Af Majbritt Skov og Kirstine Eltved Rasmussen
Overordnet set kan man anskue bæredygtig ledelse på to dimensioner.
Den indre dimension handler om, hvordan man som leder agerer i sin egen organisation: Hvordan løfter man for eksempel ansvaret for sine medarbejdere og udvikler dem som hele mennesker, der kan udleve deres fulde potentiale?
Den eksterne dimension handler om, hvordan du som leder bæredygtigt styrer organisationen i forhold til dens aktiviteter og agerer over for interessentgrupper som kunder, leverandører, lokalsamfund med videre.
Vi observerer i disse år, hvordan det store fokus på bæredygtig omstilling løbende forandrer og manifesterer sig i de økonomiske modeller, organisationer bruger til at styre efter, og som dermed påvirker, hvordan der ledes.
Fra kun at inkludere ”kolde” finansielle nøgletal inkluderes nu i stigende grad nøgletal for især klima og miljø, men også det sociale område.
Og med EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed kaldet ”Corporate Sustainability Reporting Directive” (CSRD), der i de kommende år skal erstatte de nuværende EU-krav om samfundsansvar, ser vi ind i en fremtid, hvor det bliver normalen.
Det vil påvirke økonomiske beslutningsgrundlag bag eksempelvis lovgivning og regulering, policy design og programevalueringer, økonomisk modellering og forecasts samt procesoptimering og prioritering.
I takt med denne omstilling forandres også hele ledelsesbegrebet – netop i retning af bæredygtig ledelse.
Bundlinje med tre dimensioner
Vi hjælper hver dag organisationer landet over med udregninger på både mikro- og makroplan, der kombinerer økonomisk analyse med strategi og kommercielt udsyn.
Vi har igennem længere tid haft fokus på at kunne udregne en bundlinje, der medtager de tre dimensioner af bæredygtighed, nemlig miljø og klima, det sociale og det økonomiske.
Det gør vi, fordi vi tror på, at det er en betydelig del af svaret på, hvordan organisationer kan ledes mest bæredygtigt og afhængigt af deres størrelse bidrage til en lokal, national eller global bæredygtig omstilling.
Bæredygtig ledelse er svært at praktisere, hvis resultaterne bedømmes på baggrund af gængse finansielle ”lærebogsberegninger”, og beslutninger forventes truffet på denne baggrund alene.
Hvis vi stiller skarpt på henholdsvis sundheds- og kulturområderne kan vi med mere klarhed se, hvordan en tilgang kendetegnet ved bæredygtig ledelse giver os muligheden for at tænke mere holistisk og bedre tackle de udfordringer, vi som samfund står overfor.
Skabelsen af et robust og effektivt sundhedsvæsen er lige nu et af de mest aktuelle emner i samfundsdebatten. Men hvordan kan politikere og fagfolk træffe de beslutninger, som sikrer netop det?
Er det ansvarligt at begrunde svaret udelukkende på for eksempel en beregning af, hvordan patienter set fra det offentliges perspektiv billigst kan komme igennem et sygdomsforløb?
For at understøtte bæredygtige beslutninger og bæredygtig ledelse kræves også estimater af den sociale dimension som for eksempel, hvordan sundhedspersonalets trivsel sikres, således at stress, medarbejderflugt med videre minimeres, hvordan patienter får oplevelsen af en tryg og værdig behandling, hvordan tilbagefald undgås og så videre.
I et længere perspektiv bør også inddrages for eksempel tidligere syges tilknytning til arbejdsmarkedet. Listen er lang over beregninger, som bør inkluderes i det samlede svar, hvis impact’en – dvs. den totale værdiskabelse – skal maksimeres.
Prisen på tabt kultur?
Lad os nu vende blikket mod kulturområdet.
Hvad koster det for os som land, når byer mister kulturelle institutioner?
Attraktiviteten vil falde, hvilket for eksempel vil vise sig i lavere huspriser. Færre vil måske bosætte sig i området, hvilket kan medføre mindre tilgængelig arbejdskraft.
