Impactledelse – en serie i tre dele
Hvis vi indretter organisationer, så mennesker trives i dem, skaber de mest impact. Ud fra den grundtanke kaster Impact Insider sig ud i en eksplorativ serie i tre dele om impactledelse.
Sammen med Louise Møller Nielsen, som er strategisk rådgiver og facilitator inden for ledelse og organisation, udforsker vi det spæde ledelsesbegreb, som i vores optik handler om at se ud over egen organisation og interessere sig for de indbyrdes afhængigheder mellem organisationer, deres ansatte, lokalmiljøet og det globale samfund.
I serien vil vi undersøge, hvordan impactledelse udføres i praksis, hvordan det hænger sammen med de strømninger, vi ser inden for organisationsdesign i det 21. århundrede, og om vores samfund kan have gavn af at arbejde mere med begrebet.
Vi vil meget gerne have kommentarer, tanker og input, så vi sammen med jer kan blive klogere og udvide vores forståelse af impactledelse.
Skriv til os på adressen: louise@humant-arbejdsliv.dk
Vi var egentlig nået til vejs ende i denne eksplorative artikelserie, hvor jeg undersøger begrebet ”impactledelse”, men så skete der noget.
Jeg sluttede forrige artikel af med et løfte om, at vi skulle tale impact på formel. Men på et oplæg af John Fullerton på Krogerup Højskole, som jeg i øvrigt ikke have forestillet mig havde nogen sammenhæng med impactledelse, kom der så interessante input, at vi har besluttet at udvide vores artikelserie og først og bringe teksten, du sidder med her, inden vi finder formlen på impact.
Blomsterne og bierne
Og vi starter med en overskrift, der kunne være taget ud af en bog om beplantning, økosystemer eller biodiversitet. Men den handler faktisk om regenerativ økonomi og impactledelse og om kærlighed til vores planet, vores globale samfund og kommende generationer.
På Krogerup Højskole beskrev John Fullertons sine principper, der danner grundlag for en holistisk tilgang til økonomisk udvikling. De sigter mod at skabe en positiv indvirkning på mennesker og planeten ved at bevæge sig væk fra overforbrug for i stedet at fremme regenerering og bæredygtighed.
For mig er impactledelse en naturlig måde, hvorpå ledere kan agere og forankre principperne i deres strategier, adfærd og kultur og dermed omsætte dem til konkret virkelighed. Jeg vil derfor nævne et par eksempler på det komplementære forhold, sådan som jeg både læser Fullerton og impactledelse.
Værdi i holistisk perspektiv
Princippet om “Værdi i holistisk perspektiv” refererer til ideen om at vurdere og forstå værdi på en måde, der tager højde for alle relevante aspekter af en situation eller beslutning. Det indebærer at se på hele billedet i stedet for at fokusere snævert på enkeltelementer eller isolerede faktorer.
Når man anvender dette princip, overvejer man de bredere konsekvenser, sammenhænge og påvirkninger af en beslutning eller handling.
Man tager hensyn til både de direkte og indirekte virkninger på forskellige interessenter, miljøet, samfundet og økonomien.
Princippet handler om at undgå at træffe beslutninger, der kan have uforudsete negative konsekvenser andre steder i systemet. Både Fullerton og impactledelse har her et tydeligt fokus på at skabe værdi på tværs af tre dimensioner, den såkaldt Triple Bottom Line (økonomi, social og miljø).
Kort sagt opfordrer princippet om “Værdi i holistisk perspektiv” til at se på den store sammenhæng og tænke langsigtet, når man vurderer værdien af en beslutning eller handling.
Det hjælper med at sikre, at beslutninger er afbalancerede, bæredygtige og ansvarlige i forhold til de forskellige interesser, der er involveret. Princippet indebærer det, som impactledelse mestrer, nemlig såkaldt ”katedral-tænkning” – det vil sige, at man tænker flere generationers tid ind i beslutningsprocesser og strategi.
Fra udvinding til bevarelse
Dette princip understreger vigtigheden af at anerkende og respektere de naturlige grænser og økosystemer, som økonomiske aktiviteter opererer indenfor.
Det indebærer bevidst at undgå overudnyttelse af ressourcer for i stedet at genskabe og beskytte vores naturressourcer og menneskelige kapital.
For at sikre dette vil man som impactleder have et naturligt fokus på at anvende data, samt overvåge og evaluere, om ens aktiviteter, produkter eller services understøtter en bevarelse af naturressourcer og menneskelig kapital. Dertil vil impactledere formentlig arbejde med en mere regenerativ værdikæde og cradle-to-cradle principper i en supply chain.
