Connect with us

Hvad søger du?

Artikel

Svensk forfatter: Impactinvestering er benhård business, der kan forandre vores verden

Impactinvesteringer lokker med løfter om samfundsforandring og økonomisk gevinst. Men hvad vil det egentlig sige? Er det så anderledes end bæredygtige investeringer, og er det virkelig ved at blive mainstream i finansverden? Det har vi talt med den svenske forfatter og impactinvestor Ruth Brännvall om.

”Impactinvestering er en ny form for kapitalisme med et dobbeltformål, der taler til både forretningssansen og den gode samvittighed,” siger den svenske investeringsekspert Ruth Brännvall.

Serie: Impactinvestering på seks uger

Dette interview med Ruth Brännvall er første kapitel i en serie på seks artikler om impactinvestering.

Serien bygger på bogen ”Capital with Purpose” af Ruth Brännvall og er suppleret med interviews forfatteren selv samt partner for Den Sociale Kapitalfond Invest management Lars Jannick Johansen, erhvervs-ph.d. Morten Penthin Svendsen og direktør for innovations- og forskningscentret Nextwork Jesper Højbjerg. Over de kommende uger vil I kunne læse følgende artikler:

1. Svensk forfatter: Impactinvestering er benhård business, der kan forandre vores verden
2. Trin for trin guide: Sådan kommer du igang med impactinvestering
3. Vovehals eller forsigtigper: Sådan finder du den impactstrategi, der passer til dig
4. Mål med mening: 4 ting, du skal spørge du dig selv om, når du vil måle impact
5. Mål med mening: Sådan undgår du at måle dine investeringer ihjel
6. 5 år, 3 faser: Tænd det lange lys med verdensmålene som pejlemærker

Der er ingen tvivl: Impactinvesteringer er nutidens og fremtidens samfundsbevidste svar på verdens presserende udfordringer – både menneskeligt og for kloden. Og det kan investorer tilmed tjene på.

Det mener Ruth Brännvall, som står bag det svenske investeringsfirma Impact Invest og er forfatter til bogen ”Capital with Purpose: The second wave of impact investing”.

”Det er en ny form for kapitalisme med et dobbeltformål, der taler til både forretningssansen og den gode samvittighed,” slår Ruth Bränvall fast.

Men hvad vil det summende buzzword egentlig helt præcist sige?

Ifølge Ruth Brännvall er impact den tilsigtede positive forskel, som man har skabt gennem en given aktivitet.

I hendes øjne skal impactinvesteringer derfor skabe positiv forandring og økonomisk afkast på samme tid.

”Det er ikke velgørenhed. Det er benhård business, der kan forandre vores verden samtidig med at være god forretning med krav til økonomiske gevinster ligesom i alle andre investeringer. Men her skal der altså være en dobbelt gevinst,” siger Ruth Brännvall. Hun fremhæver, at værdigevinsten for hende overgår den finansielle tilfredsstillelse med længder.

Men er det så en bølge kun for hippier, eller bør selv en målrettet ulv fra Wall Street investere i et marked, hvor forretningerne er dikteret af formål og forandring forud for ambitionerne om et skyhøjt finansielt afkast?

”Systematiske og strategiske impactinvesteringer har potentiale til at være god forretning for alle. Det er finansverdenen begyndt at se, og det vil kun tage fart med pres fra de yngre, samfundsbevidste generationer og det generelt stigende fokus på bæredygtighed og ønske om at løse sociale problemer,” lyder det klare svar fra Ruth Brännvall.

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.

Få inspiration og lær af de dygtigste.

Gratis prøveadgang »


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Mere du kan læse:

Overblik

Uanset hvad din virksomhed beskæftiger sig med, og hvor i verden den opererer, kan vi lægge en plan, der gør den bæredygtig. Det lover...

Artikel

Med brug af kunstig intelligens har tech-firmaet SpectrEco analyseret 77 brancher og forbundet dem til alle krav og standarder om ESG og bæredygtighed i...

Viden udefra

Forsikringsprodukter kan forekomme kedelige, men de er i deres essens designet til at gøre gavn. Tænk formål og mening ind i nye produkter, og...

Insiderviden

Du ser dem måske ikke, men de er der alligevel. De usynlige medspillere. Støtteorganisationerne. Uden dem havde mange organisationer og virksomheder skabt dårligere resultater....


Foreningen Impact Insider
Lygten 39
2400 København NV
CVR: 42681709


Ansv. Chefredaktør
Carsten Terp
Tlf: 7195 9295
carsten@impactinsider.dk


Copyright © Impact Insider