En beslutning om en kulturinstitution berører i høj grad sociale aspekter som borgeres trivsel, diversitet, sociale sammenhængskraft med videre.
Vores kolleger i Deloitte har lavet et interessant studie, der beregnede den totale værdi af Colosseum, der netop inddrog værdien af naboers øgede trivsel ved at bo nær et betydningsfuldt monument, indflydelsen på huspriserne med mere.
Resultatet var opsigtsvækkende, fordi den sociale formueværdi viste sig at være cirka 55 gange så stor som det anslåede økonomiske bidrag!
Bedre viden giver bedre beslutninger
Eksemplerne her viser med al tydelighed, at ledere, som vil omfavne bæredygtig ledelse, bør efterspørge og mest muligt inddrage et bredt spektrum af økonomiske parametre til at kunne træffe bæredygtige beslutninger – til gavn for deres organisation såvel som samfundet.
Hvordan kan man som leder skabe og gøre brug af et sådan nuanceret vidensgrundlag, der leder til mere bæredygtige beslutninger?
Lad os illustrere det med et eksempel, som tidligere er blevet omtalt i Impact Insider: Det nyligt lancerede måleinstrument ”Diversitetsbarometeret 2023”.
Barometeret belyser arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse og karriere, arbejdsmiljø, ansvar og ledelse samt indkomst og formue. Og uanset hvilket tema er konklusionen, at vi har betydelige udfordringer med kønsdiversitet og ligestilling herhjemme.
Set fra et ledelsesperspektiv er det dyrt for ens organisation, hvis den ikke får det optimale ud af sine medarbejdere og mister talent. Men her kan Diversitetsbarometret tjene til at give ledere indsigt i de herskende kulturelle og strukturelle barrierer, der er for ligestilling, og på det grundlag kan de træffe bedre (læs: bæredygtige) beslutninger.
At afskedige kvinden på barsel er sandsynligvis ikke det kloge valg på lang sigt, selv om det kan virke sådan i øjeblikket, fordi en simpel økonomisk beregning siger det. For mange unge talenter er det at arbejde i en organisation med høj diversitet af høj værdi i sig selv.
Nye generationer efterspørger mening
Mere generelt viser Deloittes seneste undersøgelse af yngre generationer, at ledere er nødt til at gentænke deres ledelsesstil og gøre den mere bæredygtig for at kunne tiltrække, rumme og udvikle de yngre generationer på arbejdspladsen.
I forhold til især den sociale dimension efterspørger de blandt andet mere fleksibilitet, bedre balance mellem arbejde og privatliv, øget læring og udviklingsmuligheder, bedre mental sundhed og velværestøtte og et større engagement fra virksomhederne til at skabe en positiv samfundsmæssig indvirkning.
Vi brænder for at optimere beslutningsgrundlaget, som ledere har til rådighed, fordi det vil maksimere impacten af beslutninger og dermed styrke og fremtidssikre organisationerne samtidig med, at det vil bidrage til en bæredygtig omstilling af vores samfund.
Vi er overbeviste om, at det bedst kan lade sig gøre ved at forstå værdi ud fra miljømæssige, sociale og økonomiske parametre.
Denne erkendelse er et afgørende element i enhver lederes udfoldelse af bæredygtig ledelse og en af nøglerne til, hvordan vi kan lykkes med den bæredygtige omstilling.
Majbritt Skov er partner i Deloitte og leder af Deloitte Economics og har mere end 15 års erfaring med udarbejdelse af mikro- og makroøkonomiske analyser for både den private og offentlige sektor.
Kirstine Eltved Rasmussen er manager i Deloitte, hvor hun arbejder med analyser af impact og økonomi i Deloitte Economics. Kirstine har en kandidat i international politik og økonomi fra CBS og har tidligere arbejdet i Carlsbergfondet.
Tak fordi du læser Impact Insider. Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Så hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer, kan du tegne abonnement her.
