Hej Insider
Kaffe Karma er en kæmpe succes.
Den socialøkonomiske virksomhed hjælper mennesker, der er faldet ud af fællesskabet, med at finde deres vej tilbage.
Kaffe Karma ansætter mennesker, der har kæmpet med misbrug, hjemløshed, psykiske problemer. I det hele taget mennesker, der har en svær gang i livet.
Og Kaffe Karma gør det godt. Det viser en evaluering fra VIVE.
Men der er et problem. For på trods af at Kaffe Karma driver en café, sælger kaffe fra baristacykler i tre byer, sælger kaffe til virksomheder og har en webbutik, har den socialøkonomiske virksomhed svært ved at få det hele til at løbe rundt.
For det kræver ekstra ressourcer, når man skal drive virksomhed og samtidig skabe et trygt arbejdsfællesskab for nogle mennesker, som har oplevet svigt igen og igen og derfor ikke er helt så stabile som vi andre.
Ved at skabe en rummelig arbejdsplads hjælper Kaffe Karma samfundet med at løse problemer, vi ellers har svært ved at håndtere. Og giver mennesker på kanten mere værdige liv.
Måske er tiden kommet til at vende et velkendt spørgsmål på hovedet.
Måske er spørgsmålet ikke, hvad Kaffe Karma skal gøre for samfundet, men hvad samfundet skal gøre for Kaffe Karma?
Velkommen til Ugens Impact – det ugentlige overblik fra Impact Insider – mediet, der utrætteligt undersøger, hvordan vi kan skabe mest mulig effekt for de penge, vi bruger på at løse problemer i samfundet.
💡 Vil du have hele historien?
Med adgang til Impact Insider får du indsigt i, hvordan man bedst skaber, måler og rapporterer impact.
Få inspiration og lær af de dygtigste.
Har du allerede abonnement? Log ind her:
