regionsjaelland.dk.
Hans Uldall-Poulsen er CEO i SundInvest, og fungerer derudover blandt andet som special rådgiver for Diabetes Prevention Investment Lab – et professionelt netværk af aktører, der arbejder med sociale effektinvesteringer inden for sundhedsområdet. Du kan kontakt Hans på hup@sundinvest.dk
Støt vores impactjournalistik! Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Tegn abonnement her, hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer.