Diversitet og samhørighed
Selv om Fullerton ikke nødvendigvis har formuleret et specifikt princip om diversitet, er mangfoldighed og inklusion indlejret i regenerativ tænkning som en væsentlig faktor for at opnå positive resultater på både økonomisk og samfundsmæssigt niveau.
Fullerton betoner selv diversitet af perspektiv som en måde at forstå komplekse problemer fra forskellige vinkler. Dette inkluderer, at inkorporere forskellige perspektiver og erfaringer, som diversitet blandt medarbejdere og interessenter bringer til bordet. Dette hjælper med at skabe mere nuancerede og effektive løsninger.
Det handler også om kulturel og social diversitet, hvortil Fullerton betoner, at en regenerativ tilgang værdsætter forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Dette princip handler om at skabe inkluderende arbejdsmiljøer og samarbejde med mangfoldige samfund for at forstå og håndtere impact i forskellige kontekster.
Impactledelse har som et klart omdrejningspunkt fokus på at inddrage forskellige interessentgrupper, herunder forbrugere, medarbejdere, investorer og samfund, og ser mangfoldighed som en kilde til styrke og søger at fremme samarbejde på tværs af forskellige grupper og sektorer samt en erkendelse af, at ens handlinger og beslutninger også påvirker det omkringliggende økosystem.
Edge-effekt og innovation
Fullerton bruger selv begrebet edge-effekt,som en måde at beskrive de særlige forhold eller egenskaber, der findes ved grænserne af et økosystem.
Det refererer til det faktum, at overgangszonen mellem to forskellige økosystemer eller habitater ofte har unikke karakteristika, der adskiller sig fra det, der findes i de indre dele af hvert økosystem, fx en organisation eller dele af samfund.
I en sådan overgangszone opstår der på sin vis plads og rum til ideer og forstyrrelser, der kan føre til øget kreativitet og innovation.
Når organisationer udsættes for forskellige tilgange og løsninger, kan de udvikle nye og mere effektive metoder til at opfylde deres mål. Dette kan omfatte alt fra regenerativ produktion og optimering af forsyningskæder til sociale initiativer og naturbevarelse.
Som impactleder vil man naturligt have en nysgerrighed i at afsondre samarbejder i eget og udvidet økosystem med henblik på at innovere.
Hvad er så det interessante?
Det spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg var halvvejs gennem artiklen. I min optik er regenerativ økonomi og impactledelse interessant på to niveauer:
1: Det visionære og ambitiøse i, at begge dele taler ind til en ny måde at tænke og handle på. At det for alvor er nødvendigt med nye principper for både ledelse og økonomi. Vores organisationer kan ikke leve i isolation eller eksistere i fremtiden, hvis de kun har én økonomisk bundlinje. Sidst, men ikke mindst, at Fullertons principper og impactledelse endeligt gør op med:
- At ressourcer er uendelige i mange generationer fremover.
- At skabe profit er den eneste måde, en virksomhed kan skabe værdi på.
- At det, du gør som virksomhed, har betydning, især i dine medarbejderes øjne
2: De handlingsorienterede værktøjer, som både ligger i Fullerton og impact-ledelse begrebet. Her nævner jeg kort, dem, jeg selv har erfaring med på et praktisk niveau:
- At mapping af eget økosystem, indsigt i interessenters behov og de omkringliggende omgivelser er afgørende for ens evne til at skabe værdi, både økonomisk, socialt og miljømæssigt
- At multi-perspektivering og diversitet har betydning i forhold til at kunne lære, innovere og arbejde kreativt
- At betingelser for liv i organisationer fremmes mere, når ledere bevidst arbejder med et økosystemperspektiv, frem for hierarkier.
I næste artikel sætter vi impact på formel. Det lover jeg. Men der er stadig plads til dine tanker, erfaringer, eksempler og refleksioner over impactledelse.
Skriv til mig på louise@humant-arbejdsliv.dk
Louise Møller Nielsen har mere end 13 års erfaring i hhv. offentlig sektor og start-ups inden for ledelse, facilitering, rådgivning og konceptudvikling.
I foråret 2023 gjorde hun op med “det normale arbejdsliv” for i stedet at blive selvstændig og arbejder i dag med strategisk ledelsesrådgivning, design og udvikling af moderne ledelsesprincipper samt brugen af platforme og økosystemer i det 21. århundredes organisationer.
Louise skriver også klummer, laver podcast og holder workshops og foredrag.
Støt vores impactjournalistik! Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Tegn abonnement her, hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer.
