Impactledelse – en serie i tre dele
Hvis vi indretter organisationer, så mennesker trives i dem, skaber de mest impact. Ud fra den grundtanke kaster Impact Insider sig ud i en eksplorativ serie i tre dele om impactledelse.
Sammen med Louise Møller Nielsen, som er strategisk rådgiver og facilitator inden for ledelse og organisation, udforsker vi det spæde ledelsesbegreb, som i vores optik handler om at se ud over egen organisation og interessere sig for de indbyrdes afhængigheder mellem organisationer, deres ansatte, lokalmiljøet og det globale samfund.
I serien vil vi undersøge, hvordan impactledelse udføres i praksis, hvordan det hænger sammen med de strømninger, vi ser inden for organisationsdesign i det 21. århundrede, og om vores samfund kan have gavn af at arbejde mere med begrebet.
Vi vil meget gerne have kommentarer, tanker og input, så vi sammen med jer kan blive klogere og udvide vores forståelse af impactledelse.
Skriv til os på adressen: louise@humant-arbejdsliv.dk
Forestil dig, at du på vej til arbejde falder og slår dit knæ. Det bløder ganske kraftigt, og du leder febrilsk efter noget, der kan suge blodet fra såret. Det gør lidt ondt, og du synes, det er ret irriterende, at netop i dag var dagen, hvor du slog dig – og så lige på vej på arbejde.
Nu skal du til at forklare, hvorfor der er hul på dine bukser, og at du er lidt en klumpedumpe nogle gange. Livet og kroppen er ikke altid i sync med din hjerne og din lyst til at kontrollere alt og have styr på detaljer og to-dos.
Heldigvis er du en af dem, der er i stand til at lytte til din krop og mærke efter. Hvorfor faldt jeg egentlig? Gik jeg og dagdrømte? Måske der faktisk var lidt meget fra arbejde, der fyldte og gjorde dig lidt trist og uopmærksom.
Såret er stoppet med at bløde, og du vælger at lade det være og give det ro. Du mindes, hvor tit du siger til dine børn, at de skal stoppe med at pille i et sår, for ellers kommer der ar.
Da du kommer ind på arbejde, bliver du mødt med et medfølende smil fra din kollega, og en spørger ,om du er ok. Du mærker sympati, forståelse og liv. Hvis I som team kom til skade, ved du, at I sammen ville klare det.
Organisationer er levende systemer
Forestil dig, at organisationer ligesom såret er et levende system, der består af celler, liv og organismer. Nogle organisationer formår at give plads til, at såret heler, at det regenererer sig selv. Andre piller i det af ren utålmodighed og irritation.
Det at kunne regenerere betyder ifølge forfatterne til ”Regenerative Leadership”, Laura Storm og Giles Hutchins, at genskabe, revitalisere, heale og genvinde det iboende potentiale i et levende system. Det kan være celler, kroppen, en virksomhed eller hele samfundet, der som levende systemer skal genskabes, revitaliseres og bringes tilbage i balance (Hutchins & Storm, 2019). Og det er mit postulat, at de færreste organisationer kan undsige sig at indeholde levende systemer, men som i meget lille grad giver plads til det levende.
Når organisationer oplever chok, ubehag eller modstand, så er regenerative organisationer i stand til at ”sense and respond” – det vil sige at opfatte, hvad der sker og respondere på det, før skaden bliver for stor eller omfattende. De har stærke feedback loops, fordi de ikke er designet som aflukkede siloer med tunge hierarkiske lag. Ingen udtrykker det så præcist som den amerikanske forsker og forfatter Donella Meadows i bogen “Thinking in Systems” fra 2008:
Organizations lose their resilience simply because the feedback mechanisms by which they sense and respond to their environment have to travel through too many layers of delay and distortion.
Donella Meadows, forsker og forfatter
Og ikke nok med at regenerative organisationer har en forbedret og naturlig måde at reagere på modstand eller systemisk chok på; de formår også at fremme positive betingelser for liv og for et mere holistisk syn på deres interessenter, samarbejdspartnere, medarbejdere og plads i samfundet.
Alt sammen med det strategiske og forretningsmæssige mål at være til stede i fremtiden og kunne drive forretning uden overudnyttelse af jordens ressourcer eller den menneskelige kapacitet – det vil sige med respekt for både ydre og indre bæredygtighedsmål.
Når vi taler organisationer, taler vi også ledelse
Det er netop denne skønne forestilling om at skabe regenerative organisationer, at der opstår en mulig sammenhæng til begrebet ” impact ledelse”, der ifølge Impact Management Platform skal forstås som ”evnen til og en proces, hvorved organisationer forstår, handler på og kommunikerer sin(e) påvirkninge(r) på mennesker, natur og planet, for at reducere negative påvirkninger, øge de positive og slutteligt opnår bæredygtighed og øget velvære.”
Impactledelse kan siges at udføre princippet ”Do No Harm Before You Do Good”. Et princip, der handler om at være proaktiv med hensyn til at identificere og forebygge skade, snarere end reaktiv i håndteringen af skaden, efter den er sket. Det er en påmindelse om at være forsigtige og hensynsfulde i vores handlinger og beslutninger, at gennemtænke de potentielle konsekvenser og tage skridt til at minimere eller forhindre skade, før vi handler.
Impactledelse er ikke noget, der definitivt kan uddelegeres til én bestemt, eller som kræver en forældet ”du er den, fordi du står på det her trin i vores hierarki og er på chefløn og bonusordning” opfattelse. Impact ledelse er et mindset, som bør få plads i alle dele af en organisation. Evnen til at se mere holistisk og tage hensyn er lige gavnligt for en udviklingskonsulent, en projektleder, en HR-chef som en CFO.
Ifølge McKinsey vil ledelsesfilosofien for det 21. århundrede karakteriseres som ”impact-givende”. Det vil sige, at virksomhedsledere skifter fokus fra profit til impact, der med et mere visionært og holistisk blik ser muligheder og positive effekter for alle interessenter.
For at sikre, at virksomheder med succes kan arbejde mere impact-orienteret, kræver det, at ledere formår at bringe mennesker på linje med et klart og fælles formål, definerer den værdi, der skal skabes for alle interessenter, og bidrage positivt til det brede samfund og miljø.
Selvom det ærgrer mig en smule at bruge sætningen ”Der er et paradigmeskifte på vej”, så vælger jeg alligevel den vinkel, både set i lyset af, at flere teoretikere, praktikere og forskere forudsiger dette, og fordi der er en bevægelse i gang, hvor flere virksomhedsledere og ejerledere begynder at arbejde med impact i en større skala og med blik for, at deres organisation er del af et større økosystem.
Mere brutalt kan man også sige, at hvis virksomhedsledere ikke forstår den indbyrdes afhængighed, så vil de formentlig ikke eksistere længe.
Måske vil lederrollen i fremtiden erstattes med begrebet transformatorer af forandringer på tværs af både branche, samfund, interessenter og miljø. En evne og en disciplin, som rækker langt ud over det ledelsesparadigme, vi har været vidne til de sidste mange år.
Som Nik Gowing and Chris Langdon udtrykker det i Giles Hutchins og Laura Storms bog ”Regenerative Leadership”:
“Long gone are the days when a leader knew which buttons to press in their hierarchical organization so that decisions and resulting instructions are carried out smartly. The command-and-control structures have morphed into highly complex networks.”
Louise Møller Nielsen har mere end 13 års erfaring i hhv. offentlig sektor og start-ups inden for ledelse, facilitering, rådgivning og konceptudvikling.
I foråret 2023 gjorde hun op med “det normale arbejdsliv” for i stedet at blive selvstændig og arbejder i dag med strategisk ledelsesrådgivning, design og udvikling af moderne ledelsesprincipper samt brugen af platforme og økosystemer i det 21. århundredes organisationer.
Louise skriver også klummer, laver podcast og holder workshops og foredrag.
Støt vores impactjournalistik! Som samfundsiværksætter eller investor ved du, at kvalitet ikke er gratis. Vi er afhængige af, at abonnenter betaler for vores journalistik. Tegn abonnement her, hvis du synes, det er værd at have et uafhængigt specialmedie, der konstant jagter de bedste og mest effektive løsninger på samfundsproblemer.
