Med sociale effektinvesteringer har kommunerne fået et nyt værktøj til at håndtere sociale udfordringer. Og erfaringerne peger i en positiv retning.
Det viser en ny undersøgelse, som chefkonsulent i Komponent Karsten Storgaard Bjerre har foretaget i samarbejde med Impact Insider.
Siden 2018 er 30 investeringer sat i værk i Danmark, og undersøgelsen tager nu temperaturen på, hvordan det er gået med dem.
“Der har både været meget hype og varm luft om sociale investeringer. Det er væsentligt at blive skarpere på, i hvilke situationer sociale investeringer er relevante, og hvilke erfaringer kommunerne rent faktisk har med dem,” siger Karsten Storgaard Bjerre.
Serie: Hvad er kommunernes erfaringer med sociale investeringer?
Sociale effektinvesteringer har et stort potentiale for at løse vores velfærdsudfordringer.
Men tilgangen er relativ ny og kom først på den danske dagsorden i 2018, da Den Sociale Kapitalfond lancerede to pilotprojekter og Folketinget vedtog loven om Den Sociale Investeringsfond.
Fem år efter er 30 sociale investeringer blevet sat i værk. Og vi ved ikke meget om, hvordan det egentlig er gået med dem i praksis.
Derfor har Impact Insider og Karsten Storgaard Bjerre – chefkonsulent i Komponent og medlem af Impact Insiders bestyrelse – lavet en ny undersøgelse, som giver et indblik i kommunernes erfaringer med sociale investeringer.
Resultaterne vil vi dykke mere ned i fremover og følge op på i en række artikler.
Til slut afholder vi et webinar, hvor vi samler op på hele molevitten.
Derfor investerer kommunerne
Måden, som kommunerne bruger sociale effektinvesteringer på, svarer til måden, man bruger en schweizerkniv på, forklarer chefkonsulenten fra Komponent.
“En schweizerkniv kan bruges til mange ting. Det kan en social effektinvestering også. Det, vi prøver at undersøge her, er de forskellige funktioner på schweizerkniven,” siger han.
I november 2023 sendte Impact Insider et spørgeskema ud til de kommuner, som har iværksat i alt 30 sociale investeringer siden 2018. 15 kommuner svarede, og det har givet indblik i 25 investeringer.
I undersøgelsen spørger vi blandt andet til kommunernes overvejelser om økonomi, samarbejde og læringsmæssige gevinster i deres forberedelsesfase af de sociale investeringer.
“Vi kan se, at de køber den her schweizerkniv af mange forskellige årsager og bruger den på forskellige måder. Nogle køber dem, fordi de står og mangler en vinoplukker. Andre køber dem, fordi de mangler noget at skære brød med,” siger Karsten Storgaard Bjerre og tilføjer:
“De køber ikke schweizerkniven for at få ét blad. Der er for langt de fleste mellem tre og fem grunde til, at de har valgt at lave en social investering.”
Blandt andet har kommunerne i deres beslutningsproces prioriteret læring om resultater og effekter højt. Samtidig har de set investeringerne som en mulighed for at finansiere en ny indsats, hvor det ellers ikke havde været muligt.
Det har kommunerne indtil videre erfaret
Men lever schweizerkniven så i praksis op til kommunernes forventninger?
I de fleste tilfælde, ja.
Der er fire fordele, som flest kommuner oplever at have opnået med deres sociale investeringer.
I over halvdelen af tilfældene vurderer kommunerne, at de har fået mulighed for at finansiere indsatser. Samtidig oplever flere af kommunerne fordele omkring nye samarbejder, læring om resultater og effekter og et øget fokus på resultater under implementeringen.
Omvendt er det fra både forskning og offentlig debat velkendt, at der også kan være risiko og ulemper ved at bruge sociale investeringer, fortæller Karsten Storgaard Bjerre.
Derfor har undersøgelsen også opstillet forskellige scenarier for de potentielle problemer, som kommunerne kan have oplevet i praksis.
Det viser sig her, at den mest udbredte problemstilling er, at kommunerne har vanskeligt ved hurtigt nok at finde tilstrækkeligt mange borgere i målgruppen til den sociale indsats, som de sætter i gang med investeringen. Det har været problematisk i seks ud af de 25 investeringer.
”En udfordring kan være, om borgerne i den målgruppe, som kommunen definerer til indsatsen, er interesseret i at modtage tilbuddet. En anden kan være, at det tager tid for sagsbehandlere at identificere og visitere målgruppen,” forklarer Karsten Storgaard Bjerre.
Og det kalder på opmærksomhed, hvis flere kommuner vil indgå nye sociale investeringer, mener Karsten Storgaard Bjerre.
“Gør jer umage med at være realistiske i forhold til, hvor stor målgruppen er, og hvor lang tid det tager at få dem om bord i et projekt,” råder han.
Udover målgruppeudfordringen er der ifølge chefkonsulenten få kommuner, der i høj eller meget høj grad har oplevet andre udfordringer i forbindelse med transaktionsomkostninger, usikkerhed om evaluering og økonomisk gevinst.
Og yderligere fire opstillede problemer i undersøgelsen, har stort set ingen kommuner bøvlet med i praksis. Derfor bør andre kommuner ikke være bange for at give sig i kast med sociale investeringer, mener Karsten Storgaard Bjerre.
“Der er for eksempel ikke nogen, der oplever problemer med at blive snydt af investorerne eller leverandørerne. Der er et tillidsfuldt samarbejde,” siger han.
Hvad sker der i fremtiden?
Om kommunerne så tør at give sig i kast med nye sociale investeringer i fremtiden, kan Karsten Storgaard Bjerre ikke give et entydigt svar på.
En af undersøgelsens fremtidsresultater peger nemlig på, at nogle kommuner har sociale investeringer klar lige om hjørnet, mens andre ingen konkrete idéer har.
“Men det er interessant, at ingen af de 15 kommuner lader sig afskrække,” siger Karsten Storgaard Bjerre.
Og det trækker forhåbningerne til sociale investeringers fremtid i en positiv retning, mener han.
“Vi har arbejdet med sociale investeringer i nogle år i Danmark. Nu har vi taget en temperaturmåling på, om det er fornuftigt og sikkert at fortsætte, eller om vi bør afbryde eksperimentet omgående,” siger chefkonsulenten og fortsætter:
“Jeg synes, at det er værd at fortsætte: Nogen får noget rigtig godt ud af det og stort set ingen slår sig.”
