Skriv til Fondsbrevkassen
En konstruktiv dialog mellem bevillingsgivere og -modtagere er afgørende for, at filantropiske indsatser lykkes med at gøre en positiv forskel. Men magtasymmetri besværliggør den fri samtale og udveksling af feedback.
Derfor har Impact Insider skabt Fondsbrevkassen, hvor læsere kan stille anonyme spørgsmål til et panel af ledere fra danske fonde og uddelende foreninger.
For at afspejle fondenes forskellighed lader vi to fondsledere besvare hvert spørgsmål – medmindre der er tale om et spørgsmål, som er rettet til en specifik fond.
Se hvem der er med i panelet her, og indsend dit spørgsmål her.
Spørgsmål behandles anonymt af redaktionen, som forbeholder sig retten til at kuratere, forkorte og redigere spørgsmål og svar.
SPØRGSMÅL
Det ville være interessant, hvis fonde offentliggjorde, hvor mange midler I anvender på markedsføring – for eksempel på Folkemødet, hvor mange fonde deltager med virkelig mange medarbejdere, materialer, merchandise og så selvfølgelig udgifter til kost og logi.
Jeg spørger, fordi mange mindre organisationer ikke har midler til at deltage og få del af synligheds- og netværkskagen, som vi alle godt ved er en væsentligt del af folkefesten. Det kunne jeg godt tænke mig åbenhed omkring.
Når vi deltager på Folkemødet, er det, fordi vi har en vigtig sag, vi vil sætte på dagsordenen.
Sine Egede, udviklingsdirektør i Bikubenfonden
Jeg er all in for gennemsigtighed, så jeg er glad for at få spørgsmålet.
Vi har i 2025 haft et budget til Folkemødet på cirka 180.000 kroner. Dette tal dækker over tre Folkemødedebatter, vi har arrangeret sammen med samarbejdspartnere samt udgifter forbundet med at være 11 medarbejdere afsted, der ud over at deltage som panelister i andres debatter også bruger tiden på at lytte til andre stemmer og perspektiver og bakke op om vores samarbejdspartnere og de missioner, vi arbejder på.
Når vi deltager på Folkemødet, er det, fordi vi har en vigtig sag, vi vil sætte på dagsordenen og have en samtale om. Vi gør det altid sammen med andre om de missioner, vi er fælles om. For eksempel havde vi en debat om biodiversitet, som vi arrangerede, men stillede scenen til rådighed for, at andre kunne komme til orde.
Vi har dertil en historik for at give midler til vores samarbejdspartneres Folkemødeaktiviteter – for eksempel En vej til Alle og Modstrøm.
Folkemødet handler for os ikke om at pege på os selv, men derimod at få en sag frem i lyset sammen med vores samarbejdspartnere.
Fonden tildeler midler til formidling i de enkelte bevillinger.
Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør i Poul Due Jensens Fond/Grundfos Fonden
Fonden tildeler midler til formidling i de enkelte bevillinger.
Fondens engagement omkring Folkemødet har i alle år været med tilstedeværelse og deltagelse i arrangementer og sessioner af fondsdirektøren.
I år var et særligt år med fondens 50-års jubilæum, hvor fonden afviklede en frokost for samarbejdspartnere og fondens medarbejdere deltog.
SPØRGSMÅL
Hvilken slags kapacitetsopbygning mener I, der er mest brug for i civilsamfundet?
Civilsamfundet har behov for en strategisk og systemisk kapacitetsopbygning.
Esther Nørregård-Nielsen, direktør i Oak Foundation Denmark
Jeg er lidt i tvivl om, hvad der præcis menes med spørgsmålet.
Mit svar afhænger af, om fokus er på kapacitetsopbygning i sociale NGO’er eller i det danske civilsamfund som helhed. Der er naturligvis overlap, men forskellen ligger i niveau og perspektiv:
Jeg hører og oplever, at sociale NGO’er ofte har kørt længe på og kan have glæde af muligheden for at kunne fokusere på det, man kunne kalde en operationel kapacitetsopbygning, men ofte også en målgruppeorienteret og strategifokuseret kapacitetsopbygning.
Det vil sige tid til at styrke den enkelte organisation – for eksempel bestyrelsens kompetencer, sekretariatets rolle, strategisk retning, brugerinddragelse, økonomistyring, samarbejde med fonde og kommuner samt opdatering af medarbejdernes kompetencer og tekniske systemer.
Tænker jeg på civilsamfundet mere overordnet, er der selvfølgelig overlap i forhold til ovennævnte, og hvad der præcis er behov for, står mindre klart for mig.
Men de drøftelser, jeg hører, og det, jeg kan læse mig til, peger på , at civilsamfundet har behov for en strategisk og systemisk kapacitetsopbygning.
Hvis civilsamfundet skal kunne løfte større samfundsopgaver – for eksempel grøn omstilling, bekæmpelse af ulighed eller mental sundhed – kræver det dels en fælles fortælling om civilsamfundets rolle og værdi, dels netværk og platforme, hvor organisationerne kan samarbejde om fælles mål, dels brede drøftelser om dokumentation, og hvordan man kan synliggøre effekten af et stærkt civilsamfund, dels fælles strategisk koordinering og fælles retning, dels en stærk(ere) fælles fortælling i forhold til fonde, politikere og offentlighed.
Sagt på lidt simpel vis tænker jeg, at de enkelte NGO’er skal fokusere på at opgradere og vedligeholde deres egen kapacitet, mens civilsamfundet som helhed må arbejde for en fælles strategisk organisering og retning.
Jeg vil gerne tilføje, at der er gode initiativer i gang i Danmark omkring civilsamfundets kapacitetsopbygning. Både fra store NGO’er og aktører som Civilsamfundets Brancheforening, Fonden for Socialt Ansvar, Udsatterådet og mange flere, der på forskellig vis søger at samle og styrke civilsamfundets fælles stemme og kapacitet.
Civilsamfundet skal være udviklings- og omstillingsparat til at møde nye udfordringer blandt borgere i en socialt udsat position.
Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN
I Velux Fonden tilstræber vi at arbejde dialogbaseret både med ansøgere og bevillingsmodtagere fra civilsamfundet. Det betyder, at fonden gerne er i konstruktiv dialog med ansøgere før fremsendelse af ansøgning, ligesom vi er i løbende dialog med bevillingsmodtagerne gennem hele projekt- og bevillingsperioden.
Vi betragter civilsamfundsorganisationerne som eksperter med vigtig viden på netop deres felt og de målgrupper, de arbejder med. Via vores hyppige dialoger med ansøgere og bevillingsmodtagere får Velux Fonden vigtig viden om, hvilke behov for kapacitetsopbygning civilsamfundet kunne have gavn af.
Nedenfor har vi beskrevet, hvad, vi oplever, er de væsentligste af disse:
Projektledelse: Karakteren af samfundets sociale udfordringer er i konstant bevægelse og forandrer sig over tid under indflydelse af samfundsudviklingen. Det betyder, at civilsamfundet skal være udviklings- og omstillingsparat til at møde nye udfordringer blandt borgere i en socialt udsat position. Det betyder også, at der hele tiden er behov for udvikling af nye metoder i civilsamfundets arbejde med at støtte borgere i en socialt udsat position bedst muligt. At arbejde med metodeudvikling og afprøvning af metoder kan indebære, at der undervejs er behov for at justere på de planlagte faglige greb, så de får den bedst mulige virkning for borgerne. Det stiller krav til civilsamfundet om en stærk og kvalificeret styring. Milepælsplaner og forandringsteorier er i denne sammenhæng gode støtteværktøjer.
Dokumentation og evaluering: Dokumentation af det sociale arbejdes virkninger for borgerne er et væsentligt værktøj for blandt andet at sikre formidling, spredning og forankring af civilsamfundets udviklingsarbejde. Grundig, kvalificeret og meningsfuld dokumentation og evalueringer af indsatserne og efterfølgende formidling af disse kan styrke mulighederne for at fremtidssikre for eksempel finansieringen af de afprøvede og udviklede metoder.
Rekruttering og fastholdelse af frivillige: Rekruttering og fastholdelse af frivillige er blevet et stigende fokus og en stigende prioritering i civilsamfundet. Flere forhold ligger til grund for dette stigende fokus: En mere ad-hoc baseret deltagelse i frivilligt arbejde blandt borgerne, flere tværsektorielle partnerskaber mellem civilsamfundet og den offentlige sektor, som stiller nye krav til de frivillige samt stigende konkurrence om de frivillige mellem organisationerne. Derfor er rekruttering og fastholdelse af frivillige blevet en vedvarende strategisk og ressourcekrævende kapacitet i civilsamfundet.
Budget- og økonomistyring: Civilsamfundsorganisationernes økonomi er i dag i mange tilfælde sammensat af finansiering fra en lang række statslige puljer, kommunale tilskud og fondsbevillinger. Det kræver en sikker og kvalificeret budget- og økonomistyring i organisationerne. Velux Fonden har støttet civilsamfundet i dette arbejde blandt andet gennem udarbejdelse af et detaljeret – og grundigt testet – budgetskema med ledsagende vejledning, som organisationerne skal anvende i forbindelse med fremsendelse af en ansøgning til os.
Supervision: Mange civilsamfundsorganisationer på det sociale område arbejder med målgrupper i en meget socialt udsat position. Det betyder blandt andet, at organisationerne i deres arbejde møder borgere med meget komplekse problemer og udfordringer, og ofte er borgerne ramt af flere sociale og sundhedsmæssige udfordringer samtidig. Dette stiller krav til både medarbejdere og frivillige i civilsamfundsorganisationerne, hvorfor tilbud om supervision og viden tilførsel kan være nyttig. Supervision er desuden blandt de tiltag, der understøtter fastholdelse af frivillige.
Samarbejde: Endelig kan det i mange tilfælde være en god idé at afsøge, om der eventuelt er andre civilsamfundsorganisationer, man med fordel kan samarbejde med. Sammen står man ofte stærkere og mere robust, ligesom flere kompetencer kan bringes i spil.
