Connect with us

Hvad søger du?

Viden udefra

Podcast: Du kender vilde problemer. Men har du hørt om de supervilde?

Hvis du troede, de vilde problemer var vilde nok, kan du godt tro om. I denne episode af INVIs masterclass taler Sigge Winther med professor Jacob Torfing om supervilde problemer – og den rolle samskabelse spiller for løsningen af problemer.

De vilde problemer dukkede op i forskningen for 50 år siden. Nu er tiden gået, og problemerne er blevet vildere. [Illustration: Dall-E]

Der er vilde problemer. Og så er der supervilde. Og som om de første ikke skulle være bøvlede nok, er de sidste nærmest ikke til at have med at gøre. 

Men det slipper vi ikke for alligevel. Tag bare klimakrisen, som laver ravage over hele planeten og er revnende ligeglad med, om vi kalder den vild eller supervild. 

I erkendelse af det har Sigge Winther inviteret Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet, i studiet til en snak om samskabelse som et værktøj til at løse lokale og globale problemer, vilde og supervilde. Og mere konkret: om samskabelse både kan skabe en bæredygtig kaffeproduktion i Vietnam og bæredygtigt byggeri i Roskilde. 

Nogle af de aktive ingredienser i samskabelse er, at man – med Jacob Torfings ord – åbner ballet op og inviterer mange relevante og berørte parter ind i samarbejdet. Og det er nødvendigt i forhold til de vilde – og de supervilde – problemer. 

Det er 50 år siden, de vilde problemer dukkede op i forskningen. De er karakteriseret ved at være svære at forstå og svære at løse. Men i forskningen er det nu blevet endnu vildere, fortæller Jacob Torfing. 

De supervilde problemer har fire karakteristika, forklarer han:  

  • Tiden er ved at rinde ud – med klimakrisen som et godt eksempel 
  • De, der gerne vil være med til at løse dem, er med til at forværre dem – for eksempel ved at flyve rundt til klimakonferencer
  • Politikerne har svært ved at påvirke de økonomiske valg, borgerne foretager – valg, der påvirker udledningen af CO2 og andre drivhusgasser
  • Og så er der en tendens til, at politikerne er mere bekymrede over de kortsigtede udgifter til at løse problemerne end de langsigtede problemer ved ikke at løse dem

Og hvor kommer samskabelsen så ind i billedet?

Ikke når de tekniske løsninger skal udvikles, forklarer Jacob Torfing, men når løsningerne skal ud at flyve og op i skala. 

For der bringer vi parter sammen, som kan skabe et ejerskab til løsningerne. 

Hvis borgerne bliver inviteret med ind i beslutningerne om, hvor der skal ligge vindmøller, er de ret fornuftige, fortæller Jacob Torfing. Men bliver der trukket en placering ned over ørerne på dem, kommer de op af stolen og protesterer. 

“Så samskabelse kan skabe ejerskab og innovative løsninger. Og det har vi utrolig meget brug for i forhold til klimakrisen,” siger Jacob Torfing. 

Du kan høre hele samtalen mellem Sigge Winther og Jacob Torfing her i INVIs masterclass om vilde problemer.

Mere du kan læse:

Podcast

1 vært, 3 orakler og 10 spådomme. Lyt med, når Helle Øbo, Lars Jannick Johansen og Jesper Brask Fischer spiller Impact Tarot og sætter...

Artikel

En ny guide fra Etisk Handel Danmark kortlægger ti partnerskaber, hvor virksomhedernes ressourcer møder civilsamfundets viden og lokale netværk. Potentialet er stort, men samarbejdet...

Artikel

Hvad skal der til, for at vi kan forestille os, at tingene kan være anderledes? Det spørgsmål er centralt i Mette Vesterbæk Mortensens arbejde...

Artikel

Kulturlivet er ved at blive inviteret ind i de store samtaler om demokrati, trivsel, fællesskab og samfundets sammenhængskraft. Men ifølge direktøren for Kulturens Analyseinstitut,...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading