Connect with us

Hvad søger du?

Artikel

Kom med til åbent redaktionsmøde om diversitet og inklusion

Diversitet og inklusion står øverst på ide-tavlen, når vi igen slår dørene op til åbent redaktionsmøde hos Impact Insider onsdag den 3. maj klokken 08:30.

Hvilke historier synes du, der mangler, når det handler om diversitet og inklusion? [Foto: JumpStory]

Vi tror på, at større diversitet og bedre inklusion kan skabe bedre arbejdspladser, som producerer bedre resultater. Men har vi ret?

Og hvis vi har, hvordan går man så til opgaven? Og hvordan laver vi på Impact Insider begavet konstruktiv journalistik om diversitet og inklusion?

Det vil vi gerne vende med jer. Giv os jeres input og ideer til de gode eksempler, de klogeste kilder og de rette perspektiver, når det handler om at få en bred repræsentation af køn, religion, etnicitet, seksualitet og alder i organisationen?

Vi er sikre på, at I har bredere erfaring og kan se problemstillingen i et andet lys, end vi kan. Derfor vil vi gerne have jeres ideer og tanker op på redaktionsmødet, hvor vi sammen kan diskutere og trykprøve dem.

Hvilke perspektiver er vigtige at holde sig for øje? Hvem er de frontløbere, som har skabt rummelige organisationer – og hvad har det betydet for deres trivsel og deres impact? Hvilke helt praktiske benspænd er I stødt på, og har I fundet løsninger, andre kan bruge?

Kom med ind i det redaktionelle maskinrum, og diskuter med os. Vores åbne redaktionsmøder er jeres mulighed for at præge vores journalistik og få afløb for frustrationerne om, at der ikke er nogen, der skriver om lige præcis det, der optager jer.

Vi åbner dørene til redaktionsrummet onsdag 3. maj kl 08:30-09:30 hos Impact Insider på Lygten 39, 2400 København V.

Tilmeld jer her. Vi har 30 pladser, som vi fordeler efter først til mølle-princippet.

Mere du kan læse:

Artikel

Dokumenteret effekt og lave omkostninger burde være vejen gennem nøglehullet til det offentlige for sociale entreprenører. Men sådan fungerer det sjældent. En ny rapport...

Viden Udefra

Tilgangen til samfundsforandring har ændret sig markant i de senere år. Men måden, vi evaluerer på, har ikke altid fulgt med. Det kan svække...

Artikel

Det Kærlige Måltid blev stiftet i Aarhus og har siden udvidet indsatsen til Aalborg og Odense. Nu skal en million kroner over tre år...

Viden Udefra

At hjælpe udsatte børn tidligt virker som en oplagt investering. Alligevel investerer vi mindre i forebyggelse, end vi gerne vil. Hans Uldall-Poulsen ser på...

Impact Insider skriver om samfundsforandring til mennesker på tværs af sektorer.
Fortæl os om dig selv, så vi kan vise dig det mest relevante indhold.

Jeg besøger Impact Insider som


Og hvis du ikke vil gå glip af noget, kan du i stedet klikke på:

Discover more from Impact Insider

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading