Connect with us

Hvad søger du?

Artikel

Sig noget frækt til en fond

Kan vi skabe en mere ærlig dialog mellem fonde og bevillingsmodtagere? Det prøver vi med en ny brevkasse.

Hvordan fortæller man en fond, at den er pisseirriterende?

Ja, undskyld mit franske. Men efter at have bevæget mig i krydsfeltet mellem fonde og bevillingsmodtagere i et lille årti tør jeg godt påstå, at der eksisterer en undertrykt frustration hos organisationer, der er afhængige af fondsbevillinger. 

Frustration, fordi fondes krav kan være umanerligt besværlige at honorere. Og undertrykt, fordi man ikke tør sige det højt af frygt for ikke at modtage penge. 

Så hvordan siger man til en fond, hvad man virkelig mener? Og hvordan stiller man de vigtige, men også ubekvemme spørgsmål?

En sikker brevkasse på Folkemødet

Magtforholdet blev bragt op, da Impact Insider i marts afholdt en konference om samarbejdet mellem fonde og sociale organisationer sammen med Foundgood og Fonden for Socialt Ansvar.

Flere deltagere efterlyste en vej til mere ærlig dialog – både af hensyn til bevillingsmodtagerne og fondene, som ikke kan rette op på en skæv balance, hvis de ikke ved, hvori skævhederne består. 

En vej frem kunne være en sikker brevkasse, hvor bevillingsmodtagere kan stille kontroversielle spørgsmål til fonde, lød et forslag. Det forslag har vi taget til os. Og vi tester konceptet på årets Folkemøde. 

Send os dine fondsspørgsmål

I praksis hænger vi en fysisk postkasse op ved Oak Foundation Denmark og Østifternes telt, som ligger centralt i F6 på Sverigesvej. Og lørdag klokken 15 trækker jeg sedler op af kassen og konfronterer et panel af fondsdirektører med de dristige spørgsmål.

Men du behøver ikke at være i Allinge for at komme til orde. Allerede nu kan du sende os de spørgsmål, du enten ikke har turdet at stille direkte til en fond eller aldrig har haft lejlighed til at fremsætte. Skriv til carsten@impactinsider.dk

Vi tager spørgsmålene med og lægger dem i puljen. Og så bringer vi svarene i en efterfølgende artikel. 

Vores lumske plan er, at brevkassen skal være en permanent kommunikationslinje, der bringer de ømtålelige sager op til overfladen.

Det er vores beskedne bidrag til at skabe øget klarhed og bedre dialog om de forhold, der er svære, men nødvendige for at skabe positiv forandring i samfundet. 

Mere du kan læse:

Artikel

Dokumenteret effekt og lave omkostninger burde være vejen gennem nøglehullet til det offentlige for sociale entreprenører. Men sådan fungerer det sjældent. En ny rapport...

Viden Udefra

Tilgangen til samfundsforandring har ændret sig markant i de senere år. Men måden, vi evaluerer på, har ikke altid fulgt med. Det kan svække...

Artikel

Det Kærlige Måltid blev stiftet i Aarhus og har siden udvidet indsatsen til Aalborg og Odense. Nu skal en million kroner over tre år...

Artikel

Danmark har inviteret civilsamfundet ind i totalberedskabet, men endnu ikke fulgt invitationen op med en klar opgavefordeling eller finansiering. Fonde og filantropiske foreninger frygter...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